Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dion ... - Ordbøgerne: F - frak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
frame—franchise
hellenistisk og romersk kunst. Men den i senere tid
alm. yndede type viser guden som en skjon, skjegløs
yngling med lokket haar; han kranses af vinløv eller
efeu og ledsages ofte af panteren eller andre ham
helligede dyr. En yndet fremstilling viser en ældre,
skjegget silen med D.-barnet i sine arme. — D. dyrkedes
i Grækenland ofte under tilnavnet Bacchos, ligesom
Mainaderne kaldtes Baechai. Under navnet Bacchus
overførtes hans kultus allerede i gammel tid fra det
græske Syditalien til Rom, hvor han identificeredes med
en gammelitalisk guddom, Liber. Festerne for ham,
Bacchanalia, antog i keisertiden et saadant præg, at
der paa forskjellige steder maatte skrides ind imod dem.
Dionæa musci’pula, en «kjødædende» plante af
soldugfamilien. Bladene
har en eiendommelig
form, idet bladstilken
er flad og bredt
vinge-formet, medens
pladen er liden og rund
med spidse, kraftige
pigge langs randen og
med 6 smaa, meget
pirrelige børster paa
tladen. Berøres disse,
lukker pladen sig
hurtig om den pirrende
gjenstand. Paa denne
maade fanges [-smaa-d}^-] {+smaa-
d}^+} som sætter sig
paa bladet, og
fortæres, idet der af dette
udskilles en vædske,
som opløser de
for-døielige dele af dyret.
DiopsTd, et
monoklint krystalliserende
pyroksenmineral, som
bestaar af
kalciummagnesium silikat (GaMgSigOø) med endel jern (op til
5 pct.). Mineralet er temmelig haardt og glasglinsende,
oftest buteljegrønt, graaagtigt eller mørkegrønt.
Forekommer temmelig hyppig i flere varieteter.
Dioptas, et smukt smaragdgrønt mineral, som bestaar
af et vandholdigt kobbersilikat (HgCuSiOj. D.
forekommer i smaa mængder bl. a. st. i Altai", Ural, fransk
Kongo og Sydamerika.
Diopter, en anordning paa maaleinstrumenter,
hvorved øiet kan indstilles og holdes sigtende i en bestemt
retning. D.-linjalen, som bruges ved landmaaling til
trækning af en linje i indsigtet retning paa et maalebord
har et tverstykke ved hver ende, hvert med et sigtemerke
(spalte, tunge, udspændt haar).
Dionæa musci^pula—Dioskurer
836
Dionæa nuiscipula.
Diopterhnjal.
Dioptri er den praktiske enhed for en optisk linses
styrke og lig styrken af en linse, hvis brændvidde er 1
meter. St} rken staar i omvendt forhold til brændvidden.
saaledes at en linse med f. eks. ^ s meters brændvidde
har styrken 5 d.
Dioptri^k er den del af optiken, som handler om
lysets brydning (i linser, prismer o. s. v.).
Dioråma, en af Daguerre 1822 opfundet
billedfremstilling, hvorved et maleri, som kan være malet paa
begge sider af tyndt lærred, ved kunstig belysning, ogsaa
fra bagsiden, kan bringes til at vise lysovergange f. eks.
fra middags- til aftenbelysning. Bag billedet kan ogsaa
anbringes bevægelige gjenstande, som passer ind i billedet.
Diori^t (af græ. dioiizein, begrænse, udskille; af Haiiy
anvendt for grovkornige bergarter bestaaende af
plagio-klas og hornblende), eruptiv dybbergart af
plagioklas-rækken med overveiende plagioklasfeldspat og enten
hornblende eller mørk glimmer eller undertiden pyroksen
(hornblende-d., angit-d. og glimmer-d.). I kemisk
henseende er d.-erne middelssure med et kiselsyreindhold
af 48—62 pet.; bergarter af d.-rækken med et
kiselsyreindhold af 66—72 pet. indeholder fri kvarts og betegnes
som kvarts-d. (tonaliter). D. er af farve i alm. sort og
hvidt spraglede. Strukturen er eugranitisk, oftest
temmelig grovkornet. D.-bergarter forekommer som
stokformede eller lakkolitiske masser i grundfjeld, med stor
udbredelse i Skandinavien (i Norge f. eks. paa Hitteren,
ved Vangsmjøsen etc.), Tyskland og Nordamerika, i
palæozoiske (Vest-Frankrige) og mesozoiske formationer
(Tirol) helt til tertiær (Bosnien). D.-bergarter har langt
ringere udbredelse end tilsvarende ortoklasbergarter
(syenit, granit). D.-porfyrit er en til d. svarende
por-fyrisk gangbergart.
Diosco^rea batåtas, en især i Kina og Japan meget
udbredt kulturplante, hvis stivelsesrige og søde rodknolde
er et vigtigt næringsmiddel. Knoldene kaldes yamsrødder
eller kinesiske poteter og spises især kogte som poteter.
Diosgyor [-djør], by i det nordlige Ungarn, komitatet
Borsod, i den vin- og frugtrige Szinvadal; 11 526 indb.
(1900). D. har jern- og staalverk, papirfabriker og
glashytter.
Diosko^rides Pedanios, berømt botaniker og
farmakolog i oldtiden (Neros og Vespasians tid), samtidig
med Plinius d. ældre, militærlæge i den romerske hær.
Hans store verk «Trepl («Om materien») i 5 dele
var berømt i hele middelalderen.
Dioskurer, <Zeussønner», to græ. guddomme, Kastor
og Polydeukes, som fra ældgammel tid blev dyrket
paa Peloponnes og siden over hele Hellas. Oftest
omtales de som brødre, sønner af Zeus og Leda, kong
Tyndareos’ hustru, i den gamle doriske by Amyklai.
Sagnene beretter om deres kampe og bedrifter, saaledes
om deres deltagelse i den kalydoniske jagt (s. d.). Efter
sit liv som mennesker hensattes de blandt stjernerne eller
antoges skiftevis at leve i underverdenen og i himmelen.
Man tilbad og dyrkede D. som venligsindede guddomme.
Anraabes de af sjømænd i nød, viser de sig som to
stjerner paa mastetoppen og fører skibet i havn. Ogsaa
al god mandig idræt har deres særlige beskyttelse. Til
Rom overførtes D. under navnene Gastor og Pollux
tidlig fra det græske Syd-Italien. Allerede 484 f. Kr.
framboiser blande, tilsætte med
bringebærsaft. framboisier m,
bringebærbusk.
frame © sammensætte, bygge;
danne, forme, indrette; planlægge;
af-, forfatte; indramme; bygning;
ramme; hesje; spant;
(parapljO-spile; væv(stol); form, indretning,
system; stemning. I sammensætn.
bindingsverks-.
framée (?) f, (frankisk) lanse,
spyd.
framing (e) bygning;
udarbei-delse; form; rammeverk,
franarre se fraliste,
franc ® m, frank, ca. 72 øre.
franc (m), franque (f)
frankisk. F. m (f) franker(kvinde).
franc, franche (f)fri; freidig,
aabenhjertig, oprigtig, ærlig, djerv;
egte, uforfalsket; rigtig, erke ; lens.
terre (f) franche blomster-,
havejord, franc-fief m, frilen.
frangais (f) (m), fransk. F.
m, franskmand.
France @ & (g f. Frankrige.
franchement (^ i^ent ud sagt.
franchir (f) gaa, hoppe,
komme over; overskride; tilbagelægge;
overvinde; pumpe lens; blive gun-
stig (vind), f. le pas, le saut
bekvemme sig til det, vove det,
springe i det; (le mot) tage bladet
fra munden.
franchise (e) & (f) f, frihed;
ret(tighed); (e) spec.
repræsentations-, stemme-, valgret; fristed,
asyl; (g spec. skaUe-, portofrihed;
frimodighed; egthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
