Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Descendens ... - Ordbøgerne: F - forstlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
759
forstuve—forstørrelse
legemet som andre pattedyrs forlemmer. I sit ydre har
disse luffer form af aareblade og har meget lidet tilfælles
med vore arme; i det indre indeslutter de imidlertid
ganske de samme knokler som disse (se figuren). Alle
Descende’nsteorien
760.
Benbygning i en hval-luffe og en menneskehaand (effer naturen).
knoklerne er imidlertid hos hvalen sterkt forkortet og
fladtrykt, og istedetfor led mellem dem findes stramme
baand, som gjør dem indbyrdes ubevægelige, saaledes
at forlemmet alene kan bevæges i skulderleddet. Denne
indviklede bygning af luffernes skelet, som staar i sterk
modsætning til deres enkle funktion, kan alene forklares
derved, at hvalerne stammer fra pattedyr, som oprindelig
levede paa land. Ved overgangen til vandlivet og ved
forlemmernes forandrede funktion forsvandt saa, maa vi
tænke os, bevægeligheden i leddene, som nu kun kunde
virke uheldig, samtidig som fingrene blev forbundet med
hinanden til en aareplade. — Som alm.bekjendt har ingen
hvaler synlige baglemmer; derimod besidder de alle et
bækken, og til dette slutter sig hos enkelte arter et kort
laarben og skinneben, som ligger indleiret i
krops-muskulaturen; fodknokler mangler derimod altid.
Disse dannelser, som er uden enhver betydning for
dyrene, og som mangler hos de fleste arter, vilde være
ganske uforklarlige, hvis man ikke antog, at hvalerne
stammede fra firføddede dyr, og at baglemmerne under
vandlivet var blevet overflødige og derfor hos de forskj.
hvaler nu kun er tilstede som mere eller mindre
tilbage-dannede eller saakaldte rudimentære organer. Intet
fornuftigt menneske vil kunne antage, at hvalerne skabtes
som vanddyr med unyttige, men forskjellige rester af
baglemmer liggende inde i kropsmuskulaturen. At
hvalerne engang har besiddet baglemmer, viser forøvrigt
ogsaa deres fosterudvikling. Paa et meget tidligt stadium
af denne findes nemlig anlæg til baade for- og
bag-lemmer, som springer frem paa kroppens overflade,
ganske som hos de firføddede landdyr. Under den videre
udvikling tilbagedannes imidlertid anlæggene til
bag-lemmerne. — Paa samme maade som paavist for
hvalerne gjælder nu ogsaa for talrige andre dyr, at deres
bygning alene
bliver forstaaelig
ved antagelsen af,
at de stammer
fra former, som
har havt en
ganske anden
levevis end de selv.
Et særlig tydeligt
sprog taler de
rudimentære
organer (se ovenf.).
— Hos alle
hvirveldyrs fostre
optræder bagtil paa
hovedet,lige foran
høreblæren, en
række spalter paa
hver side (se
figuren), som gaar fra
mundhulen ud til
overfladen. Hos
fiske og padder
bliver disse til
g j eliespalterne,
hos krybdjT,
fugle og pattedyr,
som ingen
gjeller har, lukkes de
senere, uden at
faa nogen
anvendelse. Disse spalters optræden hos de høiere
hvirveldyrs fostre peger imidlertid hen paa, at disse dyr
stammer fra gjelleaandende forfædre. Herfor taler ogsaa den
omstændighed, at karsystemet hos disse dyr anlægges
ganske, som om der skulde udvikles gjeller. Først under
den videre udvikling sker der en omdannelse af anlægget.
Gjellespalterne hos de høiere hvirveldyr er altsaa ligesom
baglemmerne hos hvalerne rudimentære organer, som de
har arvet fra forfædre, hos hvem de var i funktion.
Den omstændighed, at organer, som hos de udviklede
dyr kan være helt forsvundet eller sterkt omdannet,
hos fostrene ofte anlægges og en kortere eller længere
tid bevares i sin oprindelige skikkelse, medfører, at vi i
embryologien har en overordentlig vigtig ledetraad ved
bedømmelsen af dyrenes slegtskab. Embryologien viser
os saaledes f. eks., at flyndrene stammer fra symmetriske
fiske, hvis øine laa et paa hver side, og at talrige ved
snylteliv omdannede dyreformer stammer fra ofte langt
høiere organiserede, fritlevende stamfædre o. s. v. —
En række vegtige beviser for d.s rigtighed leverer os
studiet af forverdenens dyre- og planteliv.
Forstenings-læren viser, at det organiske liv paa jorden fra de
ældste tider indtil nu, har undergaaet gradvise, store
forandringer; de perioder, hvori man deler jordens
udviklingshistorie, karakteriseres netop ved de i lagene
afsatte forskjellige dyre- og plantelevninger. Jo længere
vi gaar tilbage i tiden, desto mere forskjellig er
dyre-og planteverdenen fra den nuværende^ desto flere arter
og slegter støder vi paa, som nu ikke længere findes
levende paa jorden, og omvendt, jo nærmere vi kommer
meurer) muet; se taii-e; (fig.)
cesser, s’arréter.
forstuve se forstrække,
forstykke — ® Vorderstuck,
-teil n — @ front-piece; (paa
slagte kjød) fore-quarters — (?)
(partie (f) de) devant m; (paa
kanon) volée f.
forstyrre — ® (zer)st6ren,
ver-eiteln — (e) disturb, interrupt;
(forvirre) disoi’der, derange,
discompose, ruffle, distract; (I hope
1 don’t) intrude — (g) troubler;
gåter; (plan) bouleverser, faire
échouer; (uleilige) déranger;
(afbryde) interrompi’e,
forstyrrelse — ® Storung,
Zerstcirung, Vereitelung;
Unord-nung, Verwii-rung f — (e)
distur-bance, interruption; disorder, de-
rangement, distraction — (f) trouble,
dérangement m; interruption f;
(forvirring) ogs. désordre m,
con-fusion f.
forstyrret – (t) verstort,
ver-wirrt — © confused; (i hovedet)
distracted, deranged, light-headed
— (D troublé, confus, altéré; i
hovedet) ogs toqué, fou.
forstøde — (J) verstossen —
@ cast off, disown — (f) repousser;
rép udier.
forstørre — ® vergrossern —
(e) enlarge; magnify - (f)
agran-• dir; grossir; (udvide) étendre; (øge)
augmenter.
forstørrelse — (t)
Vergrosser-ung f — (e) enlargement — ®
agrandissement, grossissement m;
extension; augmentation f. for-
Descendensteorien:
Fostre af haifisk (I), snog (II), høne (III) og
menneske (IV) i tre udviklingsstadier (a-c). Paa første
og andet stadium er gjellespalterne tydelig
synlige paa halsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
