Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dermoplastik ... - Ordbøgerne: F - forstander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
Dermoplasti’k—Dervish
754
ofte af betydelig størrelse, sjeldnere i testiklerne og i
bindevævet under huden og da navnlig omkring øiet og
paa halsen. Den kan ogsaa findes i lungerne o. a. st.
Dermoplasti’k, se Dermatoplastik.
Derne, Nord-Afrika, by ved Middelhavet i den østlige
del af halvøen Barka, med ca. 2 000 indb. Her laa i
den senere rom. keisertid Darnae el. Darnis.
Dernburg, Bernhard (1865—), t. finansmand og
politiker, fik tidlig indflydelse paa ledelsen af den
preussiske hypotekaktiebank og den tyske hypotekbank og
ledede 1901—06 banken for handel og industri. D.
erhvervede sig stor anseelse som en dygtig og energisk
finansmand og udnævntes derfor sep. 1906 til
koloniminister. Som saadan optraadte D. meget kraftig mod
centrum, da dette fordrede indskrænkninger i
kolonibudgettet, og indledede derved rigsdagens opløsning 13
dec. 1906. Siden har D. arbeidet energisk for den tyske
kolonipolitik.
Dernburg, Heinrich (1829—1907), t. retslærd, blev
1852 professor i Ziirich, 1862 i Halle og 1873 ved Berlins
universitet. Medlem af det preussiske herrehus. Han
har skrevet flere videnskabelige verker over romersk og
tysk ret. Mest kjendt er hans «Pandekten» og
«Lehr-buch des preussischen Privatrechts».
Derogation (lat.), indgreb i rettigheder, ophævelse af
fastsatte regler; derogére, gjøre saadant indgreb,
ophæve saadanne regler.
Derosne [ddrå’n], Charles (1780—1846), fr.
farmaceut, opdagede narkotinet og grundlagde i Gail store
maskinfabriker.
Dérouléde [derulæ’dj, Paul (1846—), fr. digter og
politiker. Patriotiske digte fra 1870 aarene, saaledes to
samlinger «Soldatersange» fra 1872 og 1875, der udkom
i en mængde oplag og som gav tyskerhadet og
hevn-tanken umiddelbart folkeligt udtryk. Stiftede 18 mai
1882 Patriotligaen og virkede ved reiser rundt i
udlandet, navnlig i Rusland, som revahchekrigens apostel.
Stiftede bladet «Le drapeau» (fanen) og var Boulangers
(s. d.) ivrigste støtte. 1889 opløste regjeringen
Patriotligaen, men s. a. lykkedes det (efter flere tidligere
forgjæves forsøg) D. at blive valgt ind i deputeretkamret, hvor
han fortsatte sin larmende og glubske opposition mod
regjeringen. Under kampen om revision af
Dreyfus-processen var han en af Dreyfus’ hadefuldeste og
letfærdigste fiender. Ivrig for et nationalistisk statskup
søgte D. ved præsident Faures begravelse 23 febr. 1899
at overtale general Roget til at føre sine tropper mod
Elysée-paladset. Han blev arresteret, men løsladt 31 mai.
Paany arresteret 12 aug. og 4 jan. 1900 sammen med
nationalisten Guérin o. fl. dømt til 10 aars
landsforvisning for forsøg paa at omstyrte forfatningen. Benaadet
1905. 1906 paany medlem af deputeretkamret.
Derr el. Deir, Øvre-Ægypten, by paa høire Nil-bred,
ca. 170 km. ret s.s.v. f. Assuan og ca. 20 km. ovenfor
Korosko. Ruiner af et klippetempel fra Ramses Il’s tid.
Derrik (sjøudtr ), lossebom, som den bruges paa
dampskibe; den gaar skraat udover fra masten, og den øvre
ende er fæstet til masten ved et taug eller en kjetting,
løfteren; navnet d. bruges enkelte steder (Trondhjem,
bl. a.) om løfteren.
Derry [de’ri], se Londonderry.
forstander—forstavn
Derschatta, Julius von (1852—), østerr. politiker,
af den adelige slegt Standhalt, advokat, medlem af
rigs-raadet. Som en af førerne for det tyske folkeparti blev
han juni 1906 trafikminister i von Bechs kabinet.
Derscha’vin, Gavriil Romanovitsj (1743—1816),
den betydeligste rus. digter før Puschkin. Var i sin
ungdom militær og deltog 1773 som officer i kampen mod
Pugatschev, men overflyttedes i 1777 til civil tjeneste,
blev 1785 guvernør i Tambov, 1791 statssekretær, 1792
geheimeraad og senator, 1799 finansminister og 1802—
03 justitsminister. D.s egentlige betydning laa i
ode-digtningen, hvori han besang Katarina II og hendes tid.
Han er med rette blevet kaldt den poetiske kronikør
for Katarinas tidsalder. Af hans mange oder til
keiser-indens pris kan nævnes oden «Felica», der skaffede ham
rigelig belønning og aabnede hans glimrende
embeds-karriere. Den berømte geistlige ode «Bog» (Gud) gjorde
megen lykke i udlandet og er blevet oversat paa alle
mulige sprog, endog japansk. D. er som digter i
besiddelse af et kraftigt udtrykt, rige billeder og originale
tanker. Samlet udgave af hans verker udkom i
Petersburg 1868—78.
Dertona, romernes navn paa Tortona.
Dertosa, romernes navn paa Tortosa.
Dervish (pers.), med samme betydning som arab.
fakir, fattig, bruges til betegnelse af medlemmerne af en
slags munkeordener, der efterhaanden har vundet indpas
i den muhammedanske verden, tiltrods for at Muhammed
nærmest stillede sig afvisende overfor saadanne foreteelser
(jfr. udtrykket om de kristne: «munkevæsenet har de
fundet paa af sig selv». Koranen 57, 27). Der findes en
mængde slige ordener udbredt over Asien og
Nord-Afrika, hver med sine særegne statuter og sin
eiendommelige ordensdragt; i sit verk «Ottoman empire»
anfører D’Ohsson 32 stykker, men hans liste er ikke
paa nogen maade udtømmende. Den orden, som kan
følges længst tilbage i tiden, er den saakalte Alwanlje,
hvis specielle ordensregler og religiøse ceremonier daterer
sig fra aar 766 e. Kr. Blandt de øvrige kan merkes
ordenen MaulawTje, der er den mest almindelige i det
tyrkiske rige; af europæerne kjendemerkes dens
medlemmer gjennemgaaende som de «dansende» d.; i sit
kloster (takia) har de sammenkomst hver onsdag og
søndag kl. 2. Endvidere ordenen Rufaije, kjendt i
Tyrkiet og Ægypten som de «hylende» d.; dens
medlemmer er ogsaa talrige i visse dele af Indien. Her er
forøvrigt den almindeligste orden den saakaldte
Mur-darlje. De forskjellige ordeners klostre staar under
ledelse af en sheik (pers. pir, ældste). De religiøse
sammenkomster benævnes zikr, d. e. erindring, omtale
(af Gud); en vigtig rolle spiller derunder de øvelser,
hvirvlende dans, anstrengende bevægelser ledsaget af
høie skrig o. 1., hvis hensigt er gjennem ekstase at
bringe deltagerne i mystisk forbindelse med guddommen.
Herved viser d.-institutionen hen til de persiske og
rndiske religioner som den jordbund, hvori den har sine
rødder. Det er da naturligt, at den ikke kan glæde sig
ved sympati hos repræsentanterne for den islamitiske
ortodoksi. Derimod nyder den en ikke ringe anseelse
blandt den store mængde. [Litt.: G. Schuster, «Die
geheimen Gesellschaften», I (1906).]
entendement; esprit m; i’aison f,
sens; (dømmekraft) discernement,
jugement; esprit m; lumiéres f pl;
raison, téte; (fatteevne) portée f.
forstandsmenneske - ®
Ver-standesmensch m — (e) matter
of-fact (unimaginative) person,
hard-headed man, woman — (f) homme
(m) positif.
forstander — (t) Vorsteher,
Direktor m — (e) manager,
direc-tor, superintendent" (f) directeur;
chef; supérieur m.
for stan der skab - ®
Vor-steherschaft f; Vorstand m — ©
conduct, direction; (board of)
di-rectors; (ved skole) governors(f)
charge de directeur; direction f.
forstande r ske — ® Vor-
steherin f — (e) directress, superior
— (f) directrice; supérieure f.
forstandig — ® verståndig
-(e) sensible, intelligent — (g
intelligent. judicieux; (fornuftig)
rai-sonable, sensé; sage, prudent;
(homme m) d’entendement, d’esprit,
de (bon) sens.
forstandighed ® Klugheit,
Verståndigkeit f — © sensibleness.
good sense — (f) sagesse f; bon
sens m.
forstassistent, -betjent — ®
Forstgehilfe, -beamter m — ©
forester, ranger - (f) agent, garde
(m) forestier.
forstavelse — ® Vorsilbef —
@ prefix — (f) préfixe m.
forstavn — ® Vor(der)steven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
