Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dioskurias ... - Ordbøgerne: F - franchissable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
Diosku’rias—Diplomati
838
viedes dem et tempel paa Forum. Af et senere, som
byggedes af keiser Tiberius, staar endnu tre søiler igjen.
I kunsten fremstilledes D. som skjønne, kraftige unge
mænd. To kolossale marmorfigurer, der viser dem som
hestetæmmere, findes nu i Rom, ved Kvirinalet.
Diosku^rias, senere kaldt Sebastopolis, i oldtiden
hovedstaden i Kolchis, liggende ved Pontos Euxeinos
(Sortehavet), vigtig handelsplads; ruiner ved landsbyen Iskurija.
Dioskuros (d. 454), patriark af Alexandria, bestræbte
sig for at skaffe Alexandrias bispestol primatet i Østens
kirke. Det lykkedes ham paa den saakaldte røvers3^node
i Efesus 449 at faa sin medbeiler, patriarken af
Konstantinopel, Flabianos, afsat. Men paa det fjerde
økumeniske kirkemøde i Kalcedon 451 blev D. selv paa
grund af sin udæskende optræden afsat og forvist til
Gangra i Paflagonien.
Diosmose, en nu for det meste aflagt betegnelse for
osmose (s. d.).
Dio’spyros, planteslegt af ibenholtfamilien, trær eller
buske med læderagtige blade, i hvis hjørner
blomsterstandene med de uanselige, tvebo blomster sidder.
Frugten er et bær. Af arter af denne slegt faaes ibenholt.
Det sorte ibenholt stammer fra d. ebenum og andre arter
i det tropiske Asien og Afrika, det hvide ibenholt fra
arter paa Maskarenerne, rødt ibenholt faaes af d. riihra,
grønt ibenholt af d. chloroxijlon og broget ibenholt især
af d. hirsuta. Nogle arter har spiselige frugter
(«daddelplommer»), saaledes d. lotus med blaasorte, kirsebærstore
bær, «sorte dadler», d. kaki med flere cm. store, gule
frugter og d. virginiana med orangerøde bær, store som
kirsebær. Af andre arter kan frugterne være giftige.
Dioszeg [diåsæg], landsby i Ungarn, komitatet Bihar,
ved Er og jernbanen Grosswardein—Er—Mihalyfalva;
6000 indb. (1901). Storartet vinavl.
Diplasia^sme (græ.), fordobling, betyder i
gramma-tiken fordobling af en konsonant.
Diplo^docus, en til dinosaurierne (s. d.) hørende slegt
fra Nordamerikas juraformation.
Diploé, den svampagtige benmasse, som danner
ben-marven i de flade knogler.
Dipldm (af græ. diploos, dobbelt), eg. den af to
blade sammenlagte skrivetavle; hos romerne en officielt
udfærdiget skrivelse. I middelalderen brugtes istedetfor
d. andre ord som charta, pagina, litteræ. Mabillon
indførte igjen d. som betegnelse for alle offentlige
dokumenter fra middelalderen. I Tyskland bruges Urkunde
istedetfor d. Endvidere anvendes d. om dokumenter,
hvorved fyrster el. institutioner tildeler folk udmerkelser
(adels-d., doktor-d., udstillings-d.).
Diplomat, en person, som har til opgave at
repræsentere en stat ved underhandlinger og anden
forretningsforbindelse med en anden stat og som regel i denne
egenskab er befuldmægtiget (akkrediteret) hos den fremmede
stats overhoved; medlem af corps diplomatique
(s. d. og Diplomati); overført: klog, forsigtig
beregnende, behændig person.
Diplomatarium (lat.), en skreven eller trykt samling
af ældre historiske aktstykker vedrørende et land, en by,
et kloster e. 1. indenfor et bestemt afgrænset tidsrum.
Saadanne d. for middelalderen er i de fleste lande
udgivet i nyere tid. Allerede H. Gram begyndte 1731 at
franchissable—franklin
afskrive dokumenter til et dansk d., hans arbeide
fortsattes af J. Langebek, hvis store afskriftsamling,
«Lange-beks d.», findes i dansk rigsarkiv og stadig er en rig kilde
for historikere. Som erstatning for et fuldstændigt dansk d.
er der ved Kr. Erslev udgivet «Repertorium diplomaticum
regni Danici mediævalis» (3 bd., 1894—1906), som giver
en fortegnelse over og uddrag af Danmarks breve fra
middelalderen indtil 1450. Endvidere er udgivet O.
Nielsens «Københavns d.» (8 bd., 1872—87). Af andre
d. kan nævnes «D. Islandicum» (1857 ff.), «Svenskt d.».
For Norge se følg. art.
Diplomatarium Norvégicum, oldbreve til kundskab
om Norges indre og ydre forhold, sprog, slegter, seder,
lovgivning og rettergang i middelalderen, er titelen paa
et omfangsrigt og vigtigt norsk historisk kildeskrift, der
omfatter diplomer fra den ældste tid til 1570. Et
prøvehefte til et norsk diplomatarium blev udgivet allerede i
1828 af professor G. F. Lundh; men planen bragtes dog
først til udførelse af rigsarkivar Chr. Lange, som, med
bistand af G. R. Unger som filologisk medudgiver, i
aarene 1847—61 udgav fem samlinger. Ved Langes død
det sidstnævnte aar overtoges redaktionen af H. J.
Huitfeldt-Kaas, som, med bistand af Unger, senere af
G. Storm, har udgivet 6te—16de samling samt de første
halvbind af 17de og 18de samling. Siden Huitfeldt-Kaas’
død i 1905 udgives verket af professor Alexander Bugge
og arkivar Chr. Brinchmann. Dokumenterne i hver
samling er ordnet kronologisk og hvert bind forsynet
med register. Desuden kan Ryghs «Norske gaardnavne>
benyttes som lokalregister. Et almindeligt regestverk er
paabegyndt af G. Storm, men vil neppe kunne fortsættes,
før «D. N.» foreligger komplet.
Diplomati (græ.) er benævnelsen paa det system af
høiere stillede organer, herunder udenrigsstyrets samlede
personale, gjennem hvilke det folkeretslige samkvem
mellem civiliserede folkeslag formidles, saa vel som paa
de former, hvori dette finder sted. D. forudsætter megen
viden. En diplomat maa være vel hjemme i fremmede
sprog, i folkeret, statsret, politik, historie, økonomi og
statistik, saaledes at han let og hurtig kan sætte sig ind i
ethvert foreliggende eller opdukkende politisk eller
økonomisk spørsmaal saavel i hjemlandet som i det land,
hvor han virker. Men ved siden heraf maa han i
særegen grad besidde evnen til at vinde og lede mennesker,
altsaa verdenserfaring og menneskekundskab, medfødt
takt formet med beslutsomhed, viljesterk udholdenhed
og smidig belevenhed. Selvfølgelig maa han forøvrigt
være fuldt herre over alle de ydre midler og former,
gjennem hvilke han er henvist til at fremme sin opgave
i det særlige tilfælde og sit lands interesser i
almindelighed: underhandlingens kunst, det i mellemfolkelige
forhold brugelige formvæsen, opøvet sikkerhed i
mundtlig og skriftlig fremstilling. Vistnok er meget af det i
tidligere aarh. sterkt udviklede ceremoni- og etikettevæsen
i vore dage kastet overbord, ligesom diplomatens opgave
i det hele er forenklet, dels fordi politiken ikke længer
har den dynastiske og personlige karakter som tidligere,
dels fordi den parlamentariske offentlighed og den almene
opinion har indvirket paa det diplomatiske samkvem.
Men paa den anden side er d.s opgave blevet
vanskeligere, fordi diplomaten maa staa midt i begivenhedernes
franchissable ® overstigelig.
franchissement m,
overskridelse.
francisation ® f,
forfransk-ning; (sjømands) attest for at være
fransk.
franciscain (f) m,Franciscan
(e) franciskaner.
franciser (f) forfranske,
francisque (f) f, stridsøks.
franc-magon ® m, frimurer,
franc-maconnerie f, frimureri,
francolin ® m, (zool.) jerpe,
franc-tireur (f) m, friskytte;
skytter(lagsmedlem).
f r ange ® f, frynse, f r an ger
(op)frynse. frang(i)er, ére
fryn-sevæver(slie).
frangible © let brækkelig,
skjør, skrøbelig.
frangin(e) (f) m (f), broder
(søster).
frangipane (e) & ® f,
jasminparfume; slags mandelkage.
frank - ® frank - © free
(and unrestrained) - (f) franc (et
libre).
frank (e) aaben, oprigtig; sende
franko; frankere, attestere som
portofri(t).
frank-almoigne © sjælegave,
sjælebod.
frankere — (t) frankieren, frei
machen — © frank, pre-pay — (f)
aflfranchir.
frankering — (t) Frankierung
f — © prepayment (of postage) —
(D affranchissement m.
franklin © (gammelengelsk)
proprietær, storbonde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
