Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deligiannis ... - Ordbøgerne: F - forplumre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forrang—forret
727
Delitzsch—Delpit
728
2 udgave 1906), «Assyrisches Handworterbuch»
(paabegyndt 1894), «Die Entstehung des åltesten
Schrift-systems» (1896). Sammen med Paul Haupt staar han
som udgiver af «Assyriologische Bibliothek» (fra 1881)
og «Beitrage zur Assyriologie und semitischen
Sprach-wissenschaft» (fra 1890). I den senere tid er D.s navn
blevet kjendt i vide kredse gjennem hans foredrag over
(med et af ham fundet slagord) «Babel und Bibel» (første
foredrag 13 jan. 1902, andet 12 jan. 1903; ved begge
leiligheder var den tyske keiser tilstede, og det andet
foredrag foranledigede den bekjendte keiserlige skrivelse
af 15 feb. til admiral Hollmann, hvori keiseren aflægger
en slags bibelkritisk trosbekjendelse). D. har gjort sig
fortjent ved at samle den alm. opmerksomhed om dette
vigtige emne. Men forøvrigt maa det siges, at det gode
i disse foredrag ikke er nyt, og det nye ikke godt.
(Jfr. forøvrigt slutningen af art. Babylooien.)
Delitzsch, by i Preussen, prov. Sachsen, 20 km. n. f.
Leipzig; 10 479 indb. (1900). D. har cigar-, sukker- og
skofabriker, mølledrift og ølbryggerier, realskole,
lærerseminar og en strafanstalt for kvinder.
Delius, Nikolaus (1813—1888), t. filolog og
Shakespeare-forsker, f. i Bremen, d. i Bonn, hvor han siden
1844 virkede. Han begyndte 1846 kritisk-polemiske
Shakespeare-studier, leverede 1852 et leksikon til
digteren, udgav «Pseudo-Shakespeare’sche Dramen» (1854) og
gjorde sig særlig fortjent ved sin kommenterede udgave
af Shakespeare 1854—61 i 7 bd., «Nachtråge» (1865);
senere en haandudgave i 2 bd. Hans afhandlinger i
«Shakespeare-Jahrbuch» udgaves samlet 1878 og 1887.
Delkrédere, se Del credere.
Della Ro^bbia, se Robbia, Della.
Dellen, Nordre og Søndre, to indsjøer i Hålsingland,
80 og 50 km.^ store. I og ved disse sjøer findes en
eiendommelig, mellem lipariter og andesiter staaende
yngre eruptiv bergart, som af Brøgger har faaet navnet
d elienit.
Delling, i nordisk mytologi fader til Dag (s. d.).
Dellys [dæli’s], Nordvest-Afrika, befæstet sjøby i den
franske koloni Algerie, ca. 76 km. ø. f. hovedstaden Alger,
hvormed jernbaneforbindelse, med 14 070 indb. (1901).
God havn indenfor forbjerget Bengut.
De^lmenhorst, by i storhertugdømmet Oldenburg, ved
elven Delme, 10 km. v. f. Bremen; 15 969 indb. (1905).
Uld- og kamgarnspinderier, cigar-, tobak- og
linoleums-fabriker; betydelige hestemarkeder.
l^e l^oXme [ddlå’lm], Jean Lo u i s (1740—1806), schw.
advokat og statsretslærer, f. i Genf, d. i Seewen; var
advokat i Genf, men maatte flygte til England paa
grund af sit skrift «Examen de trois parts de droit»,
der ansaaes som et strafbart angreb paa byens
myndigheder. I England levede han som journalist, ofte i
trange kaar. Her skrev han 1771 sit berømte verk:
«La constitution de TAngleterre», der er udkommet i
flere oplag og oversat til flere sprog (bl. a. svensk 1809);
videre «A parallel between the English government and
the former government of Sweden» (1772), foranlediget
ved partistridighederne mellem hatterne og huerne. I
1775 fik han tilladelse til at vende tilbage til Schweiz.
I 1782 udgav han «A history of the flagellants» og i
1787 «An essay on the union of Scotland and England».
De Long [ddlå’n], George Washington (1844—
81), amer. polarforsker; drog med sit skib «Jeanette» i
1879 nordover gjennem Beringstrædet. I to aar var
skibet indesluttet i pakisen, indtil det i 1881 knustes.
D. søgte med sit mandskab sydover og naaede Asiens
fastland, men her omkom de alle af sult i Lena-deltaet.
Nogle aar senere fandt man paa Grønlands sydvestkyst
nogle gjenstande, som havde tilhørt «Jeanette», og som
altsaa maatte være drevet over polhavet. Dette gav
Nansen idéen til hans polarfærd.
De Long-øerne [ddlå’n-], øgruppe i Nordishavet n.ø.
for de Nysibiriske øer, mellem 150° og 160° ø. 1.,
opdaget af De Long (s. d.)., hvis skib her sank 12 juni 1881.
Delonia, se Del vi non.
Delorme [ddlå’rm], Joseph, pseudonym for C. A.
Saint e-B e u ve.
Delorme [ddlå’rm], Marion (1611—50), fr. kurtisane,
berømt for skjønhed, aand, eventyrlig livsførelse og
elskovs-forhold til mange af tidens kjendte mænd (hertugen af
Buckingham, Cinq-Mars o. fl.). Under Frondekrigen (s. d.)
var hendes hus samlingssted for Frondens førere. Hendes,
liv er digterisk skildret af Victor Hugo i skuespillet «M. D.»
og af Alfred de Vigny i romanen «Cinq Mars».
Delorme (De l’Orme) [ddlå’rm], Philibert (1515—
70), fr. arkitekt; fik sin kunstneriske uddannelse i Italien
og var en af de første, som indførte renaissancen i
Frankrige. Opførte flere slotsanlæg, saaledes de nu ødelagte
Anet og Meudon, samt planlagde for Katarina af Medici
det under kommunen nedbrændte Tuilerierne.
Délos, græsk ø midt i Archipelagos (nu kaldt Mikrå
Dilos), 3 km.^ stor, en bar granitklippemasse,
beboet af ionere. Til D. knyttede sig sagnet om Apollons
og Artemis’ fødsel (se Let o). Ved foden af det omkr.
100 m. høie bjerg K^mthos laa byen D. og helligdommen
for Apollon, til hvilken ved de aarlige fester afsendinger
langveis fra strømmede sammen. Dette tempel blev
ogsaa en tid skatkammer for det ioniske sjøforbund,
som stiftedes efter perserkrigene under Athens ledelse.
Paa D. dreves navnlig efter Korinths ødelæggelse (146
f Kr.) stor handel, især med slaver, men 88 f Kr. blev
byen fuldstændig ødelagt og fik aldrig sin gamle
betydning tilbage. Ved de franske arkæologiske udgravninger,
væsentlig under Homolles ledelse, er der siden 1873
afdækket ruinerne af talrige interessante bygverker
tilhørende forskjellige tidsaldre og stilarter, saaledes det i
dorisk stil byggede Apollontempel fra 5 aarh. f. Kr., en
række mindre templer, altarer og helligdomme,
skatkammerbygninger, kaianlæg, teatei’, privathuse o. a. Der
er ogsaa gjort vigtige fund af over 2000 indskrifter samt
kunstverker som de arkaiske skul])turarbeider den
vingede Nikestatue og kolossalstatuen af Apollon, en gave
til D. fra øen Naxos.
Delphi, se Delfi.
Delphinida, delfiner, se Hvaler.
DelphTnium, ridderspore (s. d.).
Delpit/(iæZpz7, Albert (1849—93), fr. romanforfatter,
f. i New Orleans som søn af en rig tobakshandler, d. i
Paris; studerede i Frankrige og præmieredes efter krigen
for to digte: «L’invasion» (1872) og «Le repentir» (1873).
Som forfatter af glatte romaner fra den fornemme
verden, tildels med katoliserende tendens og for det meste
f. — (D verfaulen, -wesen, -modern
- © putrefy — ® tomber en
pourriture; se décomposer, se
putréfler.
forrang — ® Vorrang m — (e)
precedence — ® premier rang m;
prééminence, préséance f.
forranglet — ® iibernåchtig;
verbummelt — @ knocked up by
revelry, dissipated, debauched —
(f) défait.
forregne: f. sig — ® sich
verrechnen — (e) miscalculate,
mis-reckon — (?) se tromper dans un
(son) calcul; (fig.) s’abuser; étre
décu (loin de compte).
forrente - ® verzinsen, (sig)
ogs. (gute) Zinsen abwerfen — (e)
pay interest on; (med) pay (six
percent) on; (sig) yield (good)
interest, a good retm-n — (?) payer
les intéréts de (qc), (med) payer
quatre pour cent d’intérét de; (sig)
rapporter (des intéréts); rendre
(bien).
forrest - ® vorderst, erst;
(adv) voran, zuerst - (e) foremost,
front — (?) le premier, le plus
avancé; antérieur, de devant; (adv)
devant; en téte, au premier rang,
å la premiére place.
forresten — (t) tlbrigens — (e)
however, be it said, by the bye,
by the way — (g du reste; au
reste.
forret I - ® Vorrecht n - (e)
prerogative, privilege - (f)
privi-lége m, prérogative f.
forret II — ® Vorgericht, -essen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
