Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dipteryx ... - Ordbøgerne: F - frasagn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
843
fraternité—fraudulence
virtuoskunst, idet specielt mange tyske orkestermestre
stræber efter mest mulig at kunne spille med orkestret
som paa et andet instrument. Udmerket veiledning i
d.-kunsten fmdes i verker af Berlioz, Max Weber (i
biografien af faderen), Peter Cornelius (i «N. Zeitschrift
f. Musik>, 1867), Rich. Wagner m. fl.
Diriks, Carl Frederik (1814—95), n. marineofficer,
søn af C. A. D., blev sekondløitnant i marinen 1833, for
til koffardis, premierløitnant 1840 og var 1855—81
fyr-direktør. I denne stilling indlagde han sig megen
fortjeneste af vort fyr- og merkevæsen; en række større
fyre blev opført eller planlagt under hans ledelse. Under
merket C. D. offentliggjorde han et dusin hefter let
henkastede, fordringsløse humoristiske pennetegninger,
«Skisser af reiselivet», I—IV (1865—68) og «Allehaande», I—
VIII (1869—82).
Diriks, Christian Ad o 1 f (1775—1837), n. statsraad,
f. i Kbh., cand. jur. 1795, blev 1806 assessor, 1812
byfoged i Larvik og repræsenterede denne by paa
rigsforsamlingen paa
Eids-vold 1814, hvor han blev
meget benyttet, dels som
sekretær i
konstitutions-komitéen, dels som
medlem af lovkomitéen. En
kort tid fungerede han
som præsident. Den 3
juni 1814 blev han
udnævnt til professor i
lovkyndighed, men vedblev
at være optaget af off.
gjøremaal, deltog bl. a.
i de forhandlinger, som
førte til
Mossekonven-tionen, mødte paa det
overordentlige storting
s. a. som fjerde
repræsentant for Kra. og
deltog i underhandlingerne
med de sv.
kommissærer. 18 nov. udnævntes
han til statsraad. Som
saadan bestyrede han først politidepartementet (indtil 1825)
og derpaa kirkedepartementet til 1836, da han tog afsked.
Diriks, Karl Edvard (1855—), n. maler. Student
1872, uddannet som arkitekt i Tyskland indtil 1878.
Som maler elev af Th. Hagen i Weimar. Sluttede sig til
det kuld af norske malere, som i 1880-aarene kjæmpede
for «friluftsmaleriet» kontra Diisseldorfer- og
Miinchener-skolerne. Landskaber og marinebilleder i djerv, frisk
malemaade. I Kunstmuseet «Decemberdag ved Drøbak».
D. har reist meget og i de sidste aar været bosat i Paris.
Dirk anvendes i mangel af nøgle til oplukning af ikke
altfor sammensatte (dirkefri) laase. D. dannes af jerntraad
nogenlunde efter nøglens form og størrelse. En enkelt
d. kan bruges istedetfor mange forskjellige nøgler; men
anvendelsen kræver øvelse, da d. ikke styres af
laas-mekanismen, men maa føres paa fri haand.
Dirk (sjøudtr.), se Derrik.
Dirke, efter det græske sagn gift med Lykos i Boiotien,
mishandlede dennes broderdatter Antiope, saa hun flyg-
Diriks—Disciplin
844
Karl Edvard Diriks: Fra Merdø
tede; da D. senere fik fat paa Antiope, vilde hun lade
hende slæbe ihjel, bundet til en tyrs horn, men Antiopes
sønner Amfion og Zethos befriede sin moder og lod D.
lide den Antiope tiltænkte straf (se Apollo ni os).
Di^rschau, by i Preussen, regjeringsdistriktet Danzig,
ligger ved den vestre arm af Weichsel, 30 km. s.s.ø. f.
Danzig, 14190 indb. (1905). D. har 2 sukkerfabriker,
jernbaneverksteder, maskinfabrik og handel med korn
og tømmer. Over Weichsel fører 2 jernbanebroer, den
ældste, bygget 1850—57, er 837 m. lang, den nyeste,
bygget 1888—91, er 2670 m.
Dis er det gammelnordiske navn for en art
skyts-gudinc|er, som dyrkedes ved ofringer. Et minde herom
er svensk disting som navn paa et ting og marked,
der holdes i Upsala i februar og i den hedenske tid
vistnok var forbundet med en offerfest (jfr. D i s a). Ogsaa
i kvindenavne (som Tordis) er ordet bevaret.
Dis er noten D forhøiet ved et JJ en halv tone.
D.-dur akkord er dis, fisis, ais. Istedetfor d.-dur toneart
bruges es-dur. D.-moll
toneart har 6 j| til
fortegn.
Dis, disig luft.
mindre gjennemsigtig luft,
paa grund af smaa
vandkugler (taage), støv, røg,
saltpartikler.
Dis... el. di. ..
forekommer som forstavelse
1. i græske ord med
betydningen «dobbelt»;
2. i lat. ord (foran f i
formen dif. . .) med
betydningen: fra hinanden,
istykker, bort, sønder.
Disa, hovedpersonen
i et svensk sagn, som
er opstaaet i den senere
middelalder. D. var
efter sagnet en svensk
dronning, som levede i
ældgamle dage og var
bekjendt for sin klogskab. Til D.s navn har flere
vandre-sagn knyttet sig, og Distingmarkedet i Upsala siges at
have faaet sit navn efter hende. (Jfr. D i s.)
Disagio, se Agio.
Disazofarvestoffe,
tetrazofarvestoffe(seAzo-farvestoffe). Det første af disse navne hentyder til
tilstedeværelsen af to azogrupper (—N^—), medens det
sidste er dannet som udtryk for tilstedeværelsen af fire
kvælstofatomer (kvælstof, fr. azote). Sml. D i a z o f o
r-bin deiser.
Disca^ntus, se D i s k a n t.
Disci’pel (lat.), lærling, elev, den som modtager
undervisning.
Disciplin. 1. Den sedvanlige betegnelse for
beredvilligheden til under alle forhold ubetinget, straks og uden
indvending at adlyde de befalinger, som gives af ens
foresatte med hensyn til den militære (eller anden)
tjeneste, naar disse ikke aabenbart strider mod gjældende
love. Mere end i nogen anden institution kræves der
fraternité ® f, fraternity ©
broderskab.
fraternization (e) broderlig
enighed, broder f erhold,
fratricide (e) & (f) m,
broder-mord(er).
fratræde — ® ab-,
zuriick-treten von — (e) retire (withdraw)
from, leave, relinquish, resign —
(D quitter, se démettre (sortir, se
retirer) de.
fratrække — ® abziehen —
@ deduct, abate — ® déduire,
défalquer, décompter; soustraire.
Fratz ® m, dosmer, nar.
Fratze ® f, taabelighed,
narrestreg; grimase; fjæs,
vrængebil-lede, karikatm-.
fratzenhaft ®
karikaturmæs-sig, karikeret, naragtig.
Frau ®f, kone; fru(e); kvinde.
Frauchen n, lille kone. mutter,
mor. Frauenrechtlerin f,
kvin-desagskvinde. Frauensleute pi,
kvindfolk. Frauentum n,
kvindelighed. Frauenzimmer n,
fruentimmei-.
fraud ©, fraude (f) f, be-
drag(eri), (told)svig.
frauder (T) bedrage, narre,
(be)-svige; indsmugle.
fraudeur (f) m, smugler,
fraudful, fraudulent
frauduleux (?) svigefuld,
bedragersk, falsk.
fraudulence @ svigagtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
