Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltkryds ... - Ordbøgerne: F - fremstilling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
fremtid—fremture
et storhertugeligt slot, en gotisk domkirke, talrige
svovl-og jernholdige kilder. Ved kysten, n. f. D., ligger
Hei-ligendamm, Tysklands ældste Østersjøbad, anlagt 1793.
Doblon (dublon), ældre sp. guldmynt, oprindelig værdi
omkr. kr. 58.60, senere kr. 18.72. D. bruges endnu i det
tidligere sp. Amerika med værdi mellem omkr. 16 kr.
(Cuba) og kr. 38.50 (Uruguay).
Do^bra og Dobråo, ældre port. guldmynter, i tidens
løb varierende fra 12 800 reis til 16 milreis (kr. 65.22).
Den brasilianske d. havde ogsaa en værdi af 32 milreis.
Dobritsj (Dobric), by i Bulgarien, distriktet Varna,
42 km. n. f. Varna; 15 369 indb. (1905). D. er anlagt
omtr. 1600 og kaldtes indtil 1882 Hodschi Oglu
Bazard-schik, blev erobret af russerne 2 juni 1774 og 3 juni 1810.
Dobrja^nka, by i det s.v.-lige Rusland, guv.
Tscher-nigov; 9368 indb. (1897). Handel med korn, hør, hamp
og kvæg.
Dobrja’nsk (Dobrjanskij zavod), stort jernverk i
Rusland, guv. Perm, 40 km! n. f. Perm, anlagt 1752. Til
verket hører 20 byer med omtr. 5000 indb.
Dobrolju^bov, Nikolai Aleksandrovitsj (1836
— 61), fremragende rus. kritiker. Blev 1857 redaktør for
den litteraturkritiske del af Tsehernichevskis
indflydelsesrige organ «Sovremennik» (samtiden). Har skrevet
mange ypperlige afhandlinger med dybe og mangesidige
analyser af det rus. liv.
Do^brovskij, Josef (1753—1829), den slaviske
filologis fader og den nytsjekkiske litteraturs grundlægger.
Født i Ungarn af tsjekkiske forældre, studerede teologi
i Prag, foretog flere forskningsreiser i Bohmen og Måhren
og efter opdrag af det kgl. bøhmiske videnskabsselskab
en reise til Sverige for at undersøge de haandskrifter,
som svenskerne havde ført med sig efter stormen paa
Prag 1648. Har skrevet en mængde lærde skrifter af
historisk, arkæologisk og filologisk indhold, bl. a. en
tysk-bøhmisk ordbog og udkast til en etymologi for de
slaviske sprog.
Dobru^dsja (rumænsk Dobrogea), landskab i Rumænien,
mellem Donau og Sortehavet. Størrelsen er (iberegnet
Donaudeltaet) 15 536 km.^ Det er et i det hele fladt
land af 100—200 m.s høide, uden trær, øde og
steppe-agtigt af natur. Jordbunden dannes ofte af løss, som er
meget frugtbar, naar der bare kan skaffes vand til
kunstig vanding, hvilket er nødvendigt, da klimaet er
tørt. I n.v. er landet høiere, her strækker der sig et
gneisfj eld drag, som i Tutuiat naar 456 m. I s.
gjennem-skjæres landet af en sænkning, som strækker sig fra
Donau til Constanta ved Sortehavet. Her gaar der
jernbaner, og Constanta er vokset op til en livlig handelsby.
Indbyggerne, omtr. 273 000, bestaar af rumæner, bulgarer,
græker, tatarer etc. De fleste lever af fædrift (sauer),
men korndyrkningen gjør fremskridt. — Før 1878
tilhørte D. den tyrkiske provins Bulgarien. Ved
Berlinerkongressen 1878 blev det til stor fortrydelse for Rumænien
bestemt, at dette land skulde tage D. i bytte mod en del
af Bessarabien, som Rusland vilde have.
Do^bsina (t. Dobschau), bergstad i Ungarn, komitatet
Gomor, i en dal af Karpaterne, 468 m. o. h., 5115 indb.
(1900). D. har kobber-, jern-, sølv-, kobolt- og
nikkelverker. I nærheden findes D. isgrotte. Den øvre grotte
er 11 m. høi, 120 m. lang og 50—60 m. bred, den nedre
Doblon—Doddridge
872
fremtid - ® Zukunft f - ©
future, futuri tv - (f) avenir; (gram.)
futur m. foV fremtiden - ®
kiinftig, in Zukunft, in der Folge
- @ in (for the) future - ® å
l’avenir; désormais. dorénavant.
fremtidig - (t) (zu)kunftig
-© future, coming — ® å venir,
futur.
fremtoning — ® Erscheinung f
— © phenomenon — ® apparition
f, phénoméne m.
fremtrylle - ® hervorzaubern
— © conjure forth — (f) faire venir,
naitre (comme) par enchantement.
fremtræde — ® hervor-,
auf-treten; sich ergeben (zeigen) - ©
appear, come out, present one’s
self — (^ paraitre, se présenter;
ressortir; (aftegne sig) se dessiner.
15—22 m. høi, 80 m. lang og 6—15 m. bred. Vægge og
tag er dækket af is.
Dobson [då’hsdn], Henry Austin (1840—), eng.
forfatter, har skrevet kunstnerisk udformede vers, som
udkom samlet i 1897 under titelen «Collected poems»,
6 opl. 1905. Har ogsaa skrevet litterære biografier.
Doce^ndo di^scimus (di’scitur) (lat.), «ved at lære
andre lærer vi (man) selv».
Doce’nt, 1. lærer ved en høiere undervisningsanstalt
i alm. (uden hensyn til titel); 2. indehaver af et docentur
som modsætning til andre lærerstillinger. D. i
sidstnævnte betydning findes hos os kun ved universitetet
(hvor de beskikkes af kongen uden embedsbestalling,
har lavere gage og en mere begrænset undervisningspligt
end professorer, men rangerer høiere end
universitets-stipendiater, lektorer og forelæsere) samt ved
sjøkrigsskolen (hvor de nærmest indtager overlæreres stilling).
Do^chmius (Anchylo’stomum) duodenålis, 10—18
mm. lange rundorme med bægerformet mundhule, hvori
kraftige tænder. Suger sig fast i menneskets
tyndtarmslimhinde og kan, naar der er mange tilstede, fremkalde
betydelige blodtab, som ytrer sig som en slags blegsot
(«den ægyptiske chlorose» eller «grube-» eller
«tunnelsygdom»). Larverne lever i vand og fugtig jord og
optages sandsynligvis af menneskene enten gjennem
drikkevandet eller paa lignende vis. Forekommer ikke hos os.
Dockum, Carl Edvard van (1804—93), d.
sjø-officer, var en tid i fransk tjeneste, 1846—50 chef for
sjøkadetkorpset, 1857—59 gesandt i London, og i 1864
førte han den danske eskadre, som 17 mars ved
Swine-miinde viste preusserne tilbage. D. var kongevalgt
medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og to
gange marineminister. 1874 fik han afsked og 1886
admirals rang. I sine sidste aar udgav han sine
livserindringer.
Dockum, by i Holland, se Dokkum.
Do^cti (viri) måle pi’ngunt (lat.), «lærde mænd maler
(d. e. skriver) slet» (d. e. har en daarlig haandskrift).
Do’ctor (lat., lærer), se Doktor.
Document humain [dokijmå ymæ’J (fr.), et af
naturalismens slagord, en virkelighedsiagttagelse (saavel fra
den sjælelige verden som fra den ydre), som skal oplyse
eller forklare en sjælstilstand, en karakter, en udvikling.
Ved at bygge paa d. h. skal digtningen blive objektivt
paalidelig som en videnskab.
Doczi [då’tsi], Lajos (1845—), ung. forfatter;
foruden noveller og lyriske digte har han skrevet adskillige
tragedier og komedier, hvoriblandt lystspillet «A csok»
(kysset), hvormed han vandt det ungarske akademis
Telekipris. Har endvidere oversat første del af Goethes
«Faust» og Schillers «Wallenstein».
Dod-Ballåpur, by i Forindien, vasalstaten Mysore i
det sydlige Dekan, 30 km. n. for Bangalore; omtr. 8000
indb. Stor gammel fæstning.
Doddridge [då’dridz], Philip (1702—51), eng.
non-konformistisk prest, var en dygtig teolog, betydelig
salmedigter og udrettede meget ved at udjevne
forskjellig-hederne mellem dissenterne. Hans betydeligste skrift er
«On the rise and progress of religion in the soul», 1745
(oversat paa dansk ved S. G. Stanley, Kbh. 1753 og senere).
Ligeledes oversat er «Betragtninger over Jesu magt og
fremtræden — ® Hervor-,
Auftreten n - © appearance - (f)
conduite, tenue, attitude;
apparition f.
fremtrædende — (t)
(her)vor-ragend — © salient, prominent,
conspicuous, emphasized,
pronoun-ced, marked, distinctive — (f)
émi-nent, marquant; prononcé, marqué,
accentué; important.
fremtrængen — (£)
Hervor-dringen n — © advance, progress
— d) avancement, progrés m.
fremtrængende — (i)
(her)-vordringend - © advancing - (?)
avancant; envahisseur.
fremture - (t) (in, bei etw.)
beharren — © persist, persevere
(in) — (g persévérer, persister (dans
qc, å faire qc).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
