- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
819-820

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dige ... - Ordbøgerne: F - foullis ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

819

foundation—fourchette

Digression (lat.). 1. Sidespring, afvigelse. — 2.(Astron.).
D. kan betyde det samme som elongation, men betegner
oftest den vinkel, som høidecirkelen gjennem en stjerne,
der kulminerer n. f. zenit, danner med meridianen.

Digtekunst (se Drama, Epos, Lyrik, Poetik) er
den kunstart, som benytter sproget som middel. Dog er
kunstnerisk brug af sproget ikke udelukkende knyttet
til digterverker. Ogsaa taleren, historieskriveren,
tænkeren o. s. v. anvender ofte bevidst sprogkunst i sin
fremstilling. Digtningen skyldes en mere fri («skabende»)
fantasi og er enten direkte udtryk for digterens
stemninger og følelser (lyrik) eller giver konkret udformede
billeder af livet (drama, epos), der henvender sig til
læserens æstetiske følelse, d. e. søger at glæde, løfte eller
more. Tjener den tillige andre formaal (f. eks.
reformidéer), kaldes den tendensdigtning. D. er i sit udspring
beslegtet med legen, idet digteren efterligner virkeligheden
(realisme). Men til en vis grad maa enhver digtning
ogsaa idealisere, d. e. ved fremhævelse af det typiske og
karakteristiske gjøre skildringen til en fortolkning (sml.
fotografi, portrætmaleri). Er typerne kun
personifikationer af begreber eller billedlig iklædning af idéer, kaldes
digtningen allegorisk eller symbolsk.

Digterisk frihed (licentia poetica) kaldes enhver
afvigelse fra alm. sprogregler, som digteren undertiden
tillader sig af hensyn til rim og rytme.

Dihong, se Brahmaputra.

Di’i el. di (lat.), guder; d. maj o rum gentium, de
høiere guder, overført: fornemmere folk; d. minorum
gentium, de lavere (ringere) guder, overført: jevnere,
tarveligere folk.

Diipolia, attisk fest til ære for Zeus Polieus
(stad-vogter), hvor der med mange ceremonier dræbtes en tyr.

Dijmphna-ekspeditionen, se Hovgaard, A. F.

Dijon [dizo’], by i det østlige Frankrige, depart.
Gote-d’Or, paa en frugtbar slette ved foden af Mont
Afrique, ved elvene Ouche og Suzons forening og ved
Ganal-de-Bourgogne; 69 218 indb. (1901). D., der er
Burgunds gamle hovedstad, er regelmæssig bygget, med
brede gader, store pladse og smukke boulevarder. Af
bygninger merkes den gotiske domkirke St. Benigne
(opført 1280—88) med et 94 m. høit taarn, kirken
Notre-Dame (opført 1252—1334), hertugerne af Burgunds palads,
som nu er raadhus og indeholder flere rige samlinger,
hvoriblandt en meget kostbar kobberstiksamling paa
40 000 blade. Byen har 3 fakulteter, høiere skoler, et
bibhotek paa 100 000 bd. Tilvirkning af øl, sennep,
likør, lys og tobak. — D. kaldtes af romerne Dibio
(Divio) el. Castrum Divionense. Den stod en tid under
biskopen af Langres, kom saa til greverne af D., og da
denne æt døde ud, til hertugerne af Burgund, hvis
hovedstad den var fra 1179—1477. Under den fransk-tyske krig
1870—71 kjæmpedes flere gange om besiddelsen af D.
Efter 1874 er D. ved en række befæstninger blevet meget
sterk og tilhører den anden forsvarslinje mod Tyskland.

Dikabrød, di kafe dt, se Di ka træ.

Dikaia^rchos (omtr. 320 f. Kr.), græ. filosofisk
forfatter, discipel af Aristoteles, f. i Messana; skrev
filosofiske arbeider (i samtaleform), geografiske, historiske og
litteraturhistoriske (filosofers levnetsbeskrivelser); han
vurderedes høit i oldtiden; vi har kun smaa brudstykker.

Digression—Dikotyledoner

820

Dikastérion (græ.), domstol, dommerforsamling.

Dikatræ (irvingia gabunensis), et træ, som vokser i
enkelte egne af Afrika, og af hvis frø tilberedes dikabrød,
et vigtigt næringsmiddel. Træets frugter er grønlige, med
et kjødet yderlag. Frøene, der er meget fedtrige, knuses
til en deig, som opvarmes og formes til brød. Frøenes
fedtstof, dikafedt, er hvidt og ligner i smag kakaofedt.

Dike var hos oldtidens grækere personliggjørelse af
retten. Naar retfærdigheden krænkes blandt mennesker,
anklager D. de skyldige for Zeus.

Dikemark (Dikkemark), Kristiania kommunes nye
sindssygeanstalt, Asker herred, Akershus amt, nær
amtsgrænsen mod Buskerud ved Verkensvandet, ca. 6 km.

Dikemark sindssygeanstalt.

(Arkitekt V. Nordan.)

offentlig kjørevei fra Asker jernbanestation og ca. 5 km.
fra Heggedal. Stort tidsmæssigt anlæg med flere store
bygninger. Egen lægebolig, eget elektricitetsverk.

Dikemark jernverk i den sydvestlige del af Asker
herred i nærheden af grænsen mod Lier og Røken, blev
anlagt 1697 af generalauditør Frantz Henrik Schade,
laa en tid øde, men gjenoptoges 1719 af eierinden af
Bærums verk, Herman Kreftings enke, indehavdes derpaa
af forskjellige eiere og var i drift indtil begyndelsen af
det 19 aarh., da malmrettigheden ved høiesteretsdom
tilkjendtes Bærums verk. Siden den tid har det været
nedlagt. I 1811 blev det ved auktion solgt til kaptein
Ludvig Mariboe. Verket laa paa det sted, hvor nu D.
sindssygeanstalt ligger.

Dikkedår (sjøudtr.), se Duc d’Albe.

Dikkedarer, unødvendige vidtløftigheder, er et fra
plattysk indkommet ord.

Diklin, enkjønnet, kaldes en blomst, som har enten
kun støvbærere eller kun frugtblade.

Dikoa, Central-Afrika, hovedstad i landskabet D. i den
tyske koloni Kameruns nordligste del, ca. 50 km. s. f.
Tsad-sjøen. Tilhørte før sultanatet Bornu. Tysk 1894.

Dikogame (bot.) siges saadanne blomster at være, hvis
støvknapper og ar modnes til forskjellig tid; enten kan
støvknapperne aabne sig først, hvorved støvkornene fjernes,
før arret er modent til at modtage dem, «protandriske»
blomster, eller omvendt, arret modnes før støvknappernes
aabning, «protogyne» blomster. Ved dikogami udelukkes
eller vanskeliggjøres selvbestøvning, medens
sandsynligheden for fremmedbestøvning bliver større.

Dikotyledoner (bot.), tofrøbladede (s. d.).

foundation (e) grundlæggelse,
oprettelse, stiftelse;
fundamen-t(ering); dotation; grund(vold);
stipendium. f.er frielev.

founder @ synke, gaa tilbund-;
være uheldig; mislykkes; snuble,
foundling @ hittebarn,
foundress © stifterske.
foundry © støberi,
fount © kilde, væld.

fountain (e) kilde; fontæne,
springvand. f.>head kildevæld;
(første) ophav, f.-pen fyldepen.

four (§ fire(r). f.-in-hand med
4 hester; firspand.

four (D m, (bager)ovn; (piéce
(f) de) bagverk; fiasko.

fourbe (f) træsk, lumsk, falsk;
m, bedrager, filur, kanalje, skurk,
fourber bedrage, fourberie f,

bedrageri; kjeltrings-, skurkestreg,
fourbi (f) m, habengut, kram.
fourbir (f) polere, pudse (blank),
fourbisseur m, vaabensmed.
fourbissure f, polering.

fourbu ® (dyrlægespr.)
forfangen; udmattet, fourbure f,
for-fangenhed.

fourche(f)f, fork, greb; deling,
spaltning. passer sous les

Fourches (Caudines) gaa
under aaget.
fourché ® kløftet,
fourcher se f. dele, grene,
spalte sig. la langue lui a
fourché han forsnakkede sig.
fourchet ® m, klovsyge,
fourchette ® f, gaffel;
gaffelben (paa fugl); (dyrlægespr.)
(hov)-straale; lommetyv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free