Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltkryds ... - Ordbøgerne: F - fremstilling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Dobbeltkryds—Do’beran
870
fremstilling—fremsættelse
Dobbeltkryds (jjjj el. X) foran en note forhøier tonen
med to halve toner’, f. eks. X for G = D.
Dobbeltkvartet er en enkeltkvartet af to sangere
paa hver stemme.
Dobbeltled, rachitis, engelsk syge (s. d.).
Dobbeltlændet kalv, kalv med unaturlig sterk
udvikling af lændéns, krydsets og især laarets muskulatur;
brystkassens bredde ogsaa unaturlig stor. Forekommer
mest hos de svære marskracer i Holland, Øst-Friesland,
Holstein, Jylland o. fl. Kalvene egner sig ikke for
opdræt, de fedes som gjødkalve. Aarsagen til
abnormitetens fremkomst ukjendt.
Dobbeltmyntfod, se Mynt fod.
Dobbeltplog, plog med to eller flere ploglegemer,
se Plog.
Dobbeltpunkt (mat.) er et punkt af en kurve, hvor
kurven skjærer sig selv og derved danner en sløife. En
ret linje gjennem dette punkt skjærer kurven i to
sammenfaldende punkter uden at være en tangent.
Dobbeltrevet, se Rev og Kuling.
Dobbeltsalt, se Salte.
Dobbeltslag er en rask forsiring foran en hovednote,
bestaaende af 3 toner, hvoraf den mellemste er den
samme som hovednoten. Angives i regelen med tegnet
CS5 over denne. Kromatiske afvigelser angives med
eller ^ under eller over dette tegn. D. har forskjellige
former.
Dobbeltspat kaldes en gjennemsigtig varietet af
kalkspat, som er sterkt dobbeltbrydende. Findes i ganske
betydelig mængde i basalten ved Helgestad nær Eskefjord
paa Islands østkyst. Anvendes i polarisationsapparater.
Dobbeltspor. Naar en bane har flere tog, end der
kan fremføres paa ét spor, lægges der et spor ved siden
af det andet. Paa saadan dobbeltsporet bane løber togene
altid i samme retning paa hvert spor. En dobbeltsporet
])anes trafikevne øges ved anlæg af signalstationer mellem
de egentlige stationer. Jo tættere signalstationerne ligger,
desto hyppigere kan togene følge efter hinanden. Hvor
d. ikke strækker til, anvendes flere spor. Ved 4-sporet
bane anvendes et par spor for hurtigtog og det andet
par for langsommere tog. I Norge har kun strækningen
Kristiania—Lillestrømmen d.
Dobbeltstjerner, stjernepar, hvis indbyrdes afstand
i regelen ikke overstiger V2 bueminut, og som derfor
kun skjelnes ved kikkertens hjælp. Studiet over d.
begyndte, da Ghr. Mayer i Mannheim 1778 beskrev 80 af
ham selv iagttagne «fiksstjernedrabanter», hvorefter W.
og J. Herschel, W. og O. Struve, Burnham o. fl. opdagede
saa mange d., at deres antal nu gaar op over 13 000.
Opløsning af d. med ringe afstand lykkes bedst, naar
komponenterne er lige klare, og er et godt prøvemiddel
for kikkerters optiske kraft. Med et fint mikrometer,
anbragt paa en kikkert, der forstørrer nogle hundrede
gange, maales dels komponenternes afstand, som ofte
ligger under ^/a buesekund, dels deres positionsvinkel,
den vinkel, stjernernes forbindelseslinje danner med
deklinationscirkelen gjennem hovedstjernen; den maales
i grader helt rundt fra n. gjennem 0., s. og v. Man
skjelner mellem optiske d., hvis komponenter sees nær
hinanden, kun fordi de tilfældig staar næsten i samme
retning, og fysiske d., hvor de virkelig danner et system.
Det sidste bevises dels ved en fælles egenbevægelse i
aarenes løb, dels ved, at de to stjerner (sole) omkredser
sit fælles tyngdepunkt. Staar synslinjen vinkelret paa
stjerneparrets baneplan, stemmer ledsagerens bane om
hovedstjernen med virkeligheden. I alle andre tilfælde
ændres banen, men vedbliver dog at være en ellipse.
De to ellipsers midtpunkter falder sammen, og
hovedstjernens sted i denne ellipse er projektionen af
brændpunktet i den virkelige. Keplers lov om arealerne gjælder
ogsaa for den nye ellipse. Af en observationsrække lader
banen sig beregne eller konstruere, og man har fundet
høist forskjellige omløbstider, f. eks. ved y i Løven 407
aar, i Kassiopeia 195 (?) aar, nr. 4 i Vandmanden 130
aar, ^ i Store Bjørn 60 aar, ^ i Herkules 34 aar og b i
Føllet 5.7 aar. Kjendes endvidere parrets afstand fra
solen, kan komponenternes indbyrdes afstand udtrykkes
i jordbaneradier, hvoraf systemets samlede masse findes
i forhold til vor sol, der synes at være en stjerne af
middels størrelse. Ad spektroskopisk vei har man (se
Dop piers princip) udledet baner for mange d., ja
endog opdaget saadanne, der ikke skjelnes i nogen kikkert,
og hvor omløbstiden kun udgjør dage og timer (se Algol).
Mange d. har skjønne farver, f. eks. Antares (orange og
grøn), Albireo (guldgul og blaa). Den mindre stjernes
farve ligger altid høiere i spektret, nærmere fiolet, end
den størres, og for lige store komponenter er farven ens,
et hidtil uforklaret faktum.
Dobbeltstrøg ved magnetisering af staalstænger: paa
midten af stangen sættes nordpolen af en magnetstav
og sydpolen af en anden. Begge poler stryges samtidig
til hver sin ende af stangen, løftes op, hvorefter det
samme gjentages flere gange.
Dobbeltsyn (diplopi) bestaar deri, at en gjenstand
(f. eks. et lys) sees som to. Skyldes oftest en ved
hjerneeller nervelidelser opstaaet pludselig skjelen; stundom
iagttages d. ogsaa ved sygdomme i linsen.
Dobbelttrille udføres samtidig paa to toner, f. eks. i
ters, sekst, oktav.
Dobbeltvirkende er maskiner med frem og
tilbage-gaaende stempel, naar stemplet bevæges af drivmediet
(ved kraftmaskiner) eller bevæger den vædske eller gas,
som skal befordres (ved pumper), ved begge
bevægelsesretninger af stemplet.
Dobbeltvævning er stoffe, vævet under benyttelsen
af to fra hinanden adskilte sæt rendingstraade, hvorved
dannes to vævninger, som kun paa enkelte steder er
forbundet ved, at islættraadene partielt gaar over fra
den ene til den anden. Herved opnaaes, at over- og
undersiden af tøiet kan blive helt forskjellige. D.
anvendes ogsaa til vævning af slanger og sømløse sække,
hvor over- og undervævningen kun forbindes langs
kanterne saa der dannes en sluttet rundvævning.
Dobbert, Eduard (1839—99), t. kunsthistoriker.
1873 professor ved kunstakademiet, senere ogsaa ved
den tekniske høiskole i Berlin. Har skrevet: «Die
Dar-stellung des Abendmahls durch die byzantinische Kunst»
(1872),^ «Ueber den Stil Niccolo Pisanos» (1873),
«Beitrage zur Geschichte der italienischen Kunst gegen
Aus-gang des Mittelalters» (1878).
Do’beran, by i Mecklenburg-Schwerin, 17 km. v. for
Rostock, 6 km. fra Østersjøen; 5202 indb. (1905). D. har
fremstilling — (t) Darstellung
f — (t) representation;
(im)persona-tion, embodiment, presentment;
pictvire, sketch — (f)
représenta-tion; peinture; description;
ex-position; version f.
fremstillingsevne, -kunst (t)
Dar-stellungsgabe, -kunst f — (e)
de-scriptive power, art — ® don,
talent de la description, talent dé-
scriptif (imitatif), art (m) de dé-
fremstød — ® Vorschub m
— © impulse — ® impulsion;
(mil.) contre-attaque; (faire une)
pointe f.
fremsyn — (t) Voraussehen,
Sehen (n) in die Zukunft, Vorblick
m — © foresight - ®
prévoy-ance f.
fremsynt — (f) weitsichtig;
vorausschauend; (synsk) prophetisch
begabt — © fore-, far-sighted,
far-seeing, prospective; (synsk)
second-sighted - (D prévoyant; (synsk)
visionnaire.
fremsætte — ® anfiihren,
aussern, darlegen; (eine Frage)
auf-werfen: (einen Vorschlag) stellen;
(Beschuldigungen gegen einen) vor-
bringen; fassen, aussprechen,
for-mulieren — @ propose, propound,
advance, state, set fortil; (i
rigsdag) bring in; (anmodn.) prefer—
(f) exposer, énoncer, exprimer, dire;
(grund) alléguer, (forslag) faire.
fremsættelse - ® Åusserung,
Darlegung f, Aufwerfen n - ©
statement — ® exposition,
énon-ciation; allégation f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
