Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dickmar ... - Ordbøgerne: F - forveien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
forvinde—forvitre
indeholdende meddelelse om tid og sted for dramaers
opførelse og de vundne priser; nogle saadanne er endnu
bevaret. Aristoteles og senere andre samlede og udgav
dem. Brudstykker bevaret i scholierne.
Diday /(//dæ’J, Francois (1802—77), schw.
landskabsmaler; autodidakt, studerede i Paris og Rom. Grunder
af alpelandskabsmaleriet. Galames lærer.
Didelphyidæ, didelphys, se Pungrotter.
Diderot [didrå’], Denis (1713—84), berømt fr. filosof
og forfatter, f. i Langres, d. i Paris. Han fik sin første
opdragelse hos jesuiternC;, sattes i deres college i Langres,
hvor faderen var knivsmed, sendtes saa til College
d’Harcourt i Paris, men vægrede sig efter studiernes slut
for at tage kjolen, hvorfor familien brød med ham; tog
først plads hos en advokat, men studerede samtidig sprog
og matematik og ernærede sig som privatlærer og
oversætter fra engelsk. 1743 giftede han sig. Hans første
selvstændige arbeider var «Pensées philosophiques» (1746)
og den berygtede og ulæselige roman «Les bijoux indiserets»
(1748). Hans overs, af Shaftesburys «Essai sur le mérite
et la vertu» (1745) havde
henvendt hans fremtidige
modstanderes
opmerk-somhed paa ham.
England blev udgangspunktet
for D.s tænkning og
livsverk. Den af ham
planlagte og ledede store
«Encyklopædi» var
oprindelig tænkt som en
bearbeidelse af Ghambers
«Gyclopedia». Verket (se
forøvrigt
Encyklopædier) begyndte at
udkomme 1751, blev
forbudt 1752 og 1759, men
fortsattes alligevel af D.,
uagtet hans fornemste
medarbeider d’Alembert
1759 træt trak sig tilbage,
og trods mange og store
farer og vanskeligheder.
I «Encyklopædien», som samlede aarhundredets
radikale kritik og blev den vældige krigsmaskine mod
traditionen, havde D., foruden ledelsen af tropperne,
selv det vanskeligste arbeide, og det optog hans kraft
til 1772. Han skrev med merkelig alsidighed om
filosofiens historie og alle tekniske fag. Hans vigtigste
selvstændige arbeider fra denne tid er de sensualistiske
«Brevet om de blinde» (1749), der bragte ham i fængslet
Vincennes, og «Brevet om de døvstumme» (1751), det
naturfilosofiske skrift «Interprétation de la nature» (1754),
de uheldige dramaer «Le fils naturel» (1757), «Le pére de
famille» med en «Discours sur la poésie dramatique»
(1758). Efterat «Encyklopædien»s tekst 1765 var færdig,
udgav D. omtrent intet. 1773—74 foretog han en reise
til St. Petersburg. D.s efterladte skrifter har gjort ham
til en samtidig af det 19 aarh.: romanen «La religieuse»
og dialogen «Jacques le fataliste» (1796), hans
betydningsfulde, men altfor litterære kunstkritik «Les salons» (1796
—1857); den dristige og naturalistiske «Supplement au
Diday—Didot
804
Denis Diderot.
voyage de Bongainville» (1796); 1823 den storartede
dialog «Le neveu de Rameau», som første gang saa lyset
i Goethes overs.; hans breve til sin elskerinde fru
Vol-land, hans «Paradoxe sur le comédien» og de tre filosofiske
dialoger «Le réve de d’Alembert» (1829—30). — D. staar
først og fremst som encyklopædismens leder. Men af
epokegjørende betydning i tiden er han desuden som
dramatisk æstetiker. Istedetfor som det klassiske drama
at udgaa fra den psykologiske tegning af karaktererne,
udgaar han fra livsbetingelserne og situationerne og er
derved at anse som fader for det realistiske sede-drama.
Som tænker og skribent er den hele og sande D. først
blevet kjendt længe efter sin død. Han gaar udover
sin tids enkle materialistiske løsning af de metafysiske
og etiske problemer og viser ved sin panteisme og
evolutionisme tilbage til Spinoza og Leibniz og frem til
Goethe, Schelling og Darwin. Paa en genial maade
anvender han dialogens form. Han er en improvisatorisk
anlagt, ikke systematisk aand. — I den nyeste tid vakte
det alm. opmerksomhed, da E. Dupuy paa grundlag af
et af ham fundet manuskript til den efterladte dialog
«Paradoxe sur le comédien» (1902) med eleven Naigeons
haand troede at kunne paavise, at denne var forfatteren;
og paastanden udvidedes af andre til maaske at gjælde
alle D.s efterladte verker. Det kan nu imidlertid ansees
som fastslaaet, at disse paastande var urigtige. [Verker
(udg. 1875—76 i 20 bd.), udvalg (1884). — K. Ipsen,
«Diderot, hans liv og hans gerning», Kbh. 1891.]
Didno varre (paa norsk Flintfjeldet) kaldes
fjeldstrækningen paa grænsen mellem Tromsø og Finmarkens
amter mellem Altenfjorden og Kvænangen.
Fjeldstrækningen, der er smaakuperet og opfyldt af vande og
vas-drag, har høider op til 982 m.; det trigonometriske punkt
Flintfjeldet er 912 m. Søndenfor det egentlige
fjeldkompleks fører en fjeldvei mellem Badderen i Tromsø
amt og Kaafjord i Finmarkens amt.
Dldo var ifølge sagnene (hos grækerne og romerne;
de karthagisk-fønikiske sagn kjender vi ikke) datter af
en konge i Tyros og egtede sin morbroder Acherbas
eller Sychæus; hendes broder Pygmalion lod D.s mand
dræbe for at faa hans rigdomme, men D. flygtede med
dem til Afrika og anlagde der Karthago; senere døde
hun frivillig paa baalet for at undgaa at egte en afrikansk
konge. Hendes tid sættes til 9 aarh. f. Kr. Vergil lod
i «Æneiden», ubekymret om tidsforskjellen, Æneas (s. d.)
komme til D., knytte et kjærlighedsforhold til hende,
derpaa drage til Italien, hvorefter D. af sorg dræbte sig
selv. Maaske er D. opr. kun et andet navn for Astarte
som Karthagos beskytterinde.
Didot [didå’], fr. bogtrykker- og boghandlerfamilie,
nedstammer fra Francois D. (1689—1757), som
grundlagde sin forretning i Paris 1713. Hans søn Francois
Ambroise D. (1730—1804) udgav bl. a. en række
klassikerudgaver til brug for kronprinsen («ad usum
Delphini»), reformerte skriftstøbningen (se Skrift) og
har i lighed med sin broder og kollega Pierre
Francois D. (1731—93) indlagt sig fortjenester af
papirfabrikationen. Blandt den sidstes sønner blev Henri D.
(1765—1852) en fremtrædende gravør og skriftstøber,
medens Leger D. (1767—1829) opfandt de første
maskiner til fabrikation af «endeløst» papir. Pierre D.
— © bewilderment, perplexity ; (pl)
aberrations (of youth) - ®
égare-nient m.
forvinde — ® verwinden,
ver-schmerzen; sicb von einer
Krank-heit erholen — @ recover (from),
overcome; (sorg) get the better of,
live down — ® se remettre
(reve-nir) de; se rétablir de; se
con-soler de.
forvirre - ® verwirren - ©
confuse, derange, confound - ®
confondre; troubler, rendre confus,
embarrasser, déconcerter.
forvirret — (t) verwirrt,
ver-worren — © confused osv. — (f)
confus: compliqué; troublé,
em-barrassé.
forvirring - (t) Verwirrung f
— © confusion; bewilderment,
derangement — (f) confusion f,
désordre; trouble, embarras m.
forvise ~ ® verweisen,
ver-bannen - © banish, exile - (f)
bannir, exiler, proscrire; i-eléguer
(å, dans); deporter (dans, å, en).
forvisning — © Verbannung
f - © banishment, exile - ® exil;
banissement m, proscription;
relé-gation; déportation f.
forvisse — ® iiberzeugen,
ver-sichern — © assure, (sig om) ogs.
ascertain, make sure o f — (^
assurer; (-t) ogs. sur, convaincu,
persuadé.
forvissning — ® Uberzeugung
f — © assurance; ascertainment
- (?) assurance; conviction,
per-suasion f.
forvitre - (t) verwittern — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
