Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dok ... - Ordbøgerne: F - Freundschaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877
Dok—Doktor
878
Dok. Tør-d. og flyde-d. tjener til at bringe skibe o. 1.
helt fri af vandet, saa at reparationer og eftersyn kan
foretages af de dele af skibet, som ellers er under vand.
Havne-d. er lukbare havnebassiner, hvori vandstanden
stadig kan holdes omtrent i samme høide uanseet ebbe og
flod udenfor (se Havn). — Tør-d. er et efter det største
skib, som tænkes doksat, afpasset bassin, hvis indløb
kan lukkes med porte eller ponton. Vandet udenfra
hindres herved fra at strømme ind, naar vandet i d.
pumpes ud. Den bygges (udgraves) paa passende sted
og udfores med træ, sten eller beton. Udsprængt i fjeld
behøves som regel ingen udforing. Efter d.s midtlinje
befinder sig i bunden de saakaldte kjølblokke. Disse er
i regelen af træ, undertiden ogsaa delvis af sten eller
støbejern, vel 1 m. høie og do. brede, placeret med
mellemrum. Pumperne, hvormed dokken lænses, er i alm.
centrifugalpumper, der med sit driftsmaskineri befinder
sig ved siden eller for enden af d. Deres sugerør
udmunder under d.s laveste sted. Efterat et skib er halet
ind i d. og indløbet gjenlukket, sættes pumperne igang.
Lidt efter lidt synker vandstanden, og skibet, som er
holdt ret over kjølblokkene, kommer tilslut til at hvile
med sin kjøl paa disse i passende afstand fra d.s band.
Afstøtning for at hindre skibet fra at krænge over til
siderne foretages under doksætningen. — Flyde-d. bestaar
af en ponton eller flere sammenkoblede saadanne, der
er forsynet med en kasseformet væg langsefter paa den
ene eller paa begge sider. Den bygges af staal, jern, træ
eller kombination af disse af dimensioner og med
løfteevne afpasset efter det tyngste skib, som tænkes doksat.
Kjølblokke er anbragt som for tør-d. nævnt. Ved at
fylde pontonerne og delvis sidevæggene med vand,
sænkes d. til passende dybde, forat det skib, som skal
doksættes, kan hales ind ret over kjølblokkene. En del af
d.s sidevægge maa altid være over vand. Ved
udpumpning af vandet hæves først selve d., og efterat skibet
berører kjølblokkene, løftes ogsaa dette, indtil pontonernes
overkant er klar af vandet. Pumperne med sit
drifts-maskineri befinder sig paa selve d., og sugerørene har
forgreninger til hver af de vandtætte afdelinger, hvori
pontonerne er delt. Fra kommandohuset paa d. kan
baade udpumpning og indslipning af vandet til de
forskjellige afdelinger dirigeres ved hjælp af ventiler med
hævstænger o. 1., saaledes at baade hævning og sænkning
kan foregaa uden synderlig merkbare krængninger af d.
En flyde-d. med to sidevægge skal i sig selv besidde
tilstrækkelig stabilitet i alle stillinger og behøver saaledes
kun at forsynes med de nødvendige fortøininger, forat
den ikke skal drive bort fra sin plads. En flyde-d. med
kun én sidevæg maa derimod hængsles ved kraftig
parallelogramforbindelse fra land eller fra en
tilstrækkelig stor ved siden liggende ponton (f. eks. flydende
verksted). Paa det sted, hvor en flyde-d. placeres, maa
der sørges for tilstrækkelig dybde ved største
nedsænkning og ved laveste vandstand. Til en fuldt moderne
flyde-d. stilles den fordring, at den kan doksætte sig selv.
Dette opnaaes ved paa forskjellige maader at dele d. i.
to eller flere dele, saaledes at en del kan løftes af den
anden eller af flere i forening. I modsætning til en
tør-d. kan flyde-d. flyttes fra et sted til et andet, ja endog
slæbes over havet. Se planche Dok.
Freundschaft ® f, venskab,
freundschaftlich venskabelig,
freux ® m, (zool.) kornkraake.
Frevel ® m, kaadhed, frækhed;
forbrydelse, misgjerning =
Frevel-that f. Frevelmut m, frækt
overmod.
frevelhaft ® forbrydersk,
formastelig.
freveln ® begaa en forbrydelse,
tale formastelig.
Frevler ® m, forbryder,
misdæder. frevlerisch forbrydersk.
formastelig.
fri adj - (t) frei - (e) free;
(fritaget) exempt; (af væsen) free and
easy, bold, emancipated: (the) open
(air); (frie kunster) the liberal arts;
(have f.) have a holiday; (maa jeg
Freundschaft—fri
Dokbergfoss (benævnes ogsaa Rykanfoss), vakkert
vandfald (35 m.) i Opdalselven, straks efter dens udløb
af Fonnebufjorden, Opdal herred, Numedal.
Dokéter, hæretikere, som negter Kristi fulde
menneskelighed, navnlig at han besad et sandt
menneskelegeme. Allerede apostelen Johannes bekjæmper
saadanne anskuelser 1 Joh. 4, 2 f.; 2 Joh. 7. Senere havde
D. navnlig hjemme indenfor gnosticismen (s. d.). D.s
lære kaldes doketisme.
Dokic, Lazar (1843—93), serb. statsmand, var
professor i naturvidenskab i Belgrad; blev af kong Milan
valgt til opdrager for kronprins Alexander og ved Milans
abdikation 1889 præsident for statsraadet. D. overtalte
1893 Alexander til at erklære sig myndig, blev selv
premierminister og gjenindførte ved et statskup den
ældre, mindre frisindede forfatning.
DokimasT (græ.), prøvelse, betegnede i Athen særlig en
prøvelse af, om en borger opfyldte de nødv. betingelser
(fuld borgerret, at han ingen uværdige handlinger havde
begaaet, ved embeder, at han havde udstaaet sin
vernepligt) for at beklæde embeder eller udøve visse rettigheder.
Dokka (Dokk, d. e. sænkning, fordybning mellem
bakker), flere steder forekommende elvenavn. Navnet
betegner en i dybt leie nedgravet elv. Særlig nævnes
1. D. i Nordre Land; den kommer fra Dokkvand i
Vestre Gausdal (ovenfor D.-vand benævnes den
Fjeld-dokka), flyder i s.ø.-lig retning gjennem Vestre
Gausdals høifjeld, svinger senere mere mod s.,
gjennem-strømmer Torpen og forener sig med Etna ca. 15 km.,
før denne elv falder i Randsfjorden. D., der modtager
mange betydelige tilløb, har et nedslagsdistrikt paa 1194
km.^ Den danner flere fosse, hvoribl. Høgfoss og
Helvedes-foss (6.4 m.), og er meget fiskerig. — 2. Navnet paa en af
de vigtigste stationer paa Valdresbanen, 148 km. fra Kra.
Dokke el. dok, maskindel til støtte for andre
maskindele eller arbeidsstykker, f. eks. ved dreierbænke (s. d.).
Dokkum, by i Holland, prøv. Friesland, 20 km. n.ø.
f. Leuwarden; 4500 indb. (1904). Cigarfabrik; tilvirker
taugverk. Den hellige Bonifacius blev myrdet her 755.
Doktor (lat. doctor, lærer), dels populær betegnelse for
en læge, dels en titel for den, der har opnaaet d.-graden
ved en høiere videnskabelig anstalt, hos os universitetet.
Graden uddeles i filosofi, teologi, retsvidenskab eller
medicin; den førstnævnte uddeles af det
historisk-filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet,
undertiden ogsaa af det juridiske (i socialøkonomi).
Udlændinger af anerkjendt videnskabelig fortjeneste kan
udnævnes til æresdoktorer. Norske akademiske borgere
maa indlevere en afhandling samt holde to
prøveforelæsninger, en over selvvalgt og en over opgivet emne.
Har doktoranden ikke embedseksamen med bedste
karakter, kan fakultetet desuden kræve besvarelse af tre
skriftlige opgaver. Naar afhandlingen,
prøveforelæsningerne m. V. er fundet tilfredsstillende, maa doktoranden
ved offentlig disputas forsvare sig mod to af fakultet
opnævnte opponenter, og hvem anden der ex auditorio
maatte angribe hans afhandling. Findes forsvaret
fyldest-gjørende, beslutter fakultetet at meddele ham diplom
som d. — D.-graden er hos os en meget eftertragtet
værdighed; den giver ret til at holde forelæsninger ved
universitetet (jus docendi). [Litt.: H. Hopstock, «De 50
være saa f.) may 1 take the liberty;
(det staar Dem frit for) you are
free — ® libre; (fritaget) exempt;
(gratis) gratuit; (frie kunster) les
arts libéraux; (give f.) donner
congé å; (være saa f.) prendre la
liberté de; (f. for) afifranchi,
dé-livré, débarrassé, quitte de; (maa
jeg være f. for) faites-moi gråce
de; (en) plein (air), (au) grand (air);
(i det f.) ogs. å la belle étoile. —
Vb se befri, fribaaren - ®
freigebohren - (e) free-born - ®
né libre. fribillet - ® Freibillet
n — @ free-ticket, order; (paa
jernbane) free pass - (f) billet de
faveur; (paa jernbane) permis m
(de circulation). fribytter - ®
Freibeuter m — (e) freebooter — ®
forban, flibustier; corsaire, pirate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
