Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Descendens ... - Ordbøgerne: F - forstlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
757
Descende^ns—Descende’nsteorien
758
forstlich—forstumme
vist i et jesuiterkollegium, viste tidlig anlæg og lyst til
tænkning og lærdom; D. deltog i trediveaarskrigen og gjorde
omfattende reiser i Europa, men tilbragte ogsaa lang tid i
ensomme studier i overensstemmelse med sit valgsprog:
bene vixit qui bene latuit. Sine sidste aar tilbragte han i
Holland, indtil han kaldtes til Sverige af dronning Kristina,
som ønskede at lære at kjende hans filosofi. Her døde
han, og hans lig blev senere ført til Paris. Af hans
verker udkom 1637 «Essais philosophiques», der foruden
den berømte afhandling om metoden indeholdt hans
grundlæggende arbeide om den analytiske geometri o. fl.
1641 udkom «Betragtninger over filosofiens grundlag»
(der er oversat til norsk af H. G. Hansen 1894), 1644
«Principia philosophiæ» og 1649 et psykologisk arbeide
«Passiones animæ». — D. ansees for den nyere filosofis
grundlægger. Hans metodiske principer gaar ud paa:
1. ikke at holde noget, hvorom der kan tviles, for sandt,
2. at dele ethvert problem i dets simpleste dele, 3. derfra
forsigtig og systematisk at skride til det sammensatte og
4. paase, at ingen muligheder oversees. I
overensstemmelse hermed tager hans
filosofi sit udgangspunkt
i den erkjendelse, som
ingen skepsis kan rokke,
at jeg er til som
tænkende væsen (thi at tvile
er at tænke). Om
materiens eksistens faar jeg
derimod kun vished ad
en omvei, gjennem
forvisningen om en
fuldkommen Gud, der som
fuldkommen og sanddru
ikke kan ville, at vi skal
bedrages gjennem vore
sanser. Som bevis for
Guds tilværelse anføres,
at selve begrebet om
Gud som den fuldkomne
indbefatter hans
eksistens, da ikke-eksistens
vilde være en
ufuldkommenhed. Det fuldkomne
begreb kan ikke skyldes ufuldkomne væseners erfaring, er
derfor medfødt og maa ifølge D.s aarsagsbegreb skyldes
et fuldkomment væsen, da en virkning ikke kan rumme
mere, end der er i aarsagen. Gud er den absolute
substans. Materien (det udstrakte) og sjælen (det tænkende)
er relative substanser, der kan vekselvirke paa et sted i
hjernen (glans pinealis). Sjælen kan ændre den
legemlige bevægelses retning, men ikke dens mængde. Dyrene
har ingen sjæl, men er maskiner. Al vor erkjendelse
gaar ud paa mekanisk aarsagsforklaring, guddommens
hensigter kan vi ikke udgranske.
Descende’ns (lat., nedstigende), betegner indbegrebet
af en persons afkom (børn, børnebørn o. s. v.) i
modsætning til ascendens (s. d.) og sidelinjer; decen denter,
de enkelte personer i afkommet. De betegnes i den
norske arvelov som personens livsarvinger; den, der
efterlader sig saadanne, kan ikke ved testamente bortgive
mere end af sin formue.
René Descartes.
(Efter maleri af Frans Hals i Louvre.)
forstlich ® forstmæssig,
forstkandidat, -mand,
-mester — ® Forstmann, -meister m
— (e) forester, forest-engineer,
ver-derer, inspector of woods and
forests — ® forestier m.
forstokket — ® verstockt,
verhårtet — (e) hardened, obdurate,
cailous — (?) endurci, insensible (å).
forstoppelse — (t)Verstopfung,
Obstruktion f — @ obstruction,
constipation, constiveness — (?)
en-gorgement m, obstruction; (med.)
constipation f.
forstrække ^ (t) verrenken,
verstauchen; (eim. Geld)
vorschies-sen — (e) (en arm) strain, sprain;
(med penge) disburse, advance (to
one) — (?) (armen) se fouler, se
luxer (le bi’as); se donner une en-
Descende’nsteorien, ned- el. afstamningslæren,
evolutionsteorien, udviklingslæren, den lære,
som i modsætning til den overnaturlige skabelseshistorie
antager, at alle organismer, som lever og gjennem tiderne
har levet paa jorden, i løbet af uoverskuelige tidsperioder
ved gradvise omdannelser har udviklet sig paa naturlig
maade fra én eller nogle faa meget primitive stamformer.
De høiere dyr stammer efter denne teori fra lavere
dyreformer, som har levet i tidligere jordperioder eller som
endnu lever, og mennesket har paa samme vis udviklet si^
fra dyrene. — D.s grundtanke er overordentlig gammel.
Med stor klarhed fremtræder den allerede hos Empedokles
(f. 504 f. Kr.). Efter ham opstod først planterne, saa de
lavere dyr, af disse udviklede sig de høiere dyr og
til-sidst menneskene. Det virksomme princip i denne
udvikling saa han deri, at de uheldig byggede organismer
bukkede under i kampen for livet, medens de livskraftige
formerede sig. Først over 2000 aar senere blev disse
tanker videre udført og empirisk begrundet af mænd
som Geoffroy, Saint-Hilaire, Lamarck og fremfor alle af
Gh. Darwin (s. d.), og i vore dage findes ingen
naturforsker af nogen betydning, som ikke har sluttet sig til d.
— At en evolution virkelig har fundet sted, kan ikke
direkte bevises; talrige kjendsgjerninger taler imidlertid
med overveiende sandsynlighed herfor, paa samme tid
som man ikke kjender et eneste forhold, som er
uforeneligt med en saadan. En række ellers uforklarlige
kjendsgjerninger finder ogsaa ved antagelsen af en evolution
sin naturlige forklaring. Som alm. bekjendt henfører vi
alle dyr og planter til forskjellige arter (s. d.). Et
ind-gaaende studium af talrige individer tilhørende samme
art viser, at disse ikke alle er ens, men tvertimod i mange
tilfælde «varierer» inden ret betragtelige grænser,
saa-ledes at det maa bero paa et skjøn, hvorvidt de alle
virkelig skal henføres til én og samme art eller til flere
saakaldte varieteter eller underarter. Denne vanskelighed
i at afgrænse de enkelte arter fra hinanden staar i bedste
overensstemmelse med den ved talrige erfaringer
godtgjorte kjendsgjerning, at arterne ingenlunde, saaledes
som d.s modstandere har ment, er uforanderlige, men
tvertimod gjennem kortere eller længere tidsrum kan
gjennemgaa endog indgribende omdannelser. Saaledes er
det noksom bekjendt, at flere husdyrarter i tidens løb
er spaltet i et antal racer, som indbyrdes tildels er
meget forskjellige. Ved forandringer af dyrenes
livsbetingelser, f. eks. ved forandringer af føden, lyset,
temperaturen eller vandets saltholdighed, har man ogsaa i
mange tilfælde formaaet at fremkalde tildels betydelige
forandringer af deres farve, størrelse og andre
eiendomme-ligheder. Talrige eksempler viser ogsaa, at en overføring
af en dyre- eller planteart fra et sted til et andet kan
medføre lignende forandringer i sammes bygning og
udseende, uden at grunden hertil nøiere kan angives. —
At arterne i tidernes løb har gjennemgaaet forandringer,
støttes ogsaa i høi grad ved den sammenlignende
anatomis og embryologis resultater. Betragter vi en hval,
f. eks. en grønlandshval, saa minder denne ved første
blik baade ved sin legemsform og sin levevis meget om
en stor fisk, og dog tilhører den som alm. bekjendt
pattedyrene. Af lemmer har hvalen kun ét par, de saakaldte
luffer eller sveiver, som sidder paa samme plads paa
torse (au pied), se distendre (un
musele); (med penge) avancer,
pré-ter qc å q.
forstrækning — (D
Verrenk-ung, Verstauchung f; Vorscliiessen
n, -schuss m — @ strain, sprain,
elongation; advance - (f) luxation,
foulure, entorse, distension ; avance
f, prét m.
forstudier — ® Vorstudien n
pi — (e) preliminary studies – (^
etudes (f pi) préparatoires.
forstue — (t) Hausflur, Flur m
(f) - © entry, (entrance-)hall,
lobby — (f) vestibule m,
anti-chambre f,
forstumme — (t) verstummen
— © be mute, be struck dumb;
(om lyd) die out — ® rester (de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
