Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daug ... - Ordbøgerne: F - forhale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Daug—Dauphin
674
terministiske livsopfatning, men han er ubundet af skolens
naturvidenskabelige teorier. Hans popularitet i Frankrige
var ualmindelig, og hans bøger er oversat til de fleste
sprog, flere ogsaa til norsk af H. Sinding, N. Th. Wallem,
K. V. Hammer og Ingeborg v. d. Lippe Konow. — 2.
Ernest D. (1837—), foreg.s broder, var ogsaa en tid
sekretær hos hertugen af Mor ny, gik derpaa over til
at skrive i blade og tidsskrifter og redigerede under
Mac Mahons præsidentskab en tid «Journal officiel».
Som romanforfatter er han sin broder betydelig
underlegen. Derimod har han leveret en række fortjenstfulde
bidrag til den nyeste tids historie. — 3. Julie 1). (1847
—), A. D.s hustru, har i tidsskrifter skrevet flere skisser,
som vidner om fin iagttagelse og kunstnerisk smag. De
udkom i 1879 samlet under titelen «Impressions de
nature et d’art». Senere har hun skrevet «L’enfance
d’une Parisienne» og «Enfants et méres». — 4. Léon D.
(1868—), A. og J. D.s søn, er uddannet som læge, men
har ogsaa skrevet romaner. I en af disse «Haerés»
behandler han arvelighedsspørsmaalet.
Daug, Herman Theodor (1828—88), sv. matematiker,
f. i Goteborg, studerede ved Upsala universitet, hvor han
fra 1856 var lærer i matematik og fra 1867 ordinær
professor. Medlem afVetenskapsakademien. Hans arbeider
angaar væsentlig geometrien.
Daujord er uvirksom, raa, uforvitret jord, hvori
planteliv ikke trives. Den bringes ved åkerjords
dybbearbeid-ning fra undergrunden ofte op i madjorden, som den da
gjør mindre frugtbar. Ufrugtbarheden skriver sig fra
indhold af plantegiftige stoffe, f. eks. jernoksydulsalte.
Mangel paa lufttilgang og bakterieliver ogsaa medvirkende.
Daulagiri el. Davaiagiri, top i Himalaja, i Nepal,
8 18U m., en af Himalajas høieste maalte toppe og før
anseet for jordens høieste fjeld.
Daulatabad, liden by i Forindien, i vasalstaten
Hai-darabad, 250 km. n.ø. f. Bombay. Berømt fæstning.
D. hed oprindelig Devagiri og var indtil omtr. 1300 det
vigtigste støttepunkt for et hindurige paa halvøen Dekkan.
Nu er den uden betydning, ogsaa som fæstning.
Dauletschåh, pers. forfatter, fuldendte 1487 e. Kr. et
litteraturhistorisk verk indeholdende biografier af 140
persiske digtere. Endel er oversat til fransk af Silvestre
de Sacy («Notices et extraits», bd. IV).
Daulis, befæstet by i Fokis i det gamle Grækenland;
ødelagt af perserne 480 f. Kr., gjenopbygget, atter ødelagt
af Filip af Makedonien, men paany opbj^gget; ruiner ved
Davlia, en liden landsby.
Daumas [dåma’], Melchior Joseph Eugene
(1803—71), fr. officer og forfatter. Gjorde i en aarrække
tjeneste i Algeriet og studerede nøie landets natur og
folkets væsen. Blev 1850 krigsministeriets direktør for
de algerske sager, 1853 brigadegeneral, 1857 senator.
Har skrevet en mængde arbeider om algerske forhold.
Daumier [dåmjé], Honoré (1808—79), fr. maler og
karrikaturtegner. Kaldt «karrikaturens Michelangelo».
Ved sin haan af de professionelle samfundsvogtere (især
lovens haandhævere: dommere, advokater og jurymænd),
ved sin medfølelse med de lidende og ensomme er hans
karrikaturer mere end en blodig satire over
bourgeoisiregimentet under Ludvig Filip: de hæver sig til en
gribende samfundsskildring. De er et plastisk sidestykke
forhale—forhenværende
til Balzacs verker. Af sin samtid var D. kun kjendt
som litograf og avistegner. Soui maler vandt han først
sit ry ved verdensudstillingen i Paris i 1900 og ved
D. udstillingen i 1901. Hans malerier forbauser ved
sin monumentale virkning af grupper og personer,
op-naaet ved lys- og skyggemassernes fordeling. Deres
noget farveløse, dystre tone forhøier deres melankolske
virkning. Ved sin sammenfattende behandling, ved
udeladelse af biting og fremhæven af hovedsagen, ved
sin evne til at gjengive bevægelse, ikke blot det, som
er, men ogsaa det, som i næste øieblik kommer, er D.
en forløber for impressionisterne. Han er beslegtet med
Degas som med Millet. Hans «Indbildte syge» staar i
parodisk kraft paa høide med Moliére’s. «Folkestrømmen»,
der med uimodstaaelig magt bevæger sig fremad, er
blevet kaldt «det mest storslagne revolutionsbillede».
I «Dramaet» har han malt skuespilkunstens suggererende
kraft paa folkemassen. Af Napoleon 111 har han
modelleret en karrikaturstatuette «Ratapoil». Som gammel
blev D. blind. Staten gav ham en liden pension, og
Gorot skjænkede ham det hus, hvori han døde. Han
havde levet i stadigt arbeide, fri og fattig og aldrig
gaaet paa akkord i sine idéer. Eftertiden har givet
ham plads i historien ved siden af Delacroix. [Litt.:
G. Geofl-roy, «D.» (1901); A. Alexandre, «D.» (1888).]
Daumont [dåmo’], Å la, fr. firspand, der styres af
rideknegte paa de to venstre heste; forløbernes skagler
er alm. fæstet i forlængelsen af stanghestenes.
Daun, Leopold Joseph Marie, rigsgreve (1705—
66), østerr. feltherre, tjente i Italien, ved Rhinen og i
den tyrkiske krig, hvor han avancerede til generalmajor.
I den østerr. arvefølgekrig kjæmpede han i Schlesien
mod preusserne og i Bohmen mod franskmændene. Efter
krigen reorganiserede han hæren. I syvaarskrigen slog
han Fredrik II ved Kolin 1757. Efter nederlaget ved
Leuthen fik D. overkommandoen over den østerr.-ung.
hær, seirede over preusserne ved Hochkirch 1758 og ved
Maxen 1759, men forstod ikke at udnytte seirene; hans
altfor store forsigtighed var ogsaa skyld i, at Lauden
led nederlaget ved Liegnitz. Hans landsmænd gav ham
hædersnavnet «den østerrigske Fabius cunctator»; Frediik
II kaldte ham «den tykke ekscellence» og ansaa ham
for sin farligste modstander.
Dau^nia, i oldtiden navn paa en del af det antike
Apulien, svarende til den nuværende provins Foggia;
navnet afledede man af en kong Daumus, som skulde
have hersket der.
Daunou [dånåj, Pierre Claude Francois (1761
—1840), fr. politiker og forfatter. Skjønt geistlig sluttede
han sig til revolutionen. 1792 medlem af konventet.
Modsatte sig her dødsdommen over kongen og forsvarede
girondinerne mod bjergpartiet; i rædselstiden derfor
fængslet, men befriedes ved Robespierres fald. Medlem
af de 500’s raad og senere af tribunatet, men fjernet
herfra af Napoleon, hvis planer han stadig modarbeidede.
1807—14 og efter 1830 rigsarkivar og ligeledes efter 1830
redaktør af «Journal des savants». Forfatter af en mængde
skrifter, oftest om samtidens brændende spørsmaal;
hovedverk: «Cours d’études historiques» (20 bd.).
Dauphin [dåfæ’], titel for tronfølgeren i Frankrige
fra 1349 til revolutionen; opr. navn paa et landskab
forhale - (f) verzogern, in die
Lange ziehen — protract,
pro-long, retard - (f) trainer (en
lon-gvieur); retarder; (tiden) temporiser.
forhaling - ® Verzogerung f
— @ protraction, retardation - (f)
retard(ement) m; délais m pl;
tempfirisation f.
forhandle - (t) verliandeln
-@ transact, treat, negotiate; (sælge)
seil, dispose of — (f) (om) discuter
(sm-), delibérer sur, débattre;
(underhandle om) conferer (traiter)
de, négocier; (sælge) ti’aflquer de,
vendre.
forhandler — ® Verkåufer m
- (g vendor, vender - ®
ven-deur m.
forhandling — (t) Verhandlung
f; Verkauf m — © transaction,
negotiation; sale: (drøftelse)
dis-cussion: (parlamentets) proceedings
pl; (have goods on) commission —
(f) discussion, délibération f;
dé-bats m pl; négociation f; (ti-ykte
f.er) actes; comptes (m pl) rendus;
(salg) trafic m, vente f.
forhaste: f, sig - (t) sich
iibereilen — © be in (too great) a
hurry, overhurry one’s seif - (f)
se presser, se hater trop, se
pré-cipiter. forhastet - ® ubereilt,
verfriiht - © precipitate. hasty,
premature — trop prompt;
pré-cipité, prématuré, ineonsidéré.
forhekse se forgjøre.
forhen — (D friiher, vormals
- © formerly - (f) auparavant,
autrefois.
forhenværende — (t) vor-,
22 — Illustreret norsk konversationsleksikon
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
