Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deputation ... - Ordbøgerne: F - forsoning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
Forst—forstand
med Derwent. Af mineraler findes kul, jern, bly, sølv
og zink. Industrien er livlig — 2. Hovedstad i
grevskabet, fra hvilket den i 1888 udskiltes som eget
«county borough», ligger ved Derwent og Derbykanalen;
114 848 indb. (1901). D. har silkeindustri, betydelige
maskinverksteder og porcellænsfabriker.
Derby [då’dbi el. dd’hi], et af de berømteste og høiest
doterede veddeløb for 3-aarige hingste og hopper.
Oprindelig et udelukkende engelsk løb, oprettet i 1780 af
jarlen af Derby, er det nu gaaet over til at betegne de
klassiske hesteveddeløb ogsaa i andre lande som Frankrige,
Tyskland, Østerrige og Danmark. Det engelske D., The
D. stakes, afholdes paa sletten ved Epsom hvert aar
ugen før pinse. Løbets længde er ca. 2 500 m., og
indskuddene 50 sovereigns pr. hest uddeles som præmier.
De anmeldte hestes antal kan ofte gaa op til mellem
2 og 300, men der starter sjelden mere end mellem 30
og 40. Dette løb omfattes i England med en enestaaende
interesse, og saavel seirende hest som rytter omgives
med en national glorie, som sent forsvinder. Baade
over- og underhus tager sig fri paa D.-dagen. — Det
franske D. er kun aabent for franske heste. Det oprettedes
1836 og afholdes i mai ved Ghantilly. — Det østerrigske
D. oprettedes 1868, det nordtyske 1869 og det
skandinaviske, der afholdes hvert aar i juli maaned paa
Eremitagen ved Kjøbenhavn, 1875. Dette er aabent for 3-aarige
hingste og hopper født i Norge, Sverige, Danmark,
Tyskland og Østerrig-Ungarn. Første hest vinder her
6 000 kroner.
Derecske [dæ’rætskæ], landsby i Ungarn, komitatet
Bihar, 25 km. s.s.v. f Debreczin, 101 m. o. h., 8767
indb. (1900). Sodafabriker.
Derelinkvére (lat. derelinquere) bruges i det juridiske
sprog om opgivelse af eiendomsretten til en gjenstand.
Er denne fast gods, tilfalder den staten; er den løsøre,
tilfalder den første finder. Ved afkald paa arv, indtræder
staten i arveretten.
Derenbourg/c/cira^jury (opr. Dernburg). 1. Joseph
D. (1811—95), fr. orientalist, studerede i Giessen og Bonn,
ledede 1838—64 i Paris et institut for unge jøder; 1876
blev han professor ved École des hautes études. Af D.s
arbeider kan, foruden afhandlinger i «Journal asiatique»,
merkes «Essai sur l’histoire et la géographie de Palestine»
(1867), «Commentaire de Maimonide sur la Mischnah
Seder Tohorot» (1886—91). Desuden var D. udgiver af
den arab. del af «Corpus inscriptionum semiticarum». —
2. Hartwig D. (1844—), fr. orientalist, ovenn.s søn;
studerede, bl. a. i Tyskland, navnlig arabisk, hvori han 1875
blev docent ved École des hautes études og 1879
professor; 1886 blev han sammesteds professor i
religionshistorie. Han har bl. a. udgivet «Le livre de Sibawaihi»
(1881—89), «Ousama ibn Mounkidh, un émir syrien»
(1886—93).
Derfflinger, Georg, rigsfriherre af (1606—95),
bran-denburgsk generalfeltmarskalk, f. af fattige forældre i
Østerrige. Ved trediveaarskrigens udbrud traadte han i
krigstjeneste, først hos sachserne og senere hos svenskerne
under Gustaf Adolf, Banér og Torstenson, hvor han
udmerkede sig som en dristig rytterfører og hurtig
avancerede til general. Efter den westfalske fred traadte
han i brandenburgsk tjeneste som general hos den store
Derby—Dermoidcyste
752
— © start, lead — (f) avance f,
avantage m, devants m pl.
Forst (t) m (f), (rationelt
dreven) skog.
forstaa — (t) verstehen — ©
understand; know (how to . . .);
(det forstaar sig) of course!; (sig
paa) ogs. be a judge (have a
know-ledge) of, be skilled in; (lade sig
f. med) hint, intimate — (f) com-
prendre, entendre; (fatte) concevoir,
saisir; (kunne) savoir; (forstaar
sig!) bien entendu! naturellem ent!;
(f. sig af sig selv) allet sans dire,
de soi; (lade sig f. med) laisser
(faire) voir; (f. sig paa) ogs. se
connaitre å, en.
forstaaelig — ® verståndlich,
fasslich, begreiflich — (e) intelli-
kurfyrste og deltog i dennes forskjellige felttog.
Udmerkede sig særlig ved overfaldet paa svenskerne ved
Rathenow og i slaget ved Fehrbellin 1675, erobrede
Stettin 1676 og slog svenskerne ved Tilsit 1679. D. blev
ogsaa anvendt ved forskjellige diplomatiske sendelser.
Derg [derl^], Lough. 1. Sjø i Irland, grevskabet
Donegal; paa en ø i denne ligger et kapel for St. Patrik,
som aarlig i juni—aug. besøges af omtr. 4000 pilgrimme. —
2. Sjø i Irland paa grænsen mellem Tipperary og Galway,
38 km. lang og 4 — 11 km. bred; gjennemstrømmes af
Shannon.
Deriva’ntia, afledende midler (s. d.).
Derivater. En kemisk forbindelse siges at være d.
af en anden, naar den formelt kan afledes af denne ved
ombytning af visse atomer (især vandstof), eller
atomgrupper (oftest hydroksyl OH) med andre.
Kloreddike-syre, Cl.CHg.GOOH, og acetylklorid, gh3.CO.Cl, er
saa-ledes begge d. af eddikesyre, CH3.COOH. Alm. alkohol,
CH3.CH2.OH, og eddikesyre, CHJgO.OH, er d. af æthan,
CH3.CH3, der atter er d. af methan, CH^^.
Derivation, den forskyvning til siden (afdrift), som
et projektil faar paa grund af rotationen. Projektilbanens
horisontale projektion bliver derved en uregelmæssig kurve.
Derivatum (gram.), afledning; verba derivata,
afledede verber, modsat rod-verber; sml. Denominativa.
Derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra.
Deriveret funktion, afledet funktion, se
Differentialregning.
De’rketo, forekommer hos Ktesias som betegnelse for
gudinden Atargatis, den syriske form (jfr. Lukians «dea
syria») af Astarte (Atar = Aschtar = Istar). I Syrien, hvor
fiskene (frugtbarhedens symbol) var helliget hende,
dyrkedes hun navnlig i Hierapolis (syr. Bambyke el. Mabug),
hvor hendes tempel stod ved en fiskerig sjø, og i
Damaskus. En fremragende helligdom havde hun ogsaa i
Askalon, hvor hun fremstilledes i fiskeskikkelse nedentil.
Et tempel for Atargatis («atargateion») i Karnion (d. e.
Aschteroth Karnajim) nævnes 2 Makk. 12, 26.
Derky^llidas, spartansk feltherre, udmerkede sig 411
i den peloponnesiske krig og 399—96 i de lilleasiatiske
kampe mod perserne.
Derma (græ.), hud; dermatitis, hudbetændelse;
dermatologi, læren om hudsygdomme;
dermato-mykosis, sopsygdom i huden.
Dermany’ssus, se Fuglemidde.
Derma’ptera el. dermato’ptera, se Ørentvist.
DermatOgén (hot.), det yderste cellelag i de høiere
planters vekstpunkter. Fra d. stammer de udviklede
organers overhud.
Dermatoplasti’k, operationer, ved hvilke man dækker
substanstab med hud, der enten tages i nærheden som
en hudlap, der ikke udskjæres helt, idet en stilk
vedligeholder lappens ernæring, eller fra et andet sted, og
huden udskjæres da som smaa, tynde stykker. Se
Auto p 1 a s t i k.
Derme’stes, derme’stidæ, se Klannere.
Dermo^chelys, se Skildpadder.
Dermoidcyste er en svulst, der er dannet ved
ind-krængning af huden under fosterudviklingen. Den
be-staar af en lukket sæk, som kan indeholde fedt, haar,
ben, tænder o. a. Den findes hyppigst i eggestokkene,
gible – (f) intelligible; clair, net;
facile å comprendre.
forstaaelse — (t) Verståndnis,
Einverståndnis. Vernehmen n —©
understanding, intelligence; (i god
f) (on good) terms (with) — ®
intelligence f, entendement m.
forstaale — ® (ver)ståhlen —
© steel — ® aciérer; (hærde)
tremper.
forstad – (t) Vorstadt f — ©
suburb — (f) faubourg m.
for-stads(beboer) — ® Vorstådter
m — @ suburban — (f) de
faubourg; faubourien m.
forstand ^ (t) Verstand m;
(betydn.) Sinn m - ©
understanding, intellect, sense; (mening)
meaning, sense; (fatteevne)
com-prehension — ® intelligence f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
