Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dimitsana ... - Ordbøgerne: F - fox ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Dimitsana—Dinara
826
Den første, en mand af ukjendt herkomst, blandt hvis
hjælpere var munken Okepiev, reiste sig mod Boris med
polsk og papistisk støtte og indtog Moskva 1605. Han
regjerede derefter klogt og kraftig, men gjorde sig
forhadt ved at begunstige polakkerne og ved en reformiver,
der viser ham som en forløber for Peter den store; 1606
faldt han under et oprør i Moskva. — Den anden falske
D. optraadte 1607; han slog leir i landsbyen Tusjino og
truede Moskva, men myrdedes 1610. — En tredje og
fjerde falsk D. optraadte senere uden held i Pskov og
Novgorod.
Dimitsana (Demetsana), by i Grækenland,
landskabet Arkadien, i en vild trakt, 10 km. n. f. Karytana;
2400 indb. (som kommune 5833 indb.) (1896). D. har
et kloster, en borg fra frankernes tid og siden 1764 en
af Grækenlands mest besøgte skoler med et meget godt
bibliotek.
Dimittere (lat.), bortsende, afskedige, lade gaa.
Dimittend, elev, som staar i begreb med at afgaa til
universitetet eller blot afgaa fra skolen efter endt
uddannelse.
Dimitzas, Margaritis (1830—), nygræsk forfatter.
Efter studier i Athen, Leipzig og Berlin virkede han
som skolemand i Monastir og Saloniki samt efter 1869
i Athen. Har paa nygræsk udgivet en række arbeider
af geografisk og historisk art, bl. a. «Makedoniens gamle
historie», 2 bd. (1870—74).
Dimmeluge, ugen før paaske, indeholder det ældre
islandske dymbill, træknebel i klokke; i paaskeugen
ringedes med træknebler istedetfor med metalkolber,
hvorved lyden afdæmpedes (sml. benævnelsen den stille
uge, fr. la semaine miietté).
Dimmelsvik, dampskibsanløbssted med post og
telegraf paa sydsiden af den ytre Hardangerfjord, Kvinnherred.
Stedet, der er et knudepunkt for trafiken i ytre
Hardanger, er gammelt tingsted.
Dimmø (Dimmen), en 8.76 km.^ stor, træbar ø
mellem Hareidland og Gurskø, Ulstein herred, Romdals
amt. Øen, der i 1900 havde 316 indb., har dyrkede
bakker langs bredderne, men er opfyldt af nøgne, kollede,
indtil 272 m. høie fjeldknauser i det indre.
Dimon, Store og Lille, blandt Færøerne, mellem
Sandø og Syderø. Store D. er 2.6 km.^, dens høieste
punkt 396 m. Der er en gaard, hvis bonde eier øen,
og et lidet kirkehus af sten og torv. Presten kommer
der kun et par gange om sommeren. Øen har rigt
fugleliv og gode græsgange, men er meget utilgjængelig.
Sterk brænding; landgang kun mulig paa ét sted.
Desuden hæver klippen sig brat op fra havet; en steil,
tildels udhugget, farlig sti er den eneste adgang til øens
høie plateau. Alle varer, ogsaa kreaturer, som skal til
eller fra gaarden deroppe, maa heises op eller ned. —
Lille D., ca. 10 km. sydligere, er en stump kegle, 414 m.
høi; er ubeboet, men rig paa fugl og har faar paa græs.
Dimo^rf kaldes stoffe, som under forskjellige
krystal-lisationsbetingelser kan optræde i to forskjellige
krystalformer.
Dimorfi, seHeterostyli.
Dimorfi’sme kaldes i mineralogien den
eiendomme-lighed, at samme kemiske indhold kan krystallisere
under forskjellige former. Saaledes kan rent kulstof
fox—fracid
krystallisere regulært som diamant og i et andet system
som grafit. Kiselsyre (Si02) krystalliserer heksagonalt
som kvarts og rombisk som tridymit. Kalciumkarbonat
(CaCOg) krystalliserer heksagonalt som kalkspat og
rombisk som aragonit.
Dimorfi’sme (græ. dis, dobbelt, morphe, skikkelse), den
i dyreverdenen meget udbredte foreteelse, at individer
tilhørende samme art optræder i to mere eller mindre
forskjellige skikkelser. Findes flere former ved siden
af hinanden, taler man om polymorfisme {polys,
mange). Man adskiller følgende former af d.: 1. Kj ø n s-d.
el. seksuel d., forskjellighed mellem hanner og hunner
hvad størrelse, legemsbygning, farve o. s. v. angaar, f. eks.
haner og høner. — 2. Forskjellighed mellem individer
af samme kjøn, særlig almindelig hos flere insekters
hunner, f. eks. bladlus, hvor der findes vingede og
vingeløse hunner, videre som saakaldt s t e r i 1 i t e t s-d. paa
grund af, at hunnerne er adskilt i frugtbare (dronninger)
og ufrugtbare (arbeidere), f. eks. mange aarevingede. —
3. D. eller hyppigere polymorfisme paa grund af
arbeidsdeling hos koloni- og statdannende dyr, f. eks.
blære-manæternes forskjellige slags meduser (se
Blærema-næter), myrernes arbeidere og soldater. — 4.
Genera-tions-d., se Generationsveksel. — 5. Sæson-d.,
forskjellighed efter aarstiderne, f. eks. visse sommerfugles
vaar- og sommergenerationer.
Dimyåria, muslinger med to lukkemuskler, en forreste
og en bagre; disse kan enten være af lige form og
størrelse (i s o m y a r i a), eller den bagre kan være sterkest
udviklet (h e t e r o m y a r i a).
Dina, datter af Jakob og Lea, 1 Mos, 30, 21. Hun
blev krænket af Sikem, søn af Hemor, fyrste af Sikem,
og blodig hevnet af sine brødre, især af helbrødrene
Simeon og Levi, 1 Mos. 34. 1 det genealogiske system
betyder D. en opr. hebr. slegt, som sluttede sig til
kanaaniterne, men blev ilde behandlet af disse, hvad der
gav de hebr. stammer Simeon og Levi foranledning
til en blodig voldsdaad.
Dinajpur, by i Forindien, Bengalen, n. for Ganges;
13 430 indb. (1901). Hovedstad i et distrikt af samme
navn mellem Ganges og Himalaja; 10 665 km.^ med
1 567 080 indb. Usundt klima, men meget frugtbart.
Dinan [dinå’J, by i det nordvestlige Frankrige, depart.
Cotes-du-Nord (Bretagne), ved Rance, over hvilken der
fører en 250 m. lang og 40 m. høi viadukt; 10 534 indb.
(1901). Besøges paa grund af sit milde klima af mange
fremmede, især englændere.
Dinant [dinå’], by i det sydlige Belgien, prov. Namur,
ved Maas; 7551 indb. (1902). D. har en gotisk kirke
med et 68 m, høit taarn og driver industri i tapeter,
jern- og kobbervarer, papir, sæbe og læder. D. er en
af Belgiens ældste byer og var meget godt befæstet, men
de gamle fæstningsverker er nu uden militær betydning.
Dinapur (Danapur), by i Forindien, Bengalen, ved
den sydlige bred af Ganges lige v. for Patna; 33 669
indb. (1901).
Dinar (af lat. denarius, jfr. D e n a r), 1. arab. guldmynt
under Omajaderne; 2. enheden i Serbiens myntsystem
= 1 franc (= 72 øre) og delt i 100 para. (Se pl. Mynter H.)
Dinara, fjeldtop i Dalmatien, i de Dinariske alper,
1831 m., 12 km. ø. for Knin.
de) fugl. fowler fuglefænger,
fowling fuglefangst, -jagt.
fox (e) ræv; spionere; surne (øl),
f.bat flyvende hund, ræv.
f.-glove (bot.) rævbjelde.
foyer (f) m, ildsted, peis, aare;
hjem; foyer; brændpunkt;
(sygdoms) sæde; pibehoved.
fra - ® von; (f.-af) von-ab (an)
- (e) from; beside (oneself); (f.-af)
since — (^ de; (f.-af) depuis, des,
å partir de.
fraade — ® Schaum, Geifer m
— (i) froth, foam — (f) écume f.
Vb — ® schåumen, geifern - ©
froth, foam — (?) écumer; jeter fle
récume.
fraadse — (g fressen,
schwel-gen, prassen — © gormandize,
gorge one’s self; revel (in) - (f)
manger goulument, avec exces,
comme un ogre; goinfrer.
fraadser — (t) Presser, Prasser
m — (e) gormandizer, glutton, huge
feeder — (f) gourmand, gloviton,
goinfre m.
fraadseri — (t) Schwelgerei f
- (e) gormandizing, gluttony - ®
gourmandise, gloutonnerie,
goin-frerie f.
frabede: f. sig — ® sich
ver-bitten — (e) deprecate, prohibit;
decline — (f) prier q de ne pas
faire qc; refuser.
frac (f) m, herrekjole,
fracas (f) m, brag, bulder, drøn,
larm. fracasser slaa i stykker,
knuse.
Fracht ® f, fragt.
fracid © overmoden; deigagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
