Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degeberg landbrugsskole ... - Ordbøgerne: F - forløbelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
Degeberg landbrugsskole-^De Geer
702
udsnit, overskjæringer og forkortelser viser paavirkning
af japansk kunst. Ogsaa hans raffinerede og delikate
kolorit staar under samme indflydelse: han ynder
sammenstilling af lyst rosa og giftigt grønt, af grelt blaat
og skrigende gult. Til gjengivelsen af de fineste nuancer
af lys og reflekser anvender han med forkjærlighed
pastelfarver. D s kunst forener i sin originalitet
øiebliksfotogra-fiets træfsikkerhed, den japanske kunsts raffinement og
en moderne parisers skepticisme. [Litt.: M. Liebermann,
«D.», 1902.]
Degeberg landbrugsskole, den ældste i Norden,
oprettedes i 1834 paa Degeberg gaard, Våstergotland, i
Sverige, af eieren E. Nonnen. Undervisningen var dels
teoretisk, dels praktisk. Den praktiske afdeling blev
senere forbilledet for Sveriges låns-landbrugsskoler.
De Geer [dø jær], G er ard Jakob, friherre (1858—),
sv. geolog, professor i geologi og rektor ved Stockholms
hogskola. Ved sine arbeider om Skandinaviens og
Spitsbergens niveauforandringer og nedisning har han leveret
overmaade vigtige bidrag til de herhen hørende
spørs-maals løsning og til den kvartærgeologiske terminologi;
han har i Sverige indført flere nye arbeidsmetoder, f. eks.
den fotogrammetriske kartlægningsmetode. Det i 1896
udkomne arbeide, «Om Skandinaviens geografiska
ut-veckling efter istiden» er en populær sammenstillen af
hans egne og andres undersøgelser paa det
kvartærgeologiske omraade.
De Geer [dø jær], Karl, friherre (1720—78), sv.
entomolog. Hovedverket «Mémoires pour servir å l’histoire des
insectes» (8 bd., 1752—78; fortsat af Retzius) er udarbeidet
med Réaumurs berømte skrifter som mønster og
indeholder som disse en mængde fortræffelige biologiske
iagttagelser og klare systematiske beskrivelser. D. har
selv tegnet de mange, gode illustrationer. Af andre
og mindre skrifter kan nævnes «Tal om insecternas
alstring» (1754).
De Geer [dø jær], Louis (1587 — 1652), sv. kjøbmand
og fabrikant, f. i Liége. Efter at være kommet i
forretningsforbindelse med Sverige satte han store summer i
forskjellige foretagender der, især jernverkerne, som
hurtig blomstrede op. Midtpunktet for hans virken blev
Finspång i Ostergotland, og Norrkoping svang sig i veiret
som fabrik- og havneby. En mængde walloner indkaldtes
til bergverksdriftens forbedring. 1627 kom D. selv til
landet og ophøiedes 1641 i adelsstanden. Under hans
tilsyn udvidedes virksomheden stadig, og ledelsen af
kobber- og salthandelen samt geværfabrikerne betroedes
ham. Foruden det almindelige opsving i næringslivet
har D. ogsaa andre fortjenester af Sverige. Under
krigen 1643—45 udrustede han for egne midler en flaade
mod Danmark i Holland. Vel tvang Kristian IV den
efter slaget i Listerdyb til at vende om, men den kom
igjen, forenede sig med den svenske flaade og ødelagde
i en kamp mellem Femern og Lolland (13 okt. 1644)
den underlegne danske.
De Geer [dø jær], Louis Gerhard, friherre (1818
96), sv. statsmand og forfatter, gik efter i 1840 at have
taget juridisk eksamen hurtig frem paa embedsbanen,
var siden 1855 præsident i Gota hofret og blev i 1858
justitiestatsminister og ministerpræsident. Som saadan
har han indlagt sig fortjeneste af en række vigtige re-
forløbelse—form
former paa lovgivningens omraade; men størst betydning
har han dog faaet ved løsningen af det dengang mest
brændende stridsspørsmaal i Sverige, den allerede længe
krævede reform af repræsentationen. Trods den
modstand, som fra konservativt hold blev reist mod opgivelsen
af den gamle stænderforfatning, fremlagde D. i 1865
forslag om dens afskaffelse og indførelsen af en for alle
stænder fælles repræsentation, der skulde inddeles i to
kamre. Valgretten skulde indskrænkes ved hjælp af en
temmelig høi census, ligesom man lagde vegt paa mest
mulig at bibeholde den ældre ordnings ydre former.
Sit forslag forsvarede D. paa en udmerket maade i
sin brochure: «Några ord till forsvar for det hvilande
repråsentationsforslaget» og fik det vedtaget paa
rigsdagen i dec. 1865, hvorpaa det 22 juni 1866 blev
stadfæstet af kongen. Paa grund af sine fortjenester af denne
reform vandt D. stor popularitet, men udtraadte 1870
a f regjeringen, da rigsdagen forkastede et nyt
hær-ordningsforslag, som D. ivrig forsvarede, og som han
efter sin udtrædelse vedblev at arbeide for som medlem
af rigsdagen. I 1875
overtog D., der siden 1870
havde været præsident i
Svea hofret, paa ny
stillingen som
justitiestatsminister og erholdt
forsædet i kabinettet, men
tog i 1880 atter afsked
paa grund af rigsdagens
stadige opposition mod
de af ham forsvarede
reformer i hær- og
skatte-spørsmaalet. Derimod
vedblev han at være
medlem af rigsdagens første
kammer, hvor han
spillede en fremtrædende
rolle som medlem af
præsidentkollegiet,
ordfører i det særlige udvalg
for forsvarsspørsmaalet
m. m. Baade i rigsdagen
og som medlem af riddarhuset forsvarede D.
liberale og frihandelsvenlige anskuelser. 1 forholdet til
Norge hævdede han derimod de samme teorier om
Sveriges forrang inden unionen, som paa hans tid
hyldedes af næsten hele det svenske folk. 1 1859 og 1862
forfegtede han saaledes paastanden om
statholderpostens karakter af et unionsvilkaar, og at dens
afskaffelse var et delvis svensk anliggende. Sammen med
den norske statsminister Fr. Stang medvirkede han
dog til nedsættelsen af den norsk-svenske
revisions-komité af 6 feb. 1865. Ved siden af sin politiske
gjerning har D. ogsaa udfoldet en ikke ubetydelig litterær
virksomhed, der viser ham som en ædel og æstetisk
dannet personlighed, i besiddelse af en sikker smag og
stor evne til klar og behagelig fremstilling. Han har
udgivet flere noveller («Hjertklappningen på Dalvik»,
«Carl XH’s page» m. fl.) samt æstetiske og biografiske
skildringer, samlet i «Valda skrifter» (1892). Allervigtigst
er dog hans udmerket skrevne memoirer («Minnen»,
Louis Gerhard De Gee
forløbelse — ® Versehen n,
tlbereilung f - (e) blunder,
indis-cretion — (f) faute, sottise, bévue,
imprudence f.
forløber — ® Vorlaufer, -bote
m; (hest) Vorder-, Riemenpferd n
— @ precursor; (hest) leader;
(være en f. for) usher in;
fore-shadow — ® avant-coureur; (fig.)
précurseur; (varsel) présage; (hest)
cheval (m) en arbaléte, (pl) chevaux
de volée.
forløfte: f. sig — ® sich
ver-heben - (e) overstrain one’s seif
by lifting; (fig., paa) break down
in - (f) se donner un effort, se
faire du mal (en soulevant qc).
forløse — ® erlosen, befreien;
(blive forløst) (von einem Sohne)
entbunden werden, (eines Sohnes)
genesen — (e) redeem, (om fødsel)
deliver — (?) sauver, délivrer,
af-franchir (de); (blive forløst)
accou-cher (de).
forløser — ® Erloser m — ©
redeemer, deliverer - (?) libérateur;
(rel.) le Sauveur, le Rédemptem-m.
forløsning — ® Erlosung,
Be-freiung; (barselkvindes) Entbindung,
Niederkunft f ~ © redemption,
deliverance; (nedkomst) delivery —
® délivrance f, affrancbisseraent m;
(rel.) redemption f; (nedkomst)
aecouchement m.
form - ® Form, Gestalt f
-©form; make, shape; (støbe-, ogs.
fig.) mould; (typogr.) form, chase
— (f) forme, figiire; (legemsdels)
conformation; (arbeides) facon f;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
