Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dige ... - Ordbøgerne: F - foullis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
Dige—Digorier
818
Dige. 1. Dæmning til beskyttelse af lavtliggende land
mod oversvømmelse (n. dam, s. d.). — 2. Jordvold af
1—2 m.s høide, brugt i ældre tider i forsvarsøiemed i
fladlande som Danmark og England (n. vold, s. d.).
Digel er cylindriske, trekantede eller halvkugleformige
kar, hvori man gløder eller smelter metaller eller andre
stoffe. Pore el læn s-d. er som regel ganske smaa.
Ler-d. (hessiske d.) er dannet af sand med ildfast ler
som bindemiddel. Grafit-d., der væsentlig bestaar af
grafitpulver, ogsaa med ildfast ler som bindemiddel, har
stor anvendelse ved fabrikationen af støbestaal. Jern-d.
benyttes sjeldnere, hvorimod platina-d. har udstrakt
anvendelse i laboratorierne paa grund af deres
tung-smeltelighed og uangribelighed.
Di^genis Akri’tas, se Byzantinsk litteratur.
Digerdøden (stordøden), af oldn. digi\ omfangsrig,
tyk, stor. SeSortedød.
Digerére er at udtrække de opløselige bestanddele
af en fast substans ved hjælp af en vædske, som holdes
svagt opvarmet (d. e. ikke opvarmes til kogning);
operationen kaldes digestion.
Digerkampen. 1. Nord—sydgaaende fjeldryg med
flere toppe, den høieste 1498 m., Opdal herred. Søndre
Trondhjems amt, nær grænsen mod Hedemarken. D.
danner vandskillet mellem Orkla og Unna, der flyder til
Glommen. — 2. 1720 m. høit fjeld paa grænsen mellem
Lesje og Skiaaker, nær grænsen mod Romsdals amt.
Digermulen (mule, d. e. bredt, rundagtigt nes), fiskevær
med post, telegraf og dampskibsanløb paa Hinnøen ved
indløbet til Raftsund paa sundets østre bred, Vaagan
herred, Lofoten. D. benævnes ogsaa den steile odde paa
halvøen, der skiller Langfjorden fra den egentlige
Tana-fjord, Tanen herred. Finmarken.
Digerronden (Digerraanen), en af Rondanes høieste
toppe, ca. 2000 rn. høi, n. for Langglupdalen paa grænsen
mellem Kristians og Hedemarkens amter.
Dige’ster, pandekter, se Corpus juris civil i s.
Digestion. 1. Se Digerere. 2. (Med.), se Fordøielse.
Digestivmidier, lægemidler, som befordrer
fordøiel-sen, enten ved at fremkalde forøget afsondring af mavesaft
(bittermidler, især gentian) eller ved at tilføre den sygelig
forandrede mavesaft saadanne stoffe, at den kan virke
fordøiende (dobbeltkulsurt natron, saltsyre, pepsin o. a.).
Digitalin, se Digitalis.
Digitalis, planteslegt, oftest med høi, kraftig vekst,
med hele blade og en stor, høiskaftet blomsterklase som
afslutning paa stængelen. Skjønt d. hører til de
maske-blomstrede, er blomstens krone dog ikke tydelig spaltet
i over- og underlæbe; de store blomster har derimod
form af skjæve, rørformede klokker. D. purpurea
(ræve-bjelde, rævehanske) kan blive 1 m. høi, og har en
lang ensidig klase af nikkende, purpurrøde, indvendig
mørkflekkede, indtil 6 cm. lange blomster. Den vokser
hos os især i urer langs kysten indtil Inderøen og dyrkes
desuden ofte i haver. Rævebjelden er en vigtig
lægeplante, der indførtes i medicinen i 1785 af en eng. læge
Withering. Særlig i bladene indeholder den stoffe
(glyko-siderne digitoksin og digitalin), som udøver en
eiendommelig indflydelse paa hjertevirksomheden, idet hjertets
bevægelser bliver langsommere og dets sammentrækninger
(systole) fuldstændigere, hvorved det ydede arbeide for-
foullis-found
øges. D.-blade eller i den senere tid ogsaa det kemisk
rene digitoksin anvendes derfor ved hjertesygdomme
og andre sygdomme, hvor
hjertets arbeide er
utilstrækkeligt. — Der dyrkes
ogsaa nogle andre d.-arter
som prydplanter i haver,
saaledes d. amhigua, med
bleggule blomster og den
indtil 2 m.høiQ d. fer ruginea
(fra Orienten og Sydeuropa),
der har graagule, indvendig
rustbrune blomster.
Digitåria, se Panieum.
Digiti’grada,
taagjæn-gere (s. d.).
Digitoksin, se Digitalis.
Di^gitus (lat.), finger. D.
hippocisticus,
benævnelse for den forandrede
fingerform, hvor de
yderste fingerled er opsvulmet,
dækket af kuplede negle;
findes ved visse kroniske
lunge- og hjertesygdomme.
Diglyf, ornamentmotiv, var. af triglyf (s. d.), men med
bare to kannelerede indsnit; anvendes paa konsolprofiler.
Dignano [dinånå], by i Østerrige, paa halvøen Istrien,
13 km. n. for Pola; 5664 indb. (1900). I dens kirke er
mange malerier. I omegnen drives silke-, frugt- og vinavl,
særlig den saakaldte rosenvin.
Digne [dih], by i det sydøstlige Frankrige, depart.
Bases-Alpes, ved Bléonne, bielv til Durance, 590 m. o. h.;
7276 indb. (1901). Klæde- og hattefabriker; stor handel
med syltede frugter og honning. I nærheden varme
svovlkilder (32—42 ° C.), som er meget besøgt.
Dignitar (lat.), person, som beklæder et høit embede
i stat, kirke eller ved hof.
Dignitét (lat.), værdighed, æresembede; mat. talværdi,
et produkt af lige store faktorer, d. s. s. potens (s. d).
Digoin [digwæ’], by i Frankrige, depart. Saone-et-Loire,
ved Loire og’Ganal-du-centre; 5575 indb. (1901).
Skibsbyggeri; industri i silke og porcellæn.
Digorier, liden ossetisk stamme i Kaukasien, bosat
ved Wladikawkas i et antal
af henved 10 000, af hvilke
de fleste bekjender sig til
kristendommen. Som hos
de øvrige ossetiske
stammer er ogsaa hos d.
kvinderne bekjendt for sin
skjønhed, medens
stammens mænd er smaa og
uanselige. Sproget er iransk
og staar paa et gammelt
udviklingstrin; det skiller
sig kun dialektisk fra de
øvrige ossetiske stammers
idiomer, og slutter sig som
disse nærmest til pelalewi
og armensk. Digorier.
fouillis ® m, virvar, rod.
fouine (|) f, (zool.) husmaar;
høgaffel.
fouiner (f) rende sin vei,
stikke af.
fouir ® grave, rode (op),
fouisseur (f): (animaux m
pl) f.S gravere.
foul (e) skidden; plump; styg;
ugunstig (vind); falsk, uærlig (færd);
mod reglerne; ugrei; tilsøle,
for-urense ; faa uklar, komme uklar
(af); støde paa. a f. COpy klad.
f.-mouthed kynisk, grov.
foulage (D m, persing, valkning.
foulante pompe (f) f.
trykpumpe.
foulard (g m, silketøi, -klæde,
foule (D f, mængde, masse;
trængsel.
foulée (D f, (pl) spor; (hests)
trin, hovslag.
fouler (D perse (druer): stampe,
valke; træde paa (ned, fast);
beskadige; (med.) forstu(v)e, forvride,
foulerie (f) f, stampe,
fouleur ® m, drueperser;
stamper, valker.
foulness (e) urenhed; uærligt
spil.
fouloir (f) m, valkehammer;
(perse)kar.
foulon ® m, stamper,
foulque (D f, (zool.) vandhøne.
foultitude (f) f, masse,
foulure (D f, forstu(vn)ing.
foumart (e) (zool.) ilder,
found (e) grund(lægg)e, oprette,
stifte; (upon) bvgge, stole paa;
støbe.
Digitalis purjjiirca
(rævebjelde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
