Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dickmar ... - Ordbøgerne: F - forveien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
Dickmar—Didaskalia
802
eien—forvildelse
den mest glimrende maade det Dickens’ske geni med
dets blanding af uimodstaaelig humor og dyb følsomhed.
Han blev Englands populæreste romanforfatter og
udfoldede en produktivitet, som var overraskende. I 30 aar
skrev han ikke færre end 15 store romaner, mange i
flere tykke bind og desuden indtryk fra sine reiser, en
række julefortællinger og andre bidrag til tidsskrifter.
Han udgav selv de to velkjendte magaziner «Household
words» og «All the year round». Blandt hans romaner
kan nævnes «Oliver Twist», «Nicholas Nickleby», «David
Gopperfield» — hans eget liv — «Dombey & son», «Little
Dorritt», «A tale of two cities». De fleste af disse har en
bestemt tendens og angriber sociale misbrug og moralske
onder. De behandler fortrinsvis den engelske
middelklasses liv, hvis former og følelser D. kjendte til
fuldkommenhed. De er spændende fortalt, men de skjæmmes
undertiden af hans hang til sentimentalitet og mystik.
Hans psykologi kjender ikke mange afskygninger; hans
personer er enten gode eller slette, uskyldige eller
for-bryderske, ydmyge eller stolte, men inden disse kategorier
træffende skildret. D. var ogsaa en ypperlig oplæser og
reiste som saadan rundt i England, Skotland, Irland,
Amerika og til Paris. Hans bøger er oversat paa de
fleste sprog. Saaledes foreligger hans «Samlede verker»
I—XXIX i dansk overs, ved L. Moltke (4 udg., 1889—94).
Til norsk er kun enkelte af D.s arbeider oversat, saaledes
«En fortælling om to byer» ved Lilli Waage (1906), «Lille
Nelly og hendes bestefar» ved Ingeborg v. d. Lippe Konow
(1901) og enkelte mindre fortællinger i «Bibliotek for de
tusen hjem». En af de vigtigste D.-biografier, J. Forsters
«Life of D.», foreligger i to danske overs, fra 1872—74.
Dickmar, Helene, se Butenschøn Andresen,
Hanna.
Dickson, Charles (1814—1902), sv. læge, filantrop
og politiker. 1837 dr. med. Efter store reiser nedsatte
han sig 1840 som læge i sin fødeby Goteborg, men
opgav 1858 sin praksis for helt at ofre sig for offentlig
virksomhed. 1867—72 havde han sæde i førstekammer,
1873—86 i andetkammer. 1887—95 paany i
førstekammer. D. var sterkt optaget af sociale spørsmaal,
deltog i flere kongresser desangaaende, bl. a. i Paris 1867,
ved hvilken leilighed han forfattede en redegjørelse om
arbeidernes forhold i Skandinavien.
Dickson, Oskar, friherre (1823—97), tilhører en fra
Skotland til Sverige i beg. af 19 aarh. indvandret familie.
Stor forretningsmand (v^æsentlig i trælast) og mæcen.
Foruden at have understøttet en mængde kunstneriske
for-maal har D. ogsaa for størstedelen bekostet de fleste
svenske polarekspeditioner. D. ydede ogsaa betydelige
bidrag til Nansen-ekspeditionen og Nansen-fondet.
Dickson Bay [di’ksdn he] er den længst mod nord
gaaende forgrening af Isfjorden, Vest-Spitsbergen.
Dicksons havn ved Jenisseis munding, der ansees
for en af de bedste havne i Nord-Sibirien, opdagedes af
Nordenskjold 1875. 1882—83 var den en af de
internationale polarforskningsstationer (Holland).
Diclytra, se D i c e n t r a.
Dicotyledones, tofrøbladede (s. d.).
Dico^tyles, navlesvin (s. d.).
Diet. . artikler, som ikke findes herunder, maa
søges under Dikt...
Dictyonema
flab elli for mis.
Di’cta, flert. af d i c t u m (s. d.).
Di^Ctum (lat., flert. dicta\
skriftsted af bibelen; d. factum, som
sagt, saa gjort.
Dictyonema (af græ. di’ktijon,
net, og nema, traad) el. d i c t y
o-g r a p t u s, en gruppe af
grapto-liter (s. d.) med hovedudbredelse
i silur. D. flabelliformis er
lede-fossil for d.-skiferen, den underste
afdeling af silur; den har stor
udbredelse i Sverige,
Østersjøprovin-serne, England og Norge
(Kristiania-feltet, Holtaalen og Hulberget paa
Hardangervidden).
Dicyandiamid (eller dicyanamid) er sammensat
som cyanamid, men har dobbelt saa stort molekyl
(G2N4H J. Hvidt, fast stof Har nu faaet alm. interesse,
fordi det let opstaar af kalciumcj^anamid.
Dicyemider, smaa snyltende dyr, som lever i nyrerne
hos blækspruterne, og som kun bestaar af to cellelag.
Af mange zoologer stilles de mellem de én- og flercellede
dyr, af andre betragtes de som sterkt tilbagedannede ikter.
Dicy’nodon, se Anomodontia.
Dieype’llium caryophyllåtum, et brasiliansk træ
af laurbærfamilien. Barken lugter som kryddernelliker
og anvendes i stødt tilstand delvis til forfalskning af
denne vare; dernæst gaar den i handelen under navn af
nellikkanel eller sort .kanel.
Didaché ton dcfdeka apost615n (græ), «de tolv
apostlers lære», et paa hellenistisk græsk foreliggende
skrift (af omfang omtrent som Galater-brevet), udgivet
første gang 1883 af Bryennios efter et haandskrift (fra
1056), som han havde opdaget i Jerusalemer-klosteret i
Konstantinopel. Indhold: kap. 1—10 en daabs-tale med
kort fremstilling af den kristelige sedelære, desuden korte
anvisninger angaaende de vigtigste kirkelige handlinger;
kap. 11—15 bestemmelser vedrørende menighedslivet;
kap. 16 slutningsformaning. Forfatteren er ikke (som
man har paastaaet) jødekristen, men universalist, han
retter sit skrift til alle hedningekristne. Han har
benyttet det gamle testamente og «evangeliet» (navnlig i
Matthæus-formen; spor efter en nytestamentlig kanon
findes ikke), rimeligvis ogsaa Barnabas-brevet og Hermas’
«hyrde»; hos Philo, Pseudophokylides, i de Sibyllinske
bøger, Midrasch og Talmud findes paralleler til kap. 1—5
(opr. sandsynligvis et jødisk produkt). D., som muligens
er opstaaet inden den ægyptiske kristenhed, daterer sig
rimeligst fra Hadrians tid (117—38). D. er en kilde af
aller første rang til kundskab om de forhold, som deri
omhandles (daab, faste, bøn, nadver, apostler, profeter,
lærere, søndagens helligholdelse m. m.).
Didaktikk (græ.), lærekunst eller undervisningslære,
den del af pædagogiken, som handler om undervisningen.
Didaktisk kaldes ogsaa en art digtning, som direkte
tilsigter at virke belærende (se L æ r e d i g t n i n g), og
didaktiker den, som optræder i bevidst belærende
hensigt.
Didaskalia (græ.), «undervisning», særlig 1. om de
attiske dramatikeres indstudering af sine stykker med
kor og skuespillere; 2. tavle ophængt i teatret i Athen,
forveien: i f. - ©imvoraus;
voraus-, vor an-, vor her- — (e)
(stedlig) on before (ahead); (om tiden)
previous(ly), beforehand — (f) (om
tiden) (aupar)avant; (stedlig)
de-vant, en avant, å la téte.
forveksle — ® verwechseln —
(e) mistake (for), confound — (f)
confondre (avec), prendre (q
pom-un autre).
forveksling — (t)
Verwechsel-ungf—© confounding; mistaking
of identity — (f) confusion,
mé-prise f, quiproquo m; erreur (f)
sur la personne,
forvende — (J) veruntreuen —
(g divert, embezzle — (f) soustraire,
prévariquer.
forvente — ® erwarten — (e)
expect — ® (s’)attendre (å); espérer.
forventning — ® Erwartung
f — (e) expectation, anticipation —
(g) attente; espérance f.
forventningsfuld — ® erwai’tungsvoll
— (e) expectant, full of
expectation — (F) plein d’attente;
impati-ent.
forvikle — ® verwickeln,
ver-wirren — (e) entangle, complicate
— (f) compliquer, embrouiller.
forvikling ~ ® Verwickelung
f — (e) complication, intricacy
–® complication f, embrouillement
fdrvilde - ® irre leiten
(fuh-ren), verwirren; verwildern, (sig)
sich verlieren - @ bewilder,
per-plex; (sig) lose one’s way, (go
a)stray — (f) égarer; désorienter.
forvildelse — ® Verirrung f
26 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
