Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dikrotisme ... - Ordbøgerne: F - fourchon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
823
fournissement—fowl
lykke, som man maatte beundre den freidige energi,
hvormed han, trods et ualmindelig sterkt forkrøblet
legeme, personlig formaaede at tage livet. Helt forfeilet
var derimod den større fortælling «Begavet» (1886), hvori
han forsøgte at give en psykologisk motiveret
karakterskildring. Længere ophold i Paris, Kjøbenhavn og senest
i Berlin, hvor han døde.
Dillingen. 1. By i det sydlige Bayern,
regjerings-distriktet Schwaben, 46 km. n.v. f. Augsburg; 6078
indb. (1900). D. var tidligere sæde for biskoperne af
Augsburg og havde 1551—1804 et jesuitisk universitet.
— 2. By i Preussen, Rhinprovinsen, regjeringsdistriktet
Trier, ved Prims; 5326 indb. (1900). D. har et jernverk,
som anlagdes 1685 og beskjæftiger 3400 arbeidere.
Dillmann, August (1823—94), t. orientalist og teolog;
1854 ekstraordinær og 1860 ordinær professor i Kiel,
kaldtes 1864 til Giessen og 1869 til Berlin (efter
Heng-stenberg). D. har indlagt sig fremragende fortjenester
paa to omraader: det æthiopiske sprogs og det gamle
testamentes. Han har udarbeidet kataloger over de
æthiopiske haandskrifter i British museum, det
Bod-leianske bibliotek, de kgl. biblioteker i Kbh. og Berlin;
udgivet flere æthiopiske skrifter, bl. a. Henoks bog og
den æthiopiske overs, af det gamle testamente.
Forfattede betydelige kommentarer til gammeltestamentlige
bøger. Baade disse og de efter hans død udgivne
forelæsninger over gammeltestamentlig teologi viser hans
sterke afhængighed af Ewald.
Dillon [di’ldn], John (1851—), irsk politiker, søn af
repealagitatoren og medstifteren af «det unge Irland»
John Blake D. (d. 1866); var 1879 med paa at grunde
Landligaen og valgtes 1880 til underhuset, hvor han
sluttede sig til Parnells home-rule-parti og tog fanatisk
del i den irske obstruktion mod tvangsloven. D. var
flere gange fængslet 1881, 1882, 1888, 1891 for agitation,
sluttede sig 1891 ved det irske partis splittelse til
anti-parnelliterne og var disses fører 1896—98. Da de irske
partier atter forenedes 1900 til «det forenede
nationalistparti», underordnede D. sig John Redmonds førerskab;
han er en af det irske partis bedste og høiest agtede
talere.
Dilly, hovedstaden i den portugisiske del af øen Timor
(blandt de smaa Sundaøer), ligger paa øens nordkyst.
Er den vigtigste havn, udfører lidt kaffe.
Dilmån, by i det nordvestlige Persien, prov.
Aser-beidsjan, v. f. Urmiasjøen, omtr. 6000 indb.
Dilogl (græ.), tvetydighed.
Dilo’lo, Syd-Afrika, sjø i den østlige del af den port.
koloni Angola, nær Kongostatens grænse, under ca. 11 °
30 ’ s. br., 1100 m. o. h., ca. 13 km. lang. Staar i v. i
forbindelse med de store Kifumaji-myrer og har ligesom
disse afløb til Zambesis nordvestlige kildeelve, i regntiden
rimeligvis ogsaa til Kongos bielv Kassai, hvorved altsaa
opstaar en bifurkation. Opdaget af Livingstone 1853.
Di’lthey, Wilhelm (1833—), t. filosof, prof. i filosofi
i Berlin 1882—1905 (tidligere i Basel, Kiel og Breslau),
forfatter til «Leben Schleiermachers» (1870) og
«Ein-leitung in die Geisteswissenschaften» (1883) og udgiver
af Kants samlede verker. Om et mindre arbeide: «Uber
die Moglichkeit einer allgemeingultigen pådagogischen
Wis-senschaft» se det d. tidsskrift «Vor ungdom» (1890).
Dillingen-Dimi’trij
824
Diluviåle dannelser (lat. diluvium, oversvømmelse,
af diluere, bortskylle) er i Tyskland og Danmark navnet
paa den kvartære tids ældste afleiringer (moræner, ler,
sand) i modsætning til dens yngste, alluvium (s. d.).
Navnet diluvium stammer fra den tid, da man troede,
at de herhen hørende dannelser skrev sig fra bibelens
syndflod. Se forøvrigt Istiden.
Dim.9 fork. for diminuendo.
Dime [daim], sølvmynt i de Forenede stater =10
cents eller Vio dollar, af værdi omtr. 37 øre.
Dimension betyder i daglig tale størrelse eller
udstrækning. I geometrien tillægges linjer én, flader to og
legemer tre d.; linjen tænkes at opstaa ved en enkelt
bevægelse af et punkt og altsaa at bestaa af en enkelt
uendelighed af punkter; bevæges linjen gjennem uendelig
mange stillinger, beskriver den en flade, som altsaa
indeholder en dobbelt uendelighed af punkter. Endelig
opstaar legemet ved bevægelse af en flade og indeholder
saaledes en tredobbelt uendelighed af punkter.
Fortsættes denne tankegang, skulde man kunne tænke sig
«rum» med fire eller flere d. Saadanne spiller en rolle i
den algebraiske analyse som billeder af visse egenskaber
ved ligningssystemer. Den tyske astrofysiker Zollner
vilde (1878) forklare spiritistiske fænomener ved at
antage, at der virkelig eksisterede en «fjerde d.», som
medierne var herre over at benytte. — I fysiken bruges
betegnelsen d. om en formel, som viser, hvorledes et
begreb er afledet af simplere grundbegreber. Saaledes
er d.s-formelen for hastighed (cJ); = hvilket
betegner, at hastighed fremkommer som kvotient mellem
en længde (1) og en tid (t).
Di’meter, vers, bestaaende af to versfødder
(dobbeltfødder).
Dimetylanilin, kem. forbindelse af kulstof, vandstof
og kvælstof (CqH5.N(CH3)2), er en farveløs vædske, der
faaes ved ophedning af anilin med metylalkohol og
saltsyre. Anvendes til fremstilling af forskjellige farvestoffe.
Diminue’ndo, aftagende i tonestyrke.
Diminuére (lat.), formindske, aftage; di minution,
formindskelse, forringelse.
Dimi’nutiv (gram.), formindskelsesord,
nominalafledning, som betegner en mindre form (som mandsling)
af det, som stamordet betegner.
Dimi’s-præken er navnet paa den prækenprøve, som
en teol. kandidat ifølge N. L. 2—2—1 maa aflægge
for at opnaa geistligt embede. Nu falder den ind under
den praktisk-teol. eksamen.
Dimission (lat.), afskedigelse, fremsendelse af elever
fra skolen til universitetet. Dimissor, den som
indstiller en elev til offentlig eksamen; dimissionere,
søge, tage sin afsked.
Dimi’trij (Demetrius), rus. storfyrster. 1. D. IV
Ivano-vitsj Donskoi (d. 1389), blev 1362 storfyrste i Moskva,
hvis magt han sterkt forøgede. Befæstede Kreml og
undertvang Novgorod og Tver. Mongolerne slog han 1380 ved
Don (heraf tilnavnet), men blev senere atter tributpligtig.
— 2. D. V Ivanovitsj (1583—91), søn af Ivan den
grusomme, blev af sin stedbroder tsar Feodor bortsendt
fra hoffet og senere ryddet af veien af Boris Godunov,
der vilde sikre sig selv tronen. Paa grundlag af falske
rygter om hans redning optraadte senere fire falske D.er.
skaffe; give, stille, præstere, yde;
frem-, vedlægge; (å) bidrage til;
afholde, bestride.
fournissement (f) m, indskud
fournisseur (?) m, leverandør,
fourniture ® f, forsyning,
leverance; tilbehør; (skrædders) tillæg;
(de bureau) skrivematerialier.
fourrage ® m, for, furage(ring);
(sjøudtr.) bevikling.
fourrager (g furagere; rode,
rumstere (i); plyndi-e (en).
fourragére (j^ foder-; f,
kløvereng.
fourré (?) m, krat, (skog)snar.
fourreau (?) m, futteral, etui,
overtræk; (mil.) skede, slir;
(pistoD-hylster; damepaletot.
fourrer (g proppe, putte, stikke,
stoppe; anbringe, indflette; fore
(med skind); (sjøudtr.) beklæde;
forfalske.
fourreur ® m, buntmager,
fourrier (?) (m): (sergent) f.
furer, underkvartermester.
fourriére (g f, stald til
herreløse dyr, vogne osv.
fourrure ® f, skind(f6r); pels;
(pi) pelsverk, -for; (sjøudtr.)
beklædning.
fourteen(th) @ fjorten(de).
fourth © fjerde(del). fourthly
for det fjerde.
fourvoiement (?) m,
forvildelse, vildfarelse, fourvoyer føre
vild, vildlede. se f. komme paa
afveie.
foutre ® for satan, je m’en
fous jeg giver en god dag i det.
fowl ©(hønse)fugle; fange (sky-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
