Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David ... - Ordbøgerne: F - forholde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
David
678
grundlovgivende rigsforsamling, folketingsmand, medlem
af rigsraadet og landstinget. Juli 1864—nov. 65 var
D., der længe havde været den konservative
helstats-gruppes ordfører, finansminister i ministeriet Bluhme,
og var her trods sine 71 aar den bærende kraft med
fremragende parlamentarisk dygtighed.
David [davi’d], Félicien César (1810—76), fr.
komponist, medlem af akademiet, bibliotekar ved
Pariserkonservatoriet, var som tilhænger af Saint-Simonisternes
trossamfund i flere aar missionær i Orienten og bragte
med en samling østerlandske melodier samt odesymfonien
«Ørkenen», der grundlagde hans ry. Hans bestræbelser
gik væsentlig i samme retning som Berlioz’, men han
var mindre lidenskabelig og patetisk end denne. Senere
verker er operaerne «Lalla Roukh» og «La perle de
Brésil», oratoriet «Moses», odesymfonierne «Eden» og
«Columbus», symfoni, strygekvartet m. m.
David, Ferdinand (1810—73), t. violinvirtuos,
orkesterdirigent i Leipzig og høitanseet som lærer, af
Mendelssohns og Gades type, med ren melodiøs stil, elev
af Spohr og ven af Mendelssohn. Fem violinkoncerter,
ud merket violinskole og en hel del kammermusik.
David [davi’d], Gérard (ca. 1460—1523), nederlandsk
maler. Udgaaet af den hollandske skole, »videre uddannet
under indflydelse af Hans Memling. Arbeidede væsentlig
i sin fødeby Briigge. Andagtsbilleder, der især udmerker
sig ved kvindefigurernes ynde og ypperlige
landskabs-baggrunde. Fløialteret med «Kristi daab» (1508) i Briigge
er en hovedhjørnesten i landskabsmaleriets historie. I
Rouen en skjøn «Tronende madonna» (1509), i London
det smukke alterbillede «Den hellige Katharinas trolovelse»
(ca. 1500).
David [davi’d], Jacques Louis (1748—1825), fr.
maler, grundlæggeren af den nyere klassicistiske
malerkunst i Frankrige. I sin ungdom paavirket af Boucher
(f. eks. portrætet af danserinden Guimard), for hvem
han hele sit liv nærede stor respekt. Ved paavirkning
af hans lærer Vien vaktes siden hans interesse for antiken.
Efter at have vundet den store pris fulgte han Vien til
Rom (1774—80), hvor han for altid blev en ivrig
for-kjæmper for den antikiserende retning, der gjennem
udgravningerne i Pompeji og Winckelmanns optræden
kom til at spille en saa stor rolle. Ved «Horatiernes ed»
(1784; Louvre), som han efter sin hjemkomst udstillede
i Paris, satte han denne retning i høisædet i fransk
malerkunst. Fra nu og til Napoleons fald beherskede
D. med diktators myndighed det kunstneriske liv i
Frankrige. Der fulgte en række billeder med antike
emner: «Sokrates’ død» (1787), «Paris og Helena» (1788;
Louvre), «Brutus ved sine sønners lig» (1789; Louvre).
Som ivrig republikaner, jakobiner og ven af Robespierre
blev D. under revolutionen medlem af konventet og dets
præsident. Han malte paa denne tid efter bestilling af
konventet det ufuldendte «Eden i Boldhuset» (karton i
Louvre) og det udmerkede «Marats død» (1793; Brussel).
Ved Robespierres fald undslap han med nød og neppe
guillotinen. I fængslet paabegyndte han «Sabinerinderne»
(Louvre), som udstillet i 1799 gjorde en voldsom lykke.
Han blev derefter Napoleons hofmaler og udførte for
ham bl. a. «Napoleon til hest paa St. Gotthard» (1800;
slottet i Berlin) og de pompøse billeder «Napoleons
forholde -forhug(ning)
kroning» (1804; Louvre) og «Uddeling af ørnene» (1810;
Versailles). Efter Napoleons fald maatte han i 1816 gaa
i landflygtighed til Briissel, hvor han øvede stor
indflydelse, skjønt hans arbeider fra denne tid viser
tilbagegang. — D.s kunst er som han selv tør og kjølig.
Han undervurderede farvens betydning, men lagde stor
vegt paa nøiagtighed i tegning, paa sandhed i stillinger
og bevægelse. Hans betydning ligger i betoning af
natur-studium og korrekt tegning. Særlig naar han steg ned
fra historiemaleriets høider til nutidslivets virkelighed,
frembragte han, især i sine portræter, mesterverker
af skarp naturiagttagelse og livfuld karakteristik, af
udsøgt klassisk skjønhed (Mme Récamier; se afbildningen)
David: Mme Récamier (Louvre),
og fin elskværdighed (Mme Sériziat). Andre ypperlige
portræter af Pius VII, Robespierre, Marat, Mme
Vigée-Lebrun (Rouen) og «De tre damer fra Gent». D. fik
stor bet^^dning som lærer: han havde over 400 elever,
deriblandt Gros, Gérard, Ingres, Girodet, Isabey. [Litt.:
J. L. J. David, «Le peintre Louis D. Souvenirs et
docu-ments inédits» (1880, 2 bd); monografier af Delécluze
(1855) og Gh. Saunier (1904).]
David, Jan Rap ti sta (1801—66), flamsk forfatter,
opr. prest, fra 1834 professor i historie ved universitetet
i Lowen, en af hovedmændene i den flamske
sprogbevægelse. Af hans ufuldendte hovedverk «Vaderlandsche
historie» udkom 1842—64 11 bind.
David [david], Jérome Frédéric Paul, baron
(1823—82), fr. officer og politiker. 1859 medlem af den
lovgivende forsamling; ivrig bonapartist. Foranledigede
5 juli 1870 den interpellation om det hohenzollerske
tronkandidatur i Spanien, som fremkaldte det røre,
hvoraf krigen opstod. I august minister indtil 4 sep.
Memoirer.
David [davi’d], Pierre Jean, kaldt D. d’Angers
(efter sin fødeby) (1789—1856), fr. billedhugger. Elev
af Rolland og af Ganova i Rom (1812—16). Ved sin
uafhængige natur og friske naturopfatning blev han
grundlægger af den nyere realisme i fransk skulptur i
opposition mod den akademiske stil. Talrige
portrætbuster og relieffer (Goethe, Napoleon), monumentale
procédé m; (tilstand) ordre, état
(m) des choses; ((vil)kaar, stilling)
condition. situation, position f;
(omstændighed) circonstance f;
(anliggende, sag) chose, affaire f,
fait m; (til en) rapport m,
relation f; (mat.) ogs. proporUon,
raison f. forholdsregel — (t)
Massregel f - (e) measure - ®
mesure f. forholdsvis - ® ver-
haltnismåssig - (e) proportional ly,
proportionately, in proportion,
comparatively - ® relativement,
proportionellement; (temmelig)
assez.
forholde — (t) ver-,
vorentlial-ten, verheimlichen - @ witlihold
from — (f) refuser (de rendre),
re-tenir, (dølge) cacher, dissimuler
(qc å q). f. sig — (t^’ sich ver-
halten — (e) behave (conduet one’s
seif); keep (quiet); stand; be the
case — ® se conduire, se
com-porter; agir, procéder, faire, s’y
prendre; (f. sig rolig) se tenir,
rester, étre (tranquille, se laisser
faire); (hænge sammen, være fat)
en étre (de); étre (le fait, le cas
de); se rapporter å (qc), (mat.) étre
å (. . . comme).
forhud — (D Vorhaut f - (e)
foreskin, prepuce — (^ prépuce m.
forhude - ® verhauten — ©
sheathe, metal (a ship) — (f)
doubler.
forhudning — (t) Verhåutung
f - (§ sheathing - (f) doublage m.
forhug(ning) - ® Verhau n,
Verhack m - (g) entanglement,
obstruction — ® abatis (m) d’arbres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
