Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Débo ... - Ordbøgerne: F - forkulles ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689
Débo—De Camps
690
forkulles-forkynde
Débo, Nordvest-Afrika, indsjø i den franske koloni
Øvre Senegal, ca. 190 km. s. v. f. Timbuktu i landskabet
Massina. Gjennemstrømmes af Niger, som her kaldes
Issa-ber. D. er ca. 40 km. lang og 10—30 km. bred.
Debora. 1. Rebekkas amme (1 Mos. 35, 8), som fulgte
Rebekka til Kanaan (1 Mos. 24, 59). — 2. Profetinde fra
dommertiden, «en moder i IsraeU (Dom. 4 f.). Hun og
Rarak af Naftali stamme opflammede israeliterne til
kamp mod kanaaniterne, som blev overvundet. D.s
sang (Dom. 5, 2—31), hvori D. og Barak lovpriser Herren
for seieren, er et mægtigt udtryk for gammel-israelitisk
folkepoesi.
Débouché [debusé] (fr.), udmundingen af et defilé (s. d.)
paa den mod fienden vendende side. En militærafdeling
siges at debouchere frem fra et defilé, fra en skog,
over en bro, naar den rykker frem og indtager en
bredere formation, end det var muligt i defiléet, gjerne
for at gaa over til angreb.
Debra Tabor, Nordøst-Afrika, Abessiniens tidligere, nu
forfaldne hovedstad, i landskabet Amhara, ca. 55 km. ø. f.
Tanasjø, 2496 m. o. h. Her ligger nu fæstningen Samara.
Debraux [døhrå’], Paul Émile (1796—1831),
populær fr. visedigter. Paa grund af sine angreb paa
Bourbonerne blev han i 1823 holdt fængslet i flere maaneder.
Man har kaldt ham «Beranger de la canaille», idet hans
løsslupne viser gjerne blev sunget i kneiper og paa gaden.
Debreczen [dæ’brætsin] (t. Debreczin), by i Ungarn,
komitatet Haidu, ca. 180 km. ø. f. Budapest. 75 006 indb.
(1901), for det meste magyarer. D. har raadhus,
teologisk læreanstalt for reformerte med et bibliotek paa
70 000 bind, to gymnasier. Livlig handel; stor industri
i møllestene, børste- og tobakfabrikation. — 14 april
1849 erklærede Kossuth Habsburgerne for afsat, og D.
var da sædet for den ungarske rigsdag under opstanden
mod Habsburgerne.
De Broen, Abraham Isaaksson (1758—1804), sv.
skuespiller, f. i Stockholm, ved hvis kgl. teater han
virkede fra 1781 til sin død. Sin tids største skuespiller i
baade tragiske og komiske karakterroller, særlig afholdt
som skuespillets «ædle fader». Oprettede 1801
Djurgårds-teatret i Stockholm.
Debrosses (el. de Brosses) [døbrås’], Charles
(1709—77), fr. historiker. Hans betydeligste arbeider
staar i forbindelse med 18 aarh s opdagelsesreiser,
saa-ledes «Histoire des navigations aux terres australes» (1756),
hvori han som den første foreslaar navnet Australien
(Sydlandet) for den sidst opdagede verdensdel (ogsaa
«Polynesien» stammer fra ham), og «Le culte des dieux
fétiches» (1760). Efter hans død udgaves en samling
smukke privatbreve fra ham.
Debs, Eugene Victor (1855—), amer.
arbeider-agitator, opr. lokomotivfyrbøder, senere kontormand og
arbeidersekretær, 1880—93 formand i
jernbanefyrbødernes landsforbund, 1893—97 i det mægtige rigsforbund af
jernbanefunktionærer, ledede som saadan en stor
jernbane-streik og fik for sin agitation seks maaneders fængsel. Var
det socialdemokr. partis præsidentkandidat 1900 og 1904.
Skriver meget i pressen og er en flittig foredragsholder.
Debucourt [døhykur], Louis Philibert (1755 —
1832), fr. kobberstikker og maler. Elev af Vien. Hans
farvede kobberstik (1785—1800) udført i akvatintamanér
med fire plader har saavel stor kulturhistorisk som
kunstnerisk interesse: de giver et fortræffeligt billede af
liv og seder under direktoriattiden og er meget
eftertragtet af samlere. Til de berømteste hører «Menuet de
la mariée» (1786), «Promenade du jardin du Palais-Royal»
(1787), «La promenade de la galerie du Palais-Royal»
(1787), «Promenade publique du jardin du
Palais-Royal» (1792).
Debuskop, et af M. Debus opfundet apparat, som
bruges ved tegning af mønstre o. L, beroende paa samme
princip som kaleidoskop (s. d.).
Debussy [døbyssV] (de Bussy), Gl a u d e (1862—), fr,
komponist, tilhører den lille gruppe af ungfranske
symbolister, der stiller sig et godt skridt tilvenstre for
Wagner i sin yderliggaaende stræben efter raffinerede
stemninger. Mest bekjendt er operaen «Pelleas og
Meli-sande» efter Maeterlinck, orkesterverket «Skogdjævelens
skumringstime», strygekvartet, nocturner for orkester
og damekor.
Debut [ddby’]^ betegnelse navnlig for en skuespillers
første optræden paa scenen, derfra gaaet over til at
betegne den første off’entlige fremtræden som kunstner,
forfatter o. s. v. Debutere, at have d.
De By., bot. forkortelse for De Bary (s. d.).
Decadents [dekadå’], Les, se Dekadenter.
Décadi [dekadi’J, 10de dag i en dekade, d. e. et
tidsrum af 10 dage, der efter den nye kalender (s. d.) under
den franske revolution afløste den gamle 7 dages
uge-inddeling. D. var hviledag.
Decaen [døkå’J. 1. Charles Matthieu Isidore
D., greve (1769—1832), fr. officer. Deltog med hæder i
revolutions- og Napoleonskrigene; 1796 brigadegeneral.
Som generalguvernør over fransk Indien førte han siden
1803 fra Isle de France en dristig kaperkrig med
englænderne. Maatte 1810 overgive sig til englænderne og
var krigsfange til 1811. Efter Napoleons fald opgav han
sine offentlige hverv. — 2. Claude Théodore D., greve
(1811 — 70), fr. officer, søn af ovenn. Gjorde som ung
tjeneste i Afrika. Deltog i Krimkrigen, 1855
brigadegeneral. Deltog i den italienske krig 1859 og bidrog
væsentlig til seieren ved Solferino. 14 aug. 1870 dødelig
saaret ved Colombey-Nouilly, død i Metz.
Deeaisne [døkæ’n], Joseph (1809—82), fr. botaniker,
blev i 1848 professor i botanik ved Musée d’histoire
naturelle og derefter i 1857 ved Jardin des plantes.
Har væsentlig leveret floristiske arbeider, men har ogsaa
skrevet om nytteplanter og havedyrkning.
Decamerone, II, se Boccaccio.
Decamps [døkå’J, Alexandre Gabriel (1803—60),
fr. maler. Elev af Abel de Pujol. Den første romantiker,
der malte billeder fra Orienten («Tyrkisk patrulje»,
1831). Bibelske billeder med landskabsstemninger,
dyrebilleder. Mindre god som historiemaler.
De Camps^døM’X Louis Marie (1765—1844), fr.-sv.
officer, f. i Pau, d. i Stockholm. Nøie knyttet til
Bernadotte, der kaldte ham sin diebroder, svang han sig op
til oberstløitnant i den franske hær og fulgte senere
vennen til Sverige. Her vedblev han at være Karl Johans
fortrolige, og ordningen af kongens private sager lagdes
gjerne i D.s haand. Han beklædte stillingen som
kongens første adjutant og var svensk generalmajor.
schiichtern; (i veksten) verkrupPeln,
verkummern — (e) stunt (in growth);
keep under, subdue — (f) intimider,
eflTaroucher; opprimer; (i veksten)
rabougrir.
forkulles - ® verkohlen - (e)
become charred; (forkullet) ogs.
blackened - ® se réduire en
char-bon, se carboniser.
forkulling(sproces) — (t)
Verkohlung(sprozess) f (m) - ©
carbonization — (f) carbonisation f.
forkundskaber — ®
Vor-kenntnisse pl — @ rudiments
(elements) of knowledge ~ (?)
con-naissances (notions f pl)
prélimi-naires.
forkvakle — ® verpfuschen
— © mismanage, bungle, spoil —
® gilter, gåcher; embrouiller.
forky © gaflet, tagget,
forkynde — ® verkiinden,
ver-, ankiindigen - © announce,
proelaim, (jur.) serve (on one) —
(f) annoncer; publier, ftiire savoir,
proclamer; déclarer (la guerre);
(dom) prononcer; précher
(l’Evan-gile).
forkyndelse — ® Ver-,
An-kiindigung f — © announcement.
proclamation; preaching,
publica-tion; (jur.) service — (|) annonce;
publication, proclamation;
déclara-tion, prononciation (d’un arret);
prédication f (de l’Évangile).
forkynder - (t) Verkund(ig)er
m — © announcer; (ordets)
pi-ea-cher - (D porteur (d’une nouvelle);
proclamateur; prédicateur m (de
l’Évangile).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
