Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danse macabre ... - Ordbøgerne: F - forespørsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forestilling—foreteelse
651
Dansk historisk forening- Dante
652
fra gamle danske lande, af træ eller bindingsverk. Med
friluftsmuseet samvirker tillige Dansk landbrugsmuseum.
Museet er offentlig eiendom.
Dansk historisk forening stiftedes 1839 med det
maal at fremme interessen for og dyrkelsen af historie,
især dansk. Har siden væsentlig virket ved udgivelsen
af «Historisk tidsskrift», der i sine 42 bd. giver et alsidigt
indtryk af periodens forskning og stadig er et midtpunkt
for dansk historievidenskab. Foreningen har desuden
bl. a. udgivet N. M. Petersens «Litteraturhistorie» og
Steenstrup, «Historieskrivningen i Danmark i 19 aarh.».
Danske kunstindustrimuseum, Det, grundlagt 1833,
har til maal at vække interesse for kunstindustrien og
derved forbedre arbeiderne. Best3n’elsen bestaar af 18
personer, hvoriblandt repræsentanter for stat og
kommune. Museets bygning (opført 1892—94 af V. Klein)
indviedes 1894. D. k. afholder udstillinger af
kunstar-beider og har bibliotek. 1893—1905 lededes det af
Pietro Krohn, derefter af Emil Hannover.
Dansk last er trælast (rundlast) under 8 toms (ca.
20 cm.) midtmaal, baade af furu og gran.
Dansk-norsk er den ældre betegnelse for, hvad nu
mest benævnes norsk rigs maal, d. v. s. det i Norge
brugelige skriftsprog og normaltalesprog (i modsætning
til landsmaalet). Benævnelsen d.-n. er sproglig urigtig,
idet sprogformen har udviklet sig af dansk (norsk-dansk
vilde være den rette betegnelse for den i Norge talte
dansk). Se Norge, sprog.
Dansk-vestindiske øer, en liden dansk øgruppe i
Vestindien, ø. f. Portorico, omfatter de tre øer St. Croix,
St. Thomas og St. Jan, med et samlet fladeindhold af
358 km.’-^ og en befolkning paa 30 527 indb. (1901). St.
Croix er den største og folkerigeste, men St. Thomas er
regjeringens sæde. Alle tre øer kom 1755 under den
danske krone, efter før delvis at have tilhørt
handelskompanier eller andre lande. Flere gange har der været
indledet underhandling med de Forenede stater om salg
af øerne, sidste gang 1902. Se forøvrigt de enkelte øer
og Ve s t i n d i e n.
Dantan/rfaZa’y. 1. Jean Pierre D.(1800-69), fr.
billedhugger, elev af Bosio og videre uddannet i Rom.
Portrætbuster og karrikaturskulptur (charges) af samtidens
berømtheder. — 2. Joseph Édouard D. (1848—97), fr.
maler, søn af foreg. Bekjendt for sine billeder af
billedhuggeratelierer i dæmpet graalig belysning eller i
brydning af dagslys og kunstigt lys.
Dantas, Julio (1876—), portug. dramatiker, var opr.
uddannet som læge, men ansattes senere som
regulerings-kommissær ved Normalteatret i Lissabon. Han har skrevet
digte, fortællinger og skuespil. Af disse kan nævnes :
«0 que morreu d’amor», «Viriato tragico». Har desuden
oversat Shakespeares «Kong Lear».
Dante Alighiéri (1265—1321), Italiens og en af
verdens største digtere. Han var født i Florens og tilhørte
en gammel florentinsk adelsslegt. Nyere tids
forskninger har givet os nogenlunde sikkert begreb om hans
liv, som af hans første biografer, saaledes af Boccaccio,
var fremstillet med mange tildigtninger. D. var
overordentlig tidlig udviklet og erhvervede sig allerede som
barn omfattende kundskaber, deriblandt fortrolighed med
den provencalske trubadurdigtning og færdighed i tegning
og musik. Tidens oprivende partikampe stemte D.
allerede som ung til det smertelige alvor, som er
grundakkorden i hans digtervæsen, og som taler saa sterkt ud
af det berømte billede af ham. Til bevidsthed om sin
digterevne kom han under indflydelse af sin sværmeriske
ungdomskjærlighed til Beatrice. Han var ikke mere end
9 aar gammel, da han ved en vaarfest saa denne
jevnaldrende datter af Folco Portinari, en anseet florentinsk
borger. Hendes engleagtige skjønhed gjorde et
uudsletteligt indtryk paa ham. Han dyrkede hende siden
med en sværmerisk tilbedelse, som ikke ophørte, da hun
21 aar gammel egtede en anden og tre aar efter døde.
Hendes bortgang kastede ham ind i en svær sygdom,
som var nær ved at formørke hans sind. Da han endelig
reiste sig af sygeleiet, søgte han trøst i at digte om sin
kjærlighed og sit savn. Det blev hans første poetiske
arbeide, «La vita nuova», i hvilket han giver os et
idealiseret-allegorisk billede af den elskede, som har givet
anledning til den urigtige opfatning, at Beatrice kun har
levet i digterens fantasi.
— I de bitre kampe, som
i Italien fandt sted
mellem ghibelliner og guelfer,
tog D. først del paa de
sidstes side. I 1295
giftede han sig med Gemma
af Donatiernes mægtige
slegt, som fødte ham tre
sønner. Ved siden af at
drive indgaaende
filosofiske og
naturvidenskabelige studier begyndte han
nu at interessere sig for
sin hys politiske liv. Som
medlem af de hundredes
raad og de seks priorers
kollegium spillede han en
fremtrædende rolle. Det
sidste embede tillægger
han selv skylden for alle
sine senere ulykker. To
partier, «de hvide» og «de
sorte», kjæmpede om herredømmet i Florens. De sidste
søgte sin støtte hos paven og det lykkedes dem ved dennes
hjælp i 1302 at faa det fulde herredømme i b^^en. 600
af modpartiets fornemste mænd blev dømt til døden
eller landsforvist. Blandt de sidste var D. Han dømtes
derhos for sine angivelige forbrydelser til en svær
pengebod, og saafremt denne ikke betaltes, til døden ved ild.
Denne forsmædelse gik den stolte D. overordentlig sterkt
til hjerte og gjorde ham til en uforsonlig modstander
af sine landsmænd. Han vandrede nu som landflygtig
rundt i Italien, ofte saa nødlidende, at han maatte tigge
sit brød. Han har efter traditionen opholdt sig i Bologna,
Padua, Verona o. fl. st. og siges endog at have været i
Paris, hvilket dog er tvilsomt. — I 1316 blev der aabnet
ham selv og hans lidelsesfæller adgang til at vende
tilbage til Florens, men paa nedværdigende betingelser.
D. svarede med et gribende brev’til en ven, i hvilket han
erklærede, at han heller end at underkaste sig disse vilde
vedblive i eksil. Sine sidste aar tilbragte han i Ravenna
forestilling - ® Vorstellung
f; Begriff m — (e) (re)presentation,
introduction; exhibition;
(indsigelse) remonslrance, (skriftl.)
memorial ; (skuespil) performance,
play; (begreb) apprehension,
con-ception, idea — (f) (re)présentation
f; (indsigelse) remonstrance f;
(teater-) ogs. spectacle m; (begreb)
idée; noUon; (falsk f.) illusion f.
foresvæve — (t) vorschweben
- © I have a (dim) notion that
— ® i’en ai un souvenir con fus.
foresætte: f. sig - ® sich
etw. vornelimen,-setzen — ©
propose (to one’s self), determine —
(gi se proposer, rcsoudre, prendre
la resolution (de); se mettre dans
l’esprit (en.téte) (de),
foret (f) m, bor.
foret (i’j f, skog.
foretage - (t) vor-,
unter-nehmen — (e) undertake, take in
hand — ® entreprendre, faire.
foretagende — ®
Unterneh-men n, -nehmung f — (e)
undertaking, enterprise, venture — (f)
entreprise, alFaire, opération,
spé-culation f.
foretagsom — ® unterneh-
mend, untevnehmungslustig - ©
enterprising - (f) entreprenant.
foretagsomhed - (J)
Unter-nehmungsgeist m - (e) enterprise
- (f) caractére (m) entreprenant,
esprit (m) d’entreprise.
foretaste © (faa en) forsmag
(paa).
foreteelse - (t) Erscheinung f
Dante Alighieri.
(Efter Giotto, Museo nazionale. Florens.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
