Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - D. d. d. ... - Ordbøgerne: F - forkjølelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
687
forknyt -forkue
været professor i Halle og fra 1872 i Strassburg. — D.
har skrevet banebrydende arbeider over de lavere planter,
især over soppenes og algernes systematik, morfologi og
fysiologi. Ved siden heraf har han ogsaa leveret et meget
anerkjendt verk om blomsterplanters og bregners anatomi.
Debat er forhandling i forsamlinger, som er Iraadt
sammen for at udrede og i tilfælde beslutte om en sag;
særlig benyttes ordet om de parlamentariske
forsamlingers forhandlinger. For saadanne forhandlinger, der
som oftest er offentlige, og som gaar frem efter en paa
forhaand bestemt og offentliggjort dagsorden (s. d.), har
der i praksis udviklet sig en række regler, som gjerne
paasees befulgt af den, der har forsædet i forsamlingen.
Blandt disse regler er de vigtigste: Formanden
(dirigenten) giver deltagerne i d. ordet i den rækkefølge, i
hvilken de begjærer det eller lader sig indtegne hos ham.
Saa sker dog ikke i det engelske parlament og i de
Forenede staters kongres; i disse forsamlinger maa den,
som ønsker ordet, passe paa, naar en taler har sluttet,
og da straks reise sig og forlange det («fange
formandens blik»). Medmindre anderledes udtrykkelig er
bestemt i det for forsamlingen gjældende reglement, eller
andet besluttes af den for det enkelte tilfælde, vil en
taler kunne faa ordet saa ofte, han ønsker det. I
stortinget er nu talernes adgang til at faa ordet begrænset
efter reglementsbestemmelserne af jan. 1908, hvorefter
en taler iiun gives ordet to gange i samme sag
(forretningsordenens § 32). En afbrydelse i den indskrevne
rækkefølge af talere kan en ordstyrer gjøre, naar et
medlem ønsker at fremføre en kort berigtigelse eller
en personlig bemerkning. Ved en saadan forstaaes en
indsigelse mod udtalelser, som antages med urette at
have tillagt den protesterende person visse handlinger
eller ytringer. Alle medlemmer skal have lige adgang
til at blive indtegnet som talere, dog kan der
undertiden efter særlig forskrift tilkomme en eller flere
personer (f. eks. ministre i parlamenter,
bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber) ret til ordet forud for de indtegnede
talere; og selv uden udtrykkelig forskrift kan der ofte
være grund for en ordstyrer til at give medlemmer,
som staar i et særhgt forhold til den omdebaterede sag,
saadan fortrinsret. Et medlem, som har reist en sag,
altsaa en forslagsstiller, indbyder, interpellant, har stedse,
uden at det behøver at være hjemlet i forskrift, ret til
at aabne d. om den sag, han reiser. En taler skal som
regel tale fra sin plads; i flere nationalforsamlinger er
dog regelen den, at taleren skal tale fra talerstol. Ordet
henvendes til forsamlingen eller til ordstyreren
(præsidenten). I parlamentariske forsamlinger undgaar man
som regel i d. at nævne et andet medlem ved navn
og bruger istedet en omskrivning («den ærede
repræsentant fra.....»). Dirigenten har ret til at paatale,
at en taler betjener sig af usømmelige eller
fornærmelige udtryk eller bevæger sig udenfor sagen. En saadan
tilrettevisning benævnes at «kalde taleren til orden».
Er talerens optræden særlig anstødelig, eller negter han
at underkaste sig dirigentens opfordring, kan han
fratages ordet, eller der kan i alvorlige tilfælde endog blive
spørsmaal om at bortvise ham fra forsamlingen for
resten af mødet eller en række af møder; i saadanne
tilfælde vil dog forsamlingens samtykke først blive at
Debat—Deblokere
688
indhente. Hvor det er ønskeligt at paabegynde eller
afslutte en d., f. eks. af hensyn til, at tiden er langt
fremskreden, kan dirigenten, i tilfælde efter derom af
forsamlingen fattet beslutning, fastsætte en vis taletid,
f. eks. et kvarter, for hver taler. Forslag om at afslutte
en d. kan i mangel af reglementsbestemmelse herom
fremsættes af ethvert medlem naarsomhelst. Som regel
vil dog en saadan afslutning ikke kunne vedtages med
simpelt flertal, idet det vilde være i strid med al
forhandlings princip ved et magtsprog at stoppe adgangen
for mindretallet til at gjøre sine indsigelser gjældende
(«mundkurvlov»). Paa den anden side vil det hyppig
være hensigtssvarende at faa en sag erklæret uddebateret.
I de fleste parlamentariske forsamlinger er adgangen
hertil omgjærdet med regler til betryggelse mod misbrug,
saaledes i stortingets nye forretningsorden (sml.
Gloture, Afstemning). [Litt.: Alb. Heckscher,
«Haand-bog for dirigenter» (Kbh., 1893); Axel Svenson, «Om
overlåggningar oeh beslut» i Verdandis smaaskrifter nr. 5,
10 opl.; komitéindstilling om reglement for stortinget,
vedtaget 1908 ]
Debay [døbæ’], fr. kunstnerfamilie. 1. Jean
Baptiste Joseph D., den ældre (1779—1863), billedhugger.
Elev af Ghaudet. Buste af skuespillerinden Talma,
rytterstatue af Ludvig XIV i Montpellier (1829), marmorstatue
af Golbert (Luxembourg), desuden antikiserende grupper.
— 2. Jean B a p t i s t e J o s e p h D., den yngre (1802—
62), billedhugger, søn af foreg. Elev af sin fader og
Bosio. Fantasiskulptur («Ung slavinde») og portrætstatuer.
— 3. Auguste Hyacinthe D. (1804—65), billedhugger
og maler, broder af foreg. Elev af sin fader. Plastiske
arbeider: statuter af GI. Lorrain og Perrault (Louvre),
skulpturerne paa fontænen Saint Michel. Som maler elev
af Gros, frugtbar, men lidet selvstændig.
Debbah, se Dabbeh.
Debes, Lukas Jakobsson (1623—75), d. prest i
Thorshavn paa Færøerne, skrev det kuriøse, men dog
vigtige verk «Færøernes og færøske indbyggeres
beskrivelse» (1673).
De Besche, Johan Gerhard (1821—75), n. læge og
bladudgiver. Medicinsk embedseksamen 1843, deltog
1849 som ambulancelæge i felttoget i Slesvig, 1857
liv-medikus og blev staaende i denne stilling, fra 1862 som
første livmedikus, indtil 1869. Blev 1863 ved arv eier
af «Morgenbladet», hvis administration derefter optog det
meste af hans tid. D. skrev afhandlinger om militære
lægespørsmaal og havde indtlydelse i sit blads redaktion.
Debet (lat., han skylder; flert. debent, de skylder),
gjæld, skyld (jfr. Bogholderi), modsat kredit.
Debetside, det modsatte af kreditside; debitere,
anføre som gjæld, betegne som skyldner i bøgerne,
belaste. Debitor, skyldner, modsat kreditor.
Debidour [døbidu’r], Élie Louis Marc Marie
Antoine (1847—), fr. historiker, professor ved
universitetet i Angers, senere i Nancy; 1890 generalinspektør
for det høiere skolevæsen. Skrifter om Du Guesclin
(1880), om Frankriges historie, især efter 1789 (navnlig
om kirke og stat i Frankrige 1789—1870, 1898).
Deblokére. 1. (Jernb.), se Bl ok sy stem. — 2. I
bogtrykkerkunsten at ombytte blokerede (s. d.) typer (J)
med de rigtige tegn.
forknyt — (t) verzagt, zaghaft,
kleinlaut - (e) dispirited, cowed,
faint-hearted — (f) découragé;
abaUu; pusillanime.
forknytte - (t) einschiichtern,
entmutigen, eim. den Mut
be-nehmen — © dishearten. disspirit
— ® décourager, ab attre; intimider.
forkommen — ® verkommen,
arg mitgenommen - (e) exhausted,
(af sult) famished — ® épuisé,
atténué (af sult) affamé.
forkorte - ® (ver)kurzen;
(brøk) verkleinern, aufheben - (5)
shorten, abridge, abbreviate - (f)
raccourcir; (om varighed) abréger;
(mat.) reduire.
forkortelse, forkortning —
(t) Verktirzung; Aufhebung f - ©
shortening osv., abridgment, ab-
breviation - (f) abréviation f,
rac-courcissement m; (mat.)
réduc-tion f.
forkrop — (t) Vorderleib m,
-teil n - @ fore part of the body
— ® partie (f ) antérieure du corps,
forkrænkelig - (£) vergång-
lich — (el corruptible, perishable
- (f) corruptible.
forkrænkelighed — (t) Ver-
gånglichkeit f — © corruption —
® corruptibilité f.
forkrøblet — ® verkruppelt
— © stunted, scrubby — @
ra-bougri.
forkrølle - (t) ver-, zerknittem,
ver-, zerkntillen — © crumple,
tumble — (D chiflFonner, froisser,
friper.
forkue — (t) unterdrucken, ein-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
