Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degeberg landbrugsskole ... - Ordbøgerne: F - forløbelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
form—formal
Stockh. 1892, 2 bd.; ny udgave 1908), D., der siden 1862
var medlem af det sv. akademi, blev ved Lunds
universitets jubelfest 1868 kreeret til æresdoktor og var 1881 — 88
universitetskansler. Fra 1892 var han bosat paa
Hana-skog i Skåne, hvor han døde.
Dégen, Karl Ferdinand (1766—1825), d.
matematiker, f, i Braunschweig, professor i matematik ved
universitetet i Kbh. Hans fortjeneste bestaar hovedsagelig i,
at den høiere matematik ved ham fik indpas ved det
danske universitet, hvilket var begyndelsen til en hele
aarhundredet igjennem fortsat udvikling, og dernæst i
hans tabellariske arbeider.
Degeneration. 1857 mente den franske
sindssygelæge Morel at have paavist, at der i nogle slegter fandtes
en lovbunden d. (en legemlig og aandelig udartning), der
ofte medførte, at slegten uddøde i tredje eller fjerde led.
Senere har italieneren Lombrozo ved sine fantasirige,
men ikke helt naturvidenskabelige studier nøiere
udformet læren om den nedarvede d. (de saak. «d.s-tegn»,
det fødte forbrydermenneske o. s. v.). Hele læren om
den nedarvede d. er for tiden sterkt paavirket af den
omformning, som arvelighedsteorierne (se Arvelighed)
er ifærd med at undergaa. Ved siden af den nedarvede
d. taler man ogsaa om en f. eks. ved drik eller ved
udsvævelser erhvervet d. Desuden bruges i vævslæren d.
som udtryk for visse kemiske omdannelser af vævene
(f. eks. fedt-d.).
Deger, degger el. decker betyder i skindhandelen
10 stykker.
Deget, en liden holme n.ø. for Frederikshavns havn,
omgivet af grunde.
beggendorf, by i Bayern, 65 km. s.ø. f. Regensburg,
ved nordbredden af Donau, hvorover en 345 m. lang bro,
6853 indb. (1900). Mange skoler, nogen fabrikvirksomhed.
Degn (oldn. djåkn, af lat. diaconus), d. og ældre n.
betegnelse for klokker el. kirkesanger. Ved reformationen
paalagdes det d. at undervise ungdommen i katekismen;
se forøvrigt Klokker. Davids-d. kaldte man de
syngende latinskoledisciple.
Dego, flekke i den ital. provins Genua, paa Bormidas
venstre bred, skuepladsen for Bonapartes seier 16 april
1796 over østerrigerne under Beaulieu.
De Goeje [degujd], iMichael Jan (1836 -), holl.
orientalist, studerede orientalske sprog i Leyden, ved
hvis universitet han 1866 blev professor i arabisk. Han
har navnlig beskjæftiget sig med udgivelsen af arabiske
geogr. verker («Bibliotheca geographicorum arabicornm»).
For «Die Kultur der Gegenwart» har han leveret en
fremstilling af den arab. litteratur (1906). Forøvrigt har
han gjort sig fortjent ved katalogiserende arbeider vedr.
de arabiske haandskrifter i Leydens universitetsbibliotek.
Degradation, degradere (lat. degradatio, degradare,
af gradas, trappetrin, grad), nedflytning, nedflytte fra en
høiere til en lavere tjenestestilling. Bruges særlig i
betydning af straf. I den katolske kirkeret anvendes tre
slags d.: 1. pr i va ti o beneficii, d. v. s. tab af det
embede, personen for tiden indehar, men med adgang til
fremtidig ansættelse; 2. depositio el. remotio,
udelukkelse ogsaa fra fremtidig embedsstilling, og 3. den
egentlige degradatio, d. e. udstødelse af den geistlige stand.
I den militære strafferet forekommer d. allerede hos
Degen—Dehmel
704
romerne. I den dansk-norske krigsret (krigsartik. af 1683)
anvendtes d. baade paa officerer og underbefal. For
officerer blev straffen afskaffet 1765. For dansk rets vedk.
blev d. helt ophævet ved den militære straffelov af 7 mai
1881. I den norske militære straffelov af 23 mars 1866
(§ 33) blev d. endnu bibeholdt for underbefalingsmænd,
dog kun i felten eller ombord «istedetfor ensomt fængsel
eller fængsel paa vand og brød, naar omstændighederne
ikke tillader disse straffes fuldbyrdelse paa lovbestemt
maade». I vor nugjældende mihtære straffelov af 22 mai
1902 er d.s-straffen ophævet. D. er nu afskaffet i de
fleste lande for officerernes vedk. En undtagelse danner
bl. a. Frankrige. Hvor d. endnu findes, udføres den paa
den maade, at den dømte foran troppen berøves alle
militære værdighedstegn. — D. c i v i q u e betegner i fr.
retsspr. tab af statsborgerlige rettigheder (jfr.
Rehabilitation).
Degradation, energiens, se Termodynamik.
Degras [degra’], garvefedt, affald fra semsgarvningen
(s. d.), er udmerket til indgnidning af læder.
De Gubernåtis, Angelo (1840—), ital. forfatter,
siden 1895 professor ved universitetet i Florens, en
alsidig mand, der har skrevet videnskabelige studier
over indisk litteratur, samtidig som han har forfattet
dramaer med emner hentet fra indisk sagnhistorie; han
har desuden produceret sig fordelagtig som lyrisk digter.
Ved siden heraf har han drevet folkloristiske studier
(bl. a. «Storia comparata degli usi nuziali in Italia e
presso gli altri popoli indoeuropei», 1869) og udgivet
litteraturhistoriske arbeider («Dizionario biografico degli
scrittori contemporanei», 1879—80, deraf en fransk udg.
1888—91).
Degummere er at fjerne silkelim fra raasilke ved
at koge denne i en sæbeopløsning.
De gu’stibus non est disputa’ndum, lat. ordsprog;
«Om smag og behag kan man ikke disputere».
Dehio, Georg (1850—), t. kunsthistoriker, 1883 prof.
i Konigsberg, 1892 i Strassburg. «Die kirchliche Baukunst
des Abendlandes» (1884—1901; sammen med G. v. Bezold),
«Handbuch der deutschen Kunstdenkmåler» (1905), «Die
Denkmåler der deutschen Bildhauerkunst» (1905; sammen
med G. v. Bezold).
DehH, Ole (1851—), n. kooperatør; høiesteretsadvokat
1879, stiftede 1894 Kra. kooperative selskab og har senere
ihærdig arbeidet for samvirkesagen, er siden 1906
formand i Norges kooperative landsforening. Har bl. a.
skrevet en indberetning om en stipendiereise 1892 i
England og Amerika for at studere sociale spørsmaal og
var formand i den departementale komité som
udarbei-dede loven om arbeidsformidling af 12 juni 1906.
Dehli. 1. By i Forindien, se Delhi. — 2. By paa
Timor, se Dilly.
Dehmel, Richard (1863—), t. digter, studerede
filosofi, naturvidenskab, nationaløkonomi og
forsikrings-væsen, men begyndte derpaa som forfatter. Har skrevet
en række digtsamlinger, «Erlosungen», «Aber die Liebe»,
«Weib und Welt», den versificerede roman «Zwei
Men-schen», skuespillet «Der Mitmensch» og sammen med
sin hustru Paula barnesangene «Fitzebutze», som har
oplevet 15 oplag. D. er en grublende symbolist, som har
villet bryde nye veie for lyriken og omforme dens sprog.
(omrids) contour m; (fys.) ogs. état m
(liquide, solide); (støbe-) moule;
(mønster) modéle, patron m;
(formerne) les formalités f pl.
form-feil - (t) Formfehler m - (e)
in-formality - ® vice (m) de forme,
formlære — (t) Formenlehre f—
@ inflection, accidence - (f) flexion
f. formløs — (D unformlich,
formlos — (e) form-, shapeless,
irregular, immethodical — (f) sans
forme, difforme; sans facon(s), sans
géne. formløshed - ®
Unformlich-, Formlosigkeit f - (e)
formless-ness, informality — (J^) manque (m)
deforme; difformité f; sans-facon,
-géne m.
form @ form; model; satte
typer; formel; blanket; formalitet;
skikkelse; fantom; (skole)bænk,
-klasse; (hares) leie; forme, danne
(sig); (mil.) formere (sig).
formaa — ® (kunne) vermogen;
(bevæge) bewegen — (e) be able (to),
capable (of); (en) prevail on,
per-suade, induce, bring — (?) pouvoir,
étre capable de; (en) engager,
dé-terminer, decider (q å faire qc).
formaaende — ® einflussreich,
miichtig — (e) influential — ®
puis-sant, influent.
formaal — ® Zweck m, Ziel n
- (e) object, aim, end — (g but m,
fin f. formaal stj en lig - (t)
zweckmåssig — (e) suitable to the
purpose, appropriate, effective —
® convenable, utile.
formal (e) formel, udvortes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
