Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deligiannis ... - Ordbøgerne: F - forplumre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
Deligiannis—Delitzsch
726
forplumre—forraadnelse
tionen mod kong Otto. Var oftere minister under kong
Georg og premierminister; som saadan medvirkede han
til grev Sponnecks fjernelse 1865 og var atter
premierminister 1872—74. D. var finansminister i Kanaris’
koalitionsministerium 1877—78 og forstod heldig at
hindre indblanding i den russisk-tyrkiske krig. D. var
en udmerket taler og en statsmand af stor karakterstyrke
og sjelden uegennyttighed; hans taler blev udgivet 1880
i’2 bd. — 2. Leonidas D. (1840—), foreg.s broder;
1880 medlem af deputeretkamret, 1890—92
udenrigsminister i kabinettet Delyannis.
Deligiannis, se Delyannis.
Delikat (lat.), fin, sart^ lækker, fintfølende, vanskelig,
mislig. D. sag, en sag, som kræver megen takt i
behandlingen. Delikatesse, finfølelse, omhu, lækkerbisken.
Delikvescére (lat.), smelte hen, henflyde.
Dellla, se Dalila.
Delille [doli’l], Jacques (1738—1813), fr. digter, f. i
Aigueperse (Auvergne), d. i Paris; virkede i sin ungdom
som lærer og skrev flere digte i tidens didaktiske stil;
men vandt først alm. anerkjendelse ved sin bearbeidelse
af Virgils «Géorgiques» (1769). Han indvalgtes i akademiet
1774, blev professor ved College de France og udstyredes
med det rige abbedi Saint-Séverln. I 1782 udkom hans
beskrivende læredigt «Les jardins» i 8 sange. Han drog
under direktoriet til Schweiz, Tyskland og England;
vendte 1802 tilbage. Hans øvrige læredigte er «L’homme
des champs» og «La pitié» (1802), «L’imagination» (1806),
«Les trois regnes de la nature» (1808), «La conversation»
(1812). D. er maaske den mest typiske repræsentant for
det 18 aarh.s poesi uden poesi. Hans digte virker nu
som beskrivende kataloger paa regelrette, gode vers.
Delineåvit, se Del.
Delingsregning el. sel skab sr egn ing, den
frem-gangsmaade, man anvender for at dele et givet tal i dele,
der forholder sig til hverandre som visse givne tal, f. eks.
dele udbyttet af en forretning mellem et antal
interessenter i forhold til disses indskud i forretningen.
Delinkve^nt (lat. delinquens), fængslet forbryder.
Delirier, vildelse, kan indfinde sig i mange forskjellige
s3\gdomme, saaledes ofte hos febrile tyfuspatienter.
Delirium tremens, drankergalskab, kaldes de anfald
af delirier forbundet med søvnløshed, som af og til
indfinder sig hos drankere. Anfaldene slutter som regel
efter 2—5 dage med en dyb søvn.
Déliske problem (mat.), den opgave at finde siden
i en terning, som er dobbelt saa stor som en given
terning. Navnet skyldes et sagn: Engang, da pest rasede
paa Delos, fik indbyggerne af oraklet det raad, at de
skulde fordoble et terningformet alter for Apollon uden
at forandre dets form. Ved konstruktion med passer og
linjal kan opgaven ikke løses, men vel paa anden maade,
f. eks. ved hjælp af keglesnit. Ved regning findes den
søgte ternings side ved at multiplicere siden i den givne
med )?2 eller 1.2599 ____ [Se Poul la Cour, «Historisk
matematik».]
Delisle [ddlfl], Gu i 11 au me (1675—1726), fr. geograf
og kartograf, udgav karter over Europa, Asien og Afrika,
i hvilke han nedlagde alle de geogr. og astron. iagttagelser,
som til da var gjort. Mest berømt er et stort atlas.
som blev udgivet (af Buache) saa sent som 1789. Han
blev «kongelig geograf» og underviste Ludvig XV i geografi.
Delisle [ddlil], Jacques, se Del ille.
Delisle [ddli’l], Joseph Nicolas (1688—1768), fr.
astronom, var prof. ved College de France, kom 1725 til
Rusland, iagttog 1740 i Sibirien en Merkurpassage, vendte
1747 tilbage til Paris. D. observerede især sol-og
maane-formørkelser og udgav forskjellige astronomiske skrifter.
Delisle [ddli’l], Léopold Victor (1826—), fr.
historiker og palæolog, 1874—1906 chef for Bibliothéque
nationale i Paris. Hans store lærdom og vidunderlige
arbeidsomhed har tilveiebragt et stort forhen næsten
utilgjængeligt materiale til studiet af middelalderlig
kultur og historie. Hans udgiverarbeider er talrige og
betydelige; en stor del af dem tindes i den store franske
historiske kildesamling: «Recueil des historiens des Gaules
et de la France».
Délit [deli]. Den fr. straffelov deler forbrydelserne
i tre grupper efter straffens størrelse. Grimes er
forbrydelser, som medfører dødsstraf, deportation eller mindst
fem aars strafarbeide; délit s er handlinger, for hvilke
straffen er over 15 fres. bøder eller 5 dages fængsel;
contraventions er handlinger, for hvilke straffen ikke
er over 15 fres. bøder eller fem dages fængsel (jfr. den
tyske straffelovs inddeling i Verbrechen, Vergehen og
Uebertretungen). Til denne materielle gruppering svarer
der en processuel: crimes paadømmes ved cours d’assises,
délits ved tribuneaux correctionnels og contraventions
ved tribuneaux de simple police. D. manqué, fuldendt,
mislykket forsøg, d. tenté, begyndt, ufuldendt forsøg.
Delitzsch, Franz (1813—90), t. teolog, 1846 prof i
Rostock, 1850 i Erlangen og fra 1867 i Leipzig. Han
udfoldede en rig forfattervirksomhed i ortodoks luthersk
aand og staar som en af den ældre konservative teologis
betydeligste repræsentanter. Han oversatte det nye
testamente paa hebraisk (1877) og virkede for
israels-missionen bl. a. ved oprettelsen af Institutum judaicum
i Leipzig (1890) til uddannelse af jødemissionærer.
Delitzsch, Friedrich (1850—), t. orientalist,
studerede semitiske sprog i Leipzig, ved hvis universitet
han 1877 udnævntes til
professor i assyriologi, en
dengang helt ny
videnskab, som navnlig
gjennem D. indførtes i den
tyske videnskabelighed.
Siden forflyttedes D. til
Breslau; nu er han
professor ved Berlins
universitet og direktør for det
forasiatiske museum. Af
hans arbeider kan
nævnes: «Studien iiber
indo-germanisch - semitische
Wurzelverwandtschaft»
(1873), Assyrische
Studien» (1874), «Assyrische
Lesestiicke» (1876, 4
udgave 1900), «Wo lag das
Paradies?» (1881),
«Assyrische Grammatik» (1889,
forplumre - (t) truben;
ver-wirren, -stoi-en, in Unordnung
bringen — (e) confuse, disturb,
mar, make a mess of — (|) troubler,
(em)brouiller.
forpost — (t) Vorposten m —
© outpost, advanced guard - (f)
avant-poste m.
forpupning — ® Verpuppung
f - © pupa change - (f)
changement (m) en ehrysalide.
forpuppes — (t) sich
verpup-pen — @ pass into the chrysalis
state — (f) s’enfermer dans une
coque; se chrysalider.
forpurre — (t) hintertreiben,
verhindern, vereiteln — (e) frustrate,
foil empécher; faire échouer;
renverser.
forpurring — (t) Hintertreibung,
Vereitelung, Verhinderung f - ©
frustration — (f) empéchement;
renversement m.
forpustet - (t) atemlos - ©
breathless, out of breath, blown
- ® essoufflé; hors d’haleine.
forpustethed — (t)
Atemlosig-keit f - © breathlessness - ®
essoufflement m.
forraad — ® Vorrat m – ©
supply, store, provision — (?)
provision f; fonds; stock; (udvalg)
assortiment m.
forraade - ® verraten - ©
betray - ® trahir; révéler.
forraadnelse — ® Fåulnis,
Verwesung f — © putrefaction,
corruption — ® décomposition,
pourriture, putréfaction f. gaa i
(Fot. af Carl Gunther, Berlin.)
Friedrich Delitzsch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
