Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dok ... - Ordbøgerne: F - Freundschaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
fri
Doktrin—Dolichocefal
880
første medicinske doktorpromotioner ved det kongelige
F’rederiks universitet», Kra. 1904.]
Doktrin (lat. doctrind), lære, teori, videnskab, jevnlig
med bibetydning af en ensidig hævdelse deraf.
Doktrinære var i Frankrige under restaurationen
1815—30 navnet paa et politisk parti indenfor den
parlamentariske opposition mod den reaktionære regjering.
Partiets førere var Royer-Gollard og Guizot. Navnet fik
de, fordi de imod regjeringens vilkaarlige reaktionære
politik hævdede muligheden og nødvendigheden af en
videnskabelig begrundet statslære, hvorved de nærmest
forstod det konstitutionelle system.
Dokume^nt er som regel et skriftstykke eller tegn,
udfærdiget i den væsentlige hensigt at tjene som bevis for
en retslig betydningsfuld kjendsgjerning (skjøde, veksel,
billet o. 1.); det bruges ogsaa i videre betydning om alt,
skrevet eller tr3^kt, som kan tjene som saadant bevis
(breve, avisnotis o. L). Se Document humain.
Dokumentation, parternes bevisførsel for, hvad de i
civil sag har anført. Ved proceduren for høiesteret er
d. et særligt led af forhandlingen, for under- og
overretten derimod normalt ikke. Dokumentere er at
føre bevis.
Dol el. Dol de Bretagne [dål d’brdta’n], by i
Frankrige, depart. Ille-et-Vilaine (Bretagne); 3870 indb.
(1901). D. var indtil 1790 bispesæde og har en smuk
gotisk domkirke. Østersavl; handel med korn og kvæg.
Dola el. Dolja, rus. guld- og sølvvegt — 0.044435 gr.
Dolabe’lla, Publius Cornelius (d. 43 f. Kr.),
Ciceros svigersøn, gift med Tullia; udsvævende og
for-gjældet; sluttede sig til Cæsar i borgerkrigen; konsul
efter Cæsars mord; gik efter aftale med Antonius til
Syrien, men truet af Gaius Cassius, lod han sig dræbe
af en soldat.
Dolbord (sjøudtr.), tyk planke i dækkets ytterkant,
over enderne af spanterne; i dansk (og delvis i Norge,
især Vestland og nordenfjelds) kaldt skan dæk.
Dolbordlist (sjøudtr.), halvrund list langs den øvre
ytterkant af en baad.
Dolce [då’ltse], Carlo, se Dolci.
Dolce [då’ltse], Lodovico (omkr. 1508—66), ital.
forfatter og polyhistor. Blandt hans talrige verker paa
alle omraader fortjener særlig at merkes ét om maleriet
(1557) og ét om italienske folkesprog (1562), hans
udgaver af Petrarca, Boccaccio og Dante, samt hans episke
digt «Le prime imprese di Orlando innamorato» (1572).
[Litt.: Biografi af R. W. Kretschmar (1886).]
Dolce [då’ltse] (ital.) el. con dolcezza, med blødt,
mildt musikalsk foredrag. — Dolcissimo, saa blødt
som muligt.
Dolce [då’ltse] far nie’nte (ital.), den søde lediggang.
lyoXci [då’ltsi], Car lo (1616—86), ital. maler; elev af
Jacopo Vignali. Tilhører de florentinske eklektikere;
betoner som de den sanselige skjønhed, men adskiller
sig fra dem ved sine billeders affekt, der stiger til ekstase.
Glat malemaade, sødlig sentimentalitet. Yndlingsmotiver:
Ecce home, sørgende Maria, den bodfærdige Magdalena
og den hellige Cecilia.
Dolciån (dulcian), et ældre fagotinstrument. Ogsaa
navn paa en orgelstemme.
Dolcino [dåltsi’nå], se Apostelbrødre,
Dole [dål], top i Schweiz, kanton Waadt, v. f.
Genfersjøen, 1680 m. Den er meget besøgt af turister paa
grund af sin herlige udsigt.
Dole [dål], arrondissements-hovedstad i Frankrige,
depart. Jura, ved den seilbare elv Daubs og ved
Rhone-Rhinkanalen; 205 m. o. h. 11018 indb. (1901). D. har
en stor gotisk kirke, et bibliotek, et museum og et
sindssygeasyl; tilvirker likører, kemiske artikler og metalvarer
og har handel med korn, mel og ost. — D. er romernes
Dola Sequanorum. Før Besan^on i 1648 kom under
Franche-Comté var D. hovedstad i denne provins og havde
et parlament og et universitet (oprettet 1422). 21 jan.
1871 blev D. besat af Manteuffel.
Dole’nte el. dol en do (ital.), med klagende,
smerteligt musikalsk foredrag.
Dolera, by i Forindien, præsidentsk. Bombay, lige
indenfor kysten af Cambaybugten; 7356 indb. (1901).
Bomuldspinderi og -væveri (D.-bomuld).
Doleri’t (af græ. dolero’s, bedragersk), ældre betegnelse
for grovkornige til middelskornige basalter.
Dolet [dålæ’], Étienne (omkr. 1509—46), fr.
forfatter, en tid legationssekretær i Venedig, offentliggjorde
nogle skrifter, der paadrog ham saavel katolikers som
calvinisters forfølgelse og bragte ham paa kjetterbaalet
som ateist.
Dolfin (sjøudtr.), lodret bom under baugsprydet; tjener
til at udspænde tangene, som støtter klyverbommen;
kaldes paa norsk oftest martingal (d. pyntenetstræber).
Dolgelly [dålge’li], by i England, grevsk. Merioneth,
i det nordlige Wales; 2437 indb. (1901). I nærheden
gamle guld-, sølv- og kobbergruber.
Dolgoru’kov, ældgl. rus. fyrsteslegt, som skal
nedstamme fra Rurik. 1. Jakob Feodorovitsj D. (1639
—1720) var en af Peter den stores faa personlige venner;
gesandt i Paris, senere efter slaget ved Narva i ti aar
svensk fange, endelig senator. — 2. Ivan Alexejevitsj
D. (1708—39) var Peter II’s yndling og hævede i forening
med fætteren Vassilij Lukitsj familien til stor magt; den
styrtede Menschikov og fik keiseren forlovet med Ivans
søster Katharina. Da Peter døde paa bryllupsdagen,
søgte D.-erne at paatvinge efterfølgersken Anna en
konstitution, men blev styrtet og forvist til Sibirien. Senere
blev Ivan og Vassilij henrettet efter en sammensvergelse.
— 3. Vassilij Krimskij D. (1722—82) undertvang
1771 med stor militær og diplomatisk dygtighed Krim;
deraf tilnavnet. — 4. Peter Vladimirovitsj D.
(1817—68) forvistes fra St. Petersburg 1843 paa grund
af et skrift om det russiske aristokrati, men kom senere
tilbage og udgav et adelsleksikon. I «La vérité sur la
Russie» (1860) angreb han skarpt Ruslands asiatiske og
korrumperede styre, blev derfor landsforvist og levede
senere i Vesteuropa. Hans memoirer udkom 1867—71.
Dolgoru^kova, Jekaterina Michailovna
Jur-je VS kaj a (1846—), rus. fyrstinde af en anden slegt end
ovenn. Var Alexander II’s elskerinde og egtede ham 1880.
Lever siden 1881 i udlandet og har under navnet Victor
Laferté udgivet et verk om Alexander II.
Do^liche, i oldtiden by i det syriske landskab
Kommagene i V. for Eufrat, berømt for sine varme bad og
Zeus Dolichenos’ tempel.
Dolichocefal, se Langskalle.
m. fribytteri — ® Freibeuterei
f - © freebooting - (f) métier (m)
de forban, etc.; piraterie f.
fridag - ® freier Tag m — ©
holi-day, liberty day, (tjenerskabs) day
out — (D jour (m) de congé, de
vacanoes. frieksemplar — ®
Freiexemplar n — ©
presentation-copy — (?) exemplaire (m) gratuit.
frigive - ® freigeben, -lassen -
@ free, release, emaneipate — (f)
(re)mettre en liberté, relåcher,
élargir; (slave) aflfranchir,
éman-ciper; (handel) déclarer (rendre)
libre. frigivelse — (t) Freilassung,
-gebung f — © release,
emancipation - mise (f) en liberté,
élar-gissement; affranchissement m,
émancipation f. frigiven — (g
ein Freigelassener m — © freed-
man - (f) affranchi m. frigjøre
— ® frei machen, befreien — ©
set free; emaneipate (one’s self
from) - ® délivrer, débarrasser;
affranchir, émanciper; (ikke kunne
f. sig fra) ne pas pouvoir
s’empé-cher de. frigjørelse — (t)
Be-freiung f — © emancipation — ®
délivrance f; affranchissement m,
émancipation f. frihandel - ®
Freihandel m — © free trade —
(f) libre-échange m. frihavn
-® Freihafen m — © free port —
® port (m) franc, friherre(inde)
— ® Freiherr(in) m (f) - ©
baron-(ess) - ® baron(ne) m (f).
frikirke - ® Freikirche f — ©
congregational church — ® église
(f) libre. frikjende - ®
frei-sprechen, lossprechen — © acquit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
