Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolichos ... - Ordbøgerne: F - fri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881
Do’lichos—Dolma^-Bagtsje’
882
Do’lichos (græ.), hos de gamle grækere «længdeløb»,
i hvilket rendebanen (stadion, s. d.) skulde gjennemløbes
12 eller 24 gange.
Do’lichos lablab, urt af de erteblomstredes familie
med 3—4 m. høi, slyngende stængel, trekoblede blade
og fiolette blomster i hængende klaser. De mørkfarvede
frø og de unge beige spiller i tropiske egne samme rolle
som havebønnen hos os. Dyrkes tildels som
prydplante i koldhus.
DolTner, rus. dolina, dal (uanseet størrelse og form).
I den fysiske geografi betegner man som d. (eller
jord-trakter, karsttrakter) runde eller elliptiske forsænkninger
i et terræn, hvor undergrunden bestaar af kalksten.
Nedsivende vand frembringer hulrum, og naar saa taget
styrter ned, fremkommer paa jordoverfladen en hulning,
en d. Se Karstlandskab.
Dolk, kort stødvaaben med greb. D. er i regelen
tveegget, men klingen kan ogsaa være trekantet. D. findes
allerede i stenalderen; i riddertiden brugtes
miserico r den til at dræbe den faldne gjennem rustningens
fuger, ellers var d. i regelen et venstre haands
parerings-vaaben. Undertiden anbragtes den paa stænger, saa den
virkede som spyd, derfra stammer nutidens bajonetter.
Dolka, by i Forindien, præsidentskabet Bombay, 50
km. n.v. f. Gambay. Omtr. 15 000 indb. (1901). Ruiner
af slot, mausoleum og moskéer.
Dolkhaler (xiphosurer) afdeling af leddyrene,
nærmest hørende ind under krebsdyrene. D.s legeme falder
i 3, hos det voksne individ uleddede afsnit: 1. et stort
hovedbrystskjold, paa hvis underside omkring munden
sidder 6 par leddede tj^gge- og ganglemmer, delvis
forsynet med klosakse, 2. et mindre bagkropsstykke med
6 par gjellebærende, pladeformede lemmer, 3. bagerst
en lang tilspidset haledolk. Paa et yngre stadium er
bagkropsstykket tydelig leddet. Kun én nulevende slegt
limiiliis, hvis faa arter lever i havet ved Asiens og Ameri-
Dolkhaler: Fig. 1 seet fra rygsiden, fig. 2 fra bugsiden,
ceph. hovedbryststykke (cephalothorax): abd. bagkrop (abdomen); operc.
gjellelaag (første par halefødder); teis. haledolk; 1-6 ganglemmer.
fri
kas kyster. Af de talrige uddøde d. kan nævnes slegten
belinurus (fra kultiden) med leddet bagkrop, dannende
overgangsformen henimod silur-(og devon-)tidens trilobiter.
Fjernere slegtninge er de siluriske eurypterider.
Dollar [då’ld], betegnelse for en større sølvmynt,
afledet af det t^^ske Thaier og det skandinaviske daler
(s. d.). Betegnelsen benyttedes oprindelig om den gamle
spanske søilepjaster eller 8-real-stykke (deraf
mynt-tegnet $, som er en stilisering af et 8-tal), en mynt,
der i værdi nogenlunde svarede til den tyske Thaier, og
som navnlig efter Perus erobring fik en stor udbredelse
i de spansk-amerikanske besiddelser. Allerede før og
under den nordamerikanske frihedskrig var i Staterne
d. den alm. m^^ntenhed; efter unionens dannelse
fastsloges den som saadan og inddeltes i 100 cents. Den
alm. sølv-d. i de Forenede stater kaldes
standart-silver-d.; i 1870-aarene prægedes en lidt vegtigere
trad e-d., særlig bestemt for handelen paa Centralamerika
og Østasien. Ogsaa i guid udprægedes enkelt-d. i perioden
1849—90. I 1900 gik man fra blandet myntfod helt over
til guldmyntfod, og den egentlige myntenhed blev fra nu.
af en guld-d. indeholdende 1.5046 gram rent guid og
værd ca. kr. 3.75. Ogsaa i Canada danner en guld-d.
myntenhed og er her sat i forbindelse med det engelske
myntsystem, saaledes at en d. = 4 sh. 2 d. 1 mange
andre lande, særlig i Centralamerika, Vestindien, Afrikas
vestkyst, Østasien og Gibraltar benyttes d. af noget
varierende værdi. (Se planche Mynter II.)
Do’llart, bugt af Nordsjøen, mellem den preussiske
provins Hannover og den hollandske provins Groningen,
13 km. lang og 6—12 km. bred; dannedes juledagene
1277 ved isløsning i elven Ems.
DoWfUS [dålfij’J, Jean (1800—87), fr. industridrivende
og filantrop, overtog i ung alder ledelsen af det store
tekstilfirma D.-Miegs fabriker ved Miihlhausen, hvor han
anlagde arbeiderboliger og sociale velfærdsindretninger,
som blev forbilledlige. Ivrig frihandelsmand og
tilskyndede Napoleon III at slaa ind paa denne politik. Da Elsass
var blevet tysk, blev D. medlem af rigsdagen (1877—87).
Dollond [då’ldnd], John (1706—61), eng. optiker,
udførte 1757 efter tilskyndelse af Leonhard Euler for
første gang akromatiske objektiver af kronglas og flintglas.
BoWot [dålå’J, René (1875—), fr. publicist og diplomat,
tog 1902 doktorgraden med et større arbeide om Belgiens
neutralitet og blev s. a. attacheret det franske
generalkonsulat i Hamburg. Her kastede han sig over studiet
af de nordiske landes politik og har om herhenhørende
emner under forfatternavnet René Waultrin offentliggjort
en række afhandlinger i franske tidsskrifter (1903—08)
samt en bog om de (herreløse) arktiske landes suverænitet
og andre nordiske diplomatiske spørsmaal (Paris 1908).
Dolm (Dolmøen, Dolmen), 14.73 km.^ stor ø med 423
indb. (1900), Hitteren herred. Søndre Trondhjems amt.
Paa øen, der ligger straks n. for den store ø Hitteren,
skilt fra denne ved et trangt sund, ligger D. (Hitteren)
hovedkirke. Øen, der har en langstrakt form, er lav
(70 m.), myrlændt og træbar. D. er ogsaa navnet paa
en liden ø i Leka herred, Nordlands amt.
Dolma^-Bagtsje’, et storartet slot, tilhørende den
tyrkiske sultan, ligger ved Bosporus i Fyndykly, en
nordøstlig forstad til Konstantinopel. Er bygget omkr. 1850
discharge — ® absoudre, acquitter.
frikjendelse — ® Freisprechung
f — © acquittal,
non-conviction-(?) acquittement m, absolution f.
frikvarter — ® Pause,
Frei-viertelstunde f — (e) play-time,
break, recess — (f) récréation f.
frilufts- - ® in frei Luft - @
out-door; open-air — (?) de plein
air. frimodig - (D freimutig.
unbefangen - (e) frank, open,
free-hearted, cheerful, fearless —
® franc. frimodighed - ®
Freimiitigkeit, Unbefangenheit
f-@ frankness osv. - ® franchise f.
frimurer — (t) Freimauei-er m
" @ freemason — (f) franc-macon
m. frimurerloge — ®
Fiei-maurerloge f — (e) freemason’s
lodge; (lokalet) masonic hall - (f)
loge (f) maeonnique. frimerke
- ® Briefmarke f - (e) (post-)
stamp — (f) timbre-poste m.
fripas — ® Urlaub, Freischein m —
(e) pass-port — (f) passe-port,
lais-ser-passer. friplads — ®
Frei-stelle f — (e) Iree admission - (f)
bourse f. fripostig — (^ frech
— (e) impudent, bold-faced — (f)
effronté, impudent. fripostighed
— ® Frechheit f — © effrontery
- ® effi’onterie, impudence f.
frisind - ® Freisinnigkeit f - ©
liberality, liberal views — (?)
libé-ralisme m. frisindet — ®
frei-sinnig - © liberaK-minded),
ca-tholic(-minded), broad - (?) libéral.
frisprog — © freie Sprache f,
freies Sprechen n — © (han har
f.) he has a licensed tongue — (?)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
