Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Decuria ... - Ordbøgerne: F - forlovelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699 Défilement—Degas
forlægger—forløbe
troppebevægelser udenfor den, saaledes at tropperne ikke
kan udvikle sig til kamp, men maa forblive i
marsch-kolonne paa veien. Passagen af et d. repræsenterer
derfor en svaghedsperiode for kolonnen, hvorfor det altid
er om at gjøre at sikre sig d.s udgang paa den mod
fienden vendende side, idet tropper kastes saa langt frem,
at kolonnen faar tid og plads til at debouchere ud af d.
Der tales om bro-, skog-, bjerg-d. o. s. v.
Défilement [defilmå’] er fastsættelsen af retningen af
en befæstnings linjer (horisontalt d.) samt af høiden
af dens volde m. v. (vertikalt d.) saaledes, at ikke den
fiendtlige ild kan feie langsefter (enfilere) eller endog
ryg-beskyde verkerne og heller ikke direkte træffe deres indre.
Defilering er forbimarsch af tropper under honnør
for en chef. Den almindelige formation er hos os ved
infanteri, ingeniør og sanitet: kolonne, d. e. peloton for
peloton i linje efter hinanden; ved kavaleri: tropkolonne,
d. e. trop for trop; ved artilleri: sluttet batteri, d. e. alle
kanoner paa en tæt linje ved siden af hverandre. Er
der trang plads, kan ogsaa defileres i marschkolonne.
Definere er at bestemme et begrebs indhold saaledes,
at forveksling med andre begreber udelukkes. Definitionen
tilstræber ikke en malende beskrivelse, men korthed og
klarhed, nøies derfor i regelen med at nævne det
nærmest overordnede slegtsbegreb og angive kjendemerker,
hvorved begrebet skjelnes fra alle de sideordnede
arts-begreber. Enhver rigtig definition er en identitetsdom,
der skal kunne «vendes om», d. e. bevare sin gyldighed,
naar subjekt og prædikat ombyttes. Der kan gives
forskjellige, logisk seet lige rigtige definitioner af samme
begreb. Blandt disse foretrækker man den, som bj^gger
paa den «naturligste» klassifikation af tingene.
Definitioner af ords betydning garanterer ikke, at der findes
en tilsvarende virkelighed. Ingen definition af en
fiksstjerne kan forhindre denne i at bevæge sig.
Defi’nitiv (lat.), afgjort, bestemt, endelig (modsat
interimistisk og provisorisk, s. d.).
Deflation, se Den ud at ion.
Defle’ktor, nautisk instrument, hvormed foretages
kompaskorrektion og deviationsundersøgelse ombord
uden anvendelse af peiling af solen eller terrestrisk
gjenstand; bestaar af et par magneter, der kan dreies
over en inddelt cirkel og placeres paa kompaslaaget ret
over naalen.
Deflorere (lat), afblomstre, vanære en jomfru. D
e-floration, afblomstring, (med.) sprængning af hymen,
(jur.) krænkelse af en mø.
Defoe [ddfé], Daniel (1660—1731), eng. politiker og
forfatter. Han var bestemt til prest, men gik over til
forretningslivet, reiste i Frankrige og Spanien og endte
med at gjøre fallit. Han optraadte derpaa som forfatter,
først af et socialøkonomisk skrift, senere som politisk
essayist til forsvar for Vilhelm III med den vittige
satire «The true-born Englishman», og senere efter
hans død mod de høikirkeliges forfølgelse af dissenterne
med satiren «The shortest way with the dissenters».
D. blev til straf dømt til gabestok og fængsel. Sit
verdensry som forfatter vandt han ved sin roman
«Robinson Crusoe», bygget over en skotsk sjømand
Alexander Selkirks oplevelser. Denne bog er blevet alle
tiders populæreste opdragelsesroman og oversat til
700
mange sprog, ogsaa
nynorsk, ved R. Løland
(1905).
Deformitet, afvigelse
fra den normale
legems-form . Kan være
erhvervet f. eks. ved benbrud
(deform arm) eller ved
sygdom (deform ryg) eller
medfødt, f. eks.
hare-skaar og klumpfod. (Se
M isdannelser.)
Defosforiséring,
fjernelse af fosforindhold i
jern. Da selv en ringe
fosforgehalt gjør jernet
skjørt, har man ofret
megen møie paa at
ud-fiiide metoder, hvorved
fosforindholdet
formindskes. Principet for de alm.
anvendte d.s-meto’der, basisk bessemer (tomasprocessen)
og basisk martin, bestaar i, at de forskjellige
smeltnings-processer udføres under tilsætning af basisk tilslag i en
ovn, der er udforet med en masse bestaaende af kalk,
magnesit el. dolomit. Under smeltningen oksyderes
fosloret og bindes af de basiske tilsætninger, hvorved
den største del gaar over i slaggen (tomasfosfat, s. d.).
Defregger, Franz von (1«35—), t. maler. Elev af
Piloty i Miinchen. Professor ved Munchener-akademiet.
Den mest bekjendte repræsentant for «landsbynovellen»
i tysk genremaleri. Scener fra bondelivet i Tirol. Hans
ungdomsarbeiders friskhed har efterhaanden veget
pladsen for det anekdotiske indhold og en idealiserende
søndagsstemning paa bekostning af den maleriske
opfatning og udførelse. Hans store popularitet skyldes for
en stor del hans humor.
Defterdår (pers., bogholder, af defter, græ. dephtera,
rulle, liste, bog) betegnede tidligere det tyrkiske riges
storskatmester, men er nu benævnelse paa de enkelte
vilajeters finansdirektører.
Degagere [-ze-], benyttes militært om at fri ud af
en vanskelig situation, at afløse tropper, som staar i
kamp med overlegen modstander.
Degas [døga’], Edgar Hilaire Germain (1834—),
fr. maler. Elev af Lamothe. Sluttede sig til Manet og
impressionisterne. Beundrer af Ingres og selv ypperlig
tegner. Ligesom Michelangelo og Rodin har D. skabt en
ny glæde ved bevægelsesmotiver, som hidtil ikke har
været iagttaget, eller som ingen før ham har vovet at
male. Af interesse for den momentane bevægelse har
han med forkjærlighed fremstillet heste i løb og
danserinder under øvelse. I sine mange billeder af kvinder
ved toilette og bad og især af de smaa ballet^levers
lidelser mellem teaterkulissernes utrerede farver og i
rampens grelle underlys har han afluret livet de mest
overraskende stillinger og bevægelser. Hans skarpe blik
overser heller ikke det hæslige, deforme og vulgære,
som korsettet og storbyernes proletarliv paatrykker
kvindelegemet. I kompositionen af sine billeder trodser og
opløser han alle tilvante kompositionsregler. De dristige
Daniel Delbe.
transférer, transporter; égarer;
(bo.^) publier, éditer.
forlægger — ® Verleger m
-@ Publisher — ® éditeur m.
forlænge — ® verlångern —
© lengthen, elongate, prolong - (?)
(r)allonger, étendre; (i tid)
prolonger; continuer.
forlængelse — (t) Verliingerung
f - @ lengthening osv., prolonga-
tion: production - ®
Wallonge-ment, prolongement m ;
prolongation ; continuation f.
forlængst — ® långst, seit
lange - © long ago - (f) depuis(il
y a) longtemps.
forlæse: f. sig — ® zu viel
lesen, slcli iiberarbeiten - © read
too much, overread one’s self
-(f) étudier trop.
forlæst - ® tiberarbeitet
-© knocked up With reading - ®
qui a trop étudié.
forløb — ® Verlauf m - ©
expiration, lapse; (gang) course,
progress — ® cours, laps m (de
temps); expiration f (d’un terme);
(gang) cours m.
forløbe - ® verlaufen,
-flies-sen, -streichen; (sig) sich vergallo-
pieren (iibereilen), einen Verstoss
begehen; sich (wider einen)
ver-gehen — © pass away, elapse,
expire: (sig) put one’s foot in it,
commit one’s self, blunder; (sig
mod) olfend — ® se passer, (om
tid) s’écouler; (en bal, i billard)
se blouser; (sig) s’emballer;
s’oub-lier; faire, dire une sottise; faire
une bévue; (sig mod) manquer å q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
