Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daug ... - Ordbøgerne: F - forhale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
675
forherlige—forhold
i det arelatiske Burgund, Dauphiné, efter en greve, som
hed Dauphin. 1349 overlod grev eller kong Humbert
af Dauphiné mod en aarlig livrente den franske prins
Karl, senere Karl V, landet, og dette blev nu den
sedvanlige apanage for den franske tronfølger. Paa latin
kaldtes denne delphinus (idet man mente, at titelen d.
var ensbetydende med ordet dauphin, delfin); herfra
udtrykket: in usum delphini, til brug for d., om
lærebøger og udgaver af klassiske forfattere, som udarbeidedes
af prinsens lærere til brug for denne. Dauphiné,
tronfølgerens hustru.
Dauphiné [dåfine’], tidligere provins i det sydøstlige
Frankrige, udgjør nu departementerne Isére og
Hautes-Alpes, størstedelen af Drome og en liden del af Vaucluse;
20 441 km.^ D. deltes i Haut-D. i ø. med hovedstaden
Grenoble, et alpelandskab med mange naturskjønheder,
og Bas-D. i V. med hovedstaden Vienne, en slette, som
grænsede til Rhone. D. er en af Frankriges rigeste
provinser; hovedj)rodukterne er korn, vin, olje og hamp.
— I de tidligste tider beboedes D. af allobrogerne, blev
derefter en del af burgundernes rige, kom ved arv til
Tyskland (1032), men blev af Humbert II afstaaet til
Karl af Valois mod en aarlig sum af 120 000 guldgylden.
Efter freden i Utrecht (1713) kom D. ind under Frankrige.
Dautzenberg, Johan Michael (1808—69), belgisk
forfatter, var en af de ivrigste ftjrkjæmpere for flamsk
sprog og saa i tilslutning til Tyskland et middel til dette
formaals fremme. Hans fornemste bog er «Volksleesboek»,
som udkom i 1854. Har ogsaa været virksom som
oversætter fra fransk og tysk til flamsk.
Davalagiri, se Daulagiri.
Davanzåti, Bernardo (1529—1606), ital. økonomisk
forfatter, var kjøbmand i Lyon, men flyttede til sin
fødeby Florens og hengav sig til studier. Han oversatte
Tacitus og skrev en liden bog om myntvæsen, «Lezione
delle monete» (1588), som har indskrevet hans navn
blandt den økonomiske videnskabs banebrydere. Han
udvikler klart og originalt pengevæsenets opgave og
betydning, idet han første gang sammenligner det med
blodcirkulationen i legemet.
Davenant [dæ’vdnmt], Sir William (1606—68), eng.
dramatiker. Han kom som hertuginden af Richmonds
page til Jakob Ts hof og skrev i 1629 sin første tragedie
«Albovine, king of the Lombards». Han har foruden
flere tragedier skrevet et maskespil, «The temple of love»,
som opførtes for dronning Henriette. D. blev efter
Ben Jonsons død leder af det kongelige teater, deltog i
krigen paa kongens side, flygtede efter hans død til
Frankrige og blev katolik. Efter restaurationen blev han
hofdigter og skrev som saadan flere skuespil, i hvilke
for første gang kvinder optraadte i de kvindelige roller.
Davenport [dæ’vdnpådt], by i de Forenede stater,
Iowa, ved Mississippi, over hvilken stor smuk bro;
38 888 indb. (1904). Stor industri, tilvirkning af
maskiner og jordbrugsredskaber; vældig handel med korn.
Naturvidenskabeligt akademi.
Daventry [dæ’vntri], by i England, grevskabet
North-ampton, 18 km. v. f. Northampton; 3780 indb. (1901).
Skofabriker og store hestemarkeder.
David, konge over Israel ca. 1013—973 f. Kr., idet
han efterfulgte sin svigerfader Saul, hvis mistænksomhed
Dauphiné—David
676
tidligere havde drevet D. i landflygtighed til den filistæiske
kong Akis af Gath. Efter Sauls død (jfr. D.s sørgedigt
2 Sam. 1, 17 ff.) blev 1). først konge over judæerne
(samtidig sandsynligvis filisternes vasal); efter en længere
borgerkrig mellem judæerne og de nordlige stammer
blev hele Israel forenet under D., som efter l^h aar
forlagde residensen fra Hebron til Jerusalem, hvis borg
Sion han erobrede fra jebusiterne og gjorde til en
hoved-helligdom, idet han overførte did den saakaldte pagtens
ark, som tidligere havde staaet i Kirjath Jearim. Nu
frigjorde han sig ogsaa fra filisterne og førte heldige
krige mod moabiterne, aramæerne, edomiterne og
ammo-niterne. D.s familiehistorie, der foreligger efter en gammel
fortrinlig beretning, bidrager til at kaste lys over hans
karakter; han var en modsætningernes mand: sterkt
sanselig og fromt religiøs, kraftig (som konge) og svag
(overfor sin familie); snart viste han sig slu og listig,
snart bydende majestætisk, snart overstrømmende
elskværdig. Utvilsomt har han været digterisk begavet;
men naar man senere har tilskrevet ham 73 af de
gammeltestamentlige salmer, beror dette paa en
mis-forstaaelse og paa eftertidens tendens til i stigende grad
at idealisere hans person og tid. De saakaldte messianske
forventninger søgte tilknytning hos D.; folkets fremtidige
redningsmand blev dels betragtet som en efterkommer
efter Dl (Jes. 11, 1), dels ligefrem identificeret med kong
D. (Jer. 30, 9). Se forøvrigt 1 Sam. 16 ff., 2 Sam., 1 Kong.
1-2; jfr. 1 Kron. 10-29.
David, den hellige (d. omkr. 1082), Våstmanlands
apostel, var efter traditionen en cluniacensermunk af
engelsk herkomst. Omkr. 1020 kom han til Sverige, og
arbeidede for kristendommens udbredelse i det sydlige
Sverige, navnlig i Våstmanland, til sin død.
DsLvid [de’vidj. 1. D. I (1084—1153), konge af
Skotland (1124—53), Malcolm IH’s yngste søn; gjennemførte
lensvæsenet i Skotland og arbeidede for at hæve kulturen,
især den geistlige, blev derfor kaldt den hellige. Hjalp
sin niece dronning Mathilde i England mod Stephan af
Blois, men blev slaaet i «Faneslaget» ved Gutton Moor
1138. — 2. D. II, se Bruce.
David fra Di uant [dinå’J, skolastisk filosof paa
Innocens IH’s tid. Hans skrifter blev som kjetterske
(panteistiske) brændt i Paris 1209, og hans filosofi kjendtes
længe kun gjennem citater; men senere fundne skrifter
viser, at han bygger paa Aristoteles og dennes arabiske
fortolkere, medens samtiden ansaa ham for nyplatoniker
ligesom Amalrik af Bena, der forkjetredes samtidig
med D.
David Jorisz, se Joris, D.
David [davi’d], Armand (1826—1900), fr.
naturforsker og opdagelsesreisende. Drog i 1862 som missionær
til Kina, men hørte snart op som saadan og reiste paa
opdagelser i det indre Kina, hvor han trængte frem lige
til Tibet.
David, Christian Georg Nathan (1793—1874),
d. politiker, embedsmand, nationaløkonom og journalist.
1830—36 professor i statsøkonomi. Stiftede 1834
ugebladet «Fædrelandet», hvis oppositionelle politik 1836
kostede ham hans professorat. Udviklede sig senere
sterkt i konservativ retning. Blev sukcessivt
borgerrepræsentant, raadmand, kongevalgt medlem af den
ehemalig — @ former, past, (nylig)
late - ® ancien.
forherlige - ® verherrlichen
- © glori fy - ® glorifier, illustrer.
forherligelse - ®
Verherr-lichung f - @ gloriFication - (f)
glorificatlon. illustration f.
forhindre - ® (ver)hindern;
abwehren, vorbeugen - © hinder,
prevent (from), impede — (f) (en)
empécher; (noget) prévenir.
forhindring — (D Verhinderung
f, Hindernis n — © hinderance,
impediment, obstacle — (f)
em-péchement, obstacle m.
forhippet: f. paa — ® (auf
eine Sache) versessen - © eager,
eagerly desirous of, bent (intent)
upon, mad about — (^ empressé
(possédé d’envie) de.
forhistorie - ® Vorgeschichte
f - © previous histdry - (^ temps
(m pl) préhistoriqvies; histoire (f)
antérieure, faits précédents,
pré-liminaires m pl.
forhistorisk -
©vorgeschicht-lich - © prehistoric - (f)
pré-historique.
forhjul — (t) Vorderrad n —
(e) fore-wheel - ® roue (f) de
devant.
forhold - ® Verhåltnis;
Ver-halten, Betragen n — @
proportion; (slegts ) relation, connection;
(omstændighed) faet, circumstances,
(pi) afFairs; (mat.) rate, ratio;
terms; (til en kvinde) love intrigue
— ® (opførsel, adfærd) conduite f;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
