Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Discoboli ... - Ordbøgerne: F - fraught ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Disco’boli—Disko’nto
846
d. i armé og marine, fordi en saadan punktlig lydighed
her ofte maa kræves under forhold, der stiller store
krav til udholdenhed, offervillighed og selvfornegtelse.
Uden d. kan en armé (marine) ikke eksistere; thi uden
at de underordnede forstaar at bøie sig under chefens
vilje, vil en ledelse mod et fælles maal ikke være mulig.
Der er regelmæssig givet de overordnede
disciplinærmyndighed til uden dom at ilægge
disciplinærstraffe for forseelser mod d. af ikke særlig alvorlig art,
saaledes i militære forhold, i fængsler, tvangsarbeidshuse
m. v. — 2. Lære, videnskabsgren; disciplinarisk,
som hører til tugt.
Disco’boli, se Skivefisk.
Di’scolor^ broget, forskjellig farvet.
Discomycétes, skivesop, s. d.
Disco’phora, igler, s. d.
Disco^rdia (lat.), tvedragt.
Discovery [dislw’vdri], skib (1620 tons deplacement,
485 reg. tons stort), bygget i Dundee specielt for The
national antarctic expedition (britisk) 1901—04. Ikke
af type som «Fram» (passiv sikkerhed i is), men som
de skotske hvalfangerskibe (sjødygtighed og fremtrængen
i løsere pakis). D., der kostede ca. 900 000 kr., tilhører
The Hudson Bay co.
Discovery Bay [diskv’vdri be], se Grant Land.
Discus, se Diskos.
Disen, Andreas Edvard (1844—), n. maler. Elev
af Eckersberg (1864—70) og Gude i Karlsruhe. Særlig
udmerkede høifjeldsbilleder.
Disfiguration (nylat.), forvanskelse, vanskabelse.
Disful, by i Persien, prov. Arabistan eller Kusistan,
250 km. n. for den Persiske bugt, omtr. 25 000 indb.
Forfaldne mure, mange moskéer. I syd ruiner af Susa.
Disgregation (fys.), et af R. Glausius 1862 indført
begreb, der defineres som den gjennemsnitlige afstand
mellem materiens molek^der. Den stiger med voksende
temperatur.
Disharmoni, misklang, ildeklingende toneforbindelser,
er ikke helt ensbet3^dende med dissonans.
Dishley-faar [di’Ui-], se Faar.
Disis er noten D forhøiet ved et dobbeltkryds el. X)
to halve toner, altsaa = E.
Disje’cta me’mbra (lat.), splittede lemmer, et
unøi-agtigt citat fra Horats, som bruger disjecti memhra poetæ,
en sønderrevet digters lemmer, om digterord, hvis rytme
er opløst, idet ordene er byttet om, men som dog viser,
at de er ord af en digter.
Di’sjunktiv (lat., adskillende) bruges i grammatiken
om bindeord med betydningen «eller» (d. konjunktion).
I logiken bruges betegnelsen om begreber, som er
forbundet paa denne vis. En d. slutning har formen: A
er B eller C; nu er A ikke B\ altsaa er det C.
Disju^nktor el. a n a ly s a t o r, et apparat, som benyttes
i forbindelse med det Ruhmkorffske induktionsapparat,
og som bevirker, at der i dettes sekundære ledning
kommer til at gaa ligerettet strøm. D. er først
konstrueret af H. W. Dove 1838, senere forbedret af G.
Wiedemann og af H. Buff.
Disk Og dug. Udtrykket skilles fra disk og
dug skriver sig fra den gamle tyske skik ved
egte-fællers skilsmisse, at borddugen skares over mellem
fraught-fred
dem. Sml. tysk das Tischtuch ist zwischen ihnen
zer-schnitten, de er ugjenkaldelig uvenner.
Diska’nt (af lat. discanius, den i den tidlige
middelalder indførte kontrapunktistiske overstemme til
melodien), den høieste hovedstemme, overstemme, sopran,
ogsaa den øverste halvdel af klaviaturet paa et
instrument, samt primopartiet i det firhændige spil. —
D.-nøglen er G-nøglen paa notesystemets underste linje.
: énstrøgne C. Er nu omtrent helt fortrængt
ai G-nøglen.
Disko, en stor ø paa vestsiden af Grønland, mellem
69° 15’ og 70° 15’ n. br., skilt fra Grønland ved
D.-bugten og Vaigat; størrelsen er næsten 8000 km.^ Øen
er dannet af basaltlag og har en høide af omkr. 1000 m.;
den høieste maalte top er 1724 m. Fjeldene er rige paa
fossiler, som vidner om et tidligere mildt klima. I s^ d
ligger Godhavn, sæde for Nord-Grønlands inspektør. I
nærheden fandt Nordenskiold to berømte jernblokke,
meteorstene.
Disko’nto (ital. sconto, eng. discount) er det fradrag
i en fordrings paalydende, som gjøres ved udbetalingen,
naar denne finder sted før forfaldsdag. Sker fradraget
ved fortidlig betaling af en solgt vare, bliver d.
ensbetydende med rabat (s. d.). Betegnelsen d. finder
overveiende anvendelse ved omsætning af veksler og andre
fordringer med fremtidig forfaldsdag (f. eks. kuponer,
udtrukne obligationer o. a.). Saadant k|øb og salg af
endnu ikke forfaldne veksler kaldes diskontering, at
diskontere. Den d., som fradrages beløbet for en omsat
veksel, indbefatter renter af det udbetalte beløb fra
diskonteringsdagen til dens forfaldsdag.
Vekseldiskontering er en af kreditlivets og bankvæsenets
hovedoperationer; den er en af de vigtigste former for
bankernes udlaansvirksomhed og ved siden deraf en kilde
til kapitalanskaffelse af største betydning for
forretningsverdenen. Ved den kan sælgeren (fabrikanten,
engros-kjøbmanden) gjøre midler flydende i den tid, som
hen-gaar mellem varernes salg og det øieblik, da betalingen
for dem forfalder. Som almindelig regel bliver denne
ikke ydet kontant, da kjøberen (detaljhandleren) som
oftest vil kræve kredit i nogen tid, hvis længde som
regel er fastslaaet ved en fast koutume, der veksler for
de forskjellige varesorter; han kan da vente i
mellemtiden at have solgt varepartiet helt eller delvis og
deri-gjennem have erholdt midler til at dække sit indkjøb.
For dette udsteder han saa en veksel, der forfalder ved
udløbet af den fastsatte kredittid. Den store masse af
de veksler, bankerne diskonterer, er saadanne
«vareveksler». Den bank, som har kjøbt en veksel, bruger
undertiden atter at sælge (rediskontere) den til en anden
bank. D.s høide er afhængig fornemmelig af den i
øieblikket paa pengemarkedet ledige udlaanskapitals
størrelse. Bankernes regulering af d. kaldes ofte deres
d.-politik. I alm. vil en forhøielse af d. være
ensbetydende med, at pengeknaphed raader eller befrygtes
at ville indtræde (pengemarkedet «strammes»). Meningen
er da at indsnævre adgangen til at udnytte bankernes
kontantmidler gjennem diskontering. Særlig stor
betydning for det internationale pengemarked har Bank of
Englands d.-politik.
fraught © svanger (paa, med).
Fraulein ® n, frøken. F.stift
n, frøkenkloster.
fravende - ® entwenden
-(e) defraud one of smth — ®
soustraire, dérober qc å q.
fravige - (t) aufgeben,
ab-weichen von - © depart, deviate
from — (D abandonner, renoncer å,
se désister de.
fravriste — (t) (eim. etw.)
ent-winden, entreissen — © wrest,
wring smth from one — (f)
ar-raeher (qc å q).
fravær — ® Abwesenheit f —
© absence, nonattendance - (?)
absence f.
fraværende — ® abwesend
- (^ & (f) absent.
fray © slagsmaal, opløb, kamp;
tyndslidt, skamfilet sted; gnide(s),
(tynd)slide; flosse sig op.
frayer (f) skure, gnide
(takkerne); streife; fure; slide (mynt);
bane, bryde, rydde (vei); gyde,
lege (fisk), (avec) omgaaes.
frayére (f) f, gydedam, -tid.
frayeur (f> f, angst, skræk,
freak © grille, nykke, indfald,
lune; streg, freakish lunet.
frech (t) fræk. Frechheit f,
frækhed. Frechling m, fræk fyr.
freckle © fregne, flek; gjøre
(blive) fregnet; flekke. freckly
fregnet; flekket.
fred — (D Friede m — © peace
— (f) paix f; repos m.
fredhellig - ® unverletzbar - © sacred,
inviolate - (f) inviolable.
fredlyse - ® weihen, bannen - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>