Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dom ... - Ordbøgerne: F - friabilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
friedlich-frihed
Do’mina—Domitianus
domicilerer veksler i regelen paa større vekselpladse for
at forebygge, at de forfalder paa smaasteder, hvilket kan
hindre deres omsætningsevne. Domiciliaten faar før
forfaldsdagen dækning af domicilianten til vekselens
indfrielse og beregner sig som oftest som godtgjørelse en i
procenter eller pro mille udtrykt d.-p r o v i s i o n.
Do^tnina, se Do mi nus.
Domina’nt (herskende) er den femte tone i den
diatoniske række, enten opad (over-d.) eller nedad (under-d.).
D.-akkord er enhver akkord med d. som grundtone,
fortrinsvis septimeakkorden, f. eks. g, h, d, f.
Dominere (lat.), herske, beherske, spille herre.
Domi’ngo, se Domini cus.
Domi’niea (dies) (lat.), Herrens dag, søndag, fordi
Herren opstod en søndag. D. a u’re a, trinitatis søndag.
D. in albis, første søndag efter paaske.
Domi’nica, fr. La Dominique, britisk ø i Vestindien,
tilhører Leewardøerne af de smaa Antiller. Størrelsen
er 754 km.% folkemængden 28 894 (1901). Kysterne er
bratte, og øen er bjergfuld, høieste top, Morne Diablotin,
er 1447 m. Fjeldene er vulkanske, af krateret La
Souf-friére stiger der stadig svovldampe op. Indbyggerne er
næsten alle negere eller mulatter, som er katoliker af
religion og franske af sprog. Der findes en rest paa 400
kariber, altsaa efterkommere af øernes oprindelige
indianerbefolkning, men bare omtr. 120 af dem er ublandede.
Øen producerer kaffe, frugt, kakao, lidt krydderier og
sukker. Udførselen havde (1905) en værdi af £ 78 000,
indførselen £ 95 000. — Øen var fra begyndelsen spansk,
men blev senere erobret af franskmændene, som holdt
den til 1763, da den blev afstaaet til engelskmændene.
Den blev flere gange tilbageerobret, men kom definitivt
til England i 1814.
Domi’nicus (Domingo) (1170—1221),
Dominikanerordenens stifter, f. i Calaroga i Gammel-Kastilien i Spanien.
At han har tilhørt familien Guzman, kan ikke bevises.
1194—99 kannik i Osma. Da han lærte albigenserne i
Frankrige at kjende, tog han et energisk arbeide op for
at føre dem tilbage til kirken. 1215 samlede han sine
hjælpere til en særlig orden, Dominikanerordenen. Død
i Bologna. 1234 blev han optaget blandt helgenerne
(helgendag 4 aug.); legenden tillægger ham mange undere.
Dominikanere (lat. Domini canes, Herrens hunde),
rom. munkeorden, stiftet 1215 af Dominicus (s. d.),
stadfæstet 1216 af paven. Som navnet antyder, var ordenens
hovedopgave at føre kjettere tilbage til kirken. Derfor
skulde alle munkene være prester (deraf navnet
prædikebrødre), hvem studium var paalagt som pligt.
Senere blev d. ledere af inkvisitionen. Ordenen
organiseredes som tiggerorden, selv om fattigdomsløftet neppe
gjennemførtes saa strengt som i Franciskanerordenen.
D.-ordenen styres af en general, under ham
provinspriorer for de enkelte lande og under dem priorer for
hvert enkelt kloster. Ordensdragten hvid med sort
overstykke og kabuds. D.-ordenen bredte sig meget hurtig
over størstedelen af Europa. I Danmark, hvor de
sedvanlig kaldtes sortebrødre, fik de sit første kloster i
Lund 1222 og senere klostre i mange byer. I Norge
var der d.-klostre i Nidaros, Bergen, Oslo, Hamar.
D.-ordenen har skjænket romerkirken flere af dens
betydeligste teologer, fremfor alle Thomas fra Aquino. Ved
siden af de mandlige var der kvindelige d., som havde
sit hovedkloster i Rom. Ligeledes dannede der sig en
tertiarie-orden af lægfolk; til denne hørte f. eks. den
hellige Katharina fra Siena. Reformationen og senere
revolutionens bevægelser bragte ordenen store tab.
D.-ordenen tællede 1903 omkr. 250 klostre og omkr. 4500
munke.
Dominikanske republik, se Haiti.
Dominion of Canada [ddmi’njen-ev-kæ’ndda], se
Canada.
Dominium (lat.), eiendomsret, er den tinglige ret,
der berettiger til at raade over tingene i alle henseender,
juridisk og faktisk, som ikke ved positiv lov eller
sed-vaneret udtrykkelig er undtaget.
Do^mino (ital), 1. en vinterdragt for franske, katolske
geistlige, 2. en lang maskeradekappe.
Do’minospil er et selskabsspil, som spilles med aflange
flade brikker, der paa ydersiden er helt sorte, medens
indersiden er hvid og delt i to felter, som hver har et
tal (i regelen fra 0—9). Tallene betegnes med sorte
prikker. D. kan spilles af to eller flere personer; hver
spiller begynder med samme antal brikker, og den, som
har brikken med de høieste tal, lægger brikken med
indersiden op paa bordet. Den næste lægger til med
en brikke, hvis tal svarer til tallet paa et af de to felter
i den første, og spillet fortsættes paa samme maade. Har
en spiller ikke nogen brikke med et af de to forlangte
tal, maa han kjøbe af de ved spillets begyndelse ikke
optagne brikker; den seirende er den, som først faar
afsat sine brikker, eller som ved optællingen, naar ingen
mere kan lægge til, har den laveste sum af tal paa sine
resterende brikker. Spillets alder er ukjendt; det
antages at stamme fra Italien og har for tiden vistnok
sin største udbredelse i Frankrige og Belgien.
Do^minus (lat.), herre, hersker, eiendomsbesidder;
d o m i n a, herskerinde, forstanderske for et kloster,
abbedisse.
Do^minus ac rede^mptor no’ster (lat.), «vor herre
og frelser», den efter begyndelsesordene opkaldte bulle
af 21 juli 1773, hvorved pave Clemens XIV ophævede
Jesuiterordenen (s. d.).
Do^minus vobi^scum
(lat.), «Herren være med
eder», i den rom. kirkes
liturgi prestens hilsen til
menigheden, som svarer:
<LEt ciim spiritu tuo» (og
med din aand). Hilsenen
er hentet fra Rut 2, 4;
svaret fra 2 Tim. 4, 22.
I den evangeliske kirke
benyttes ordene i
liturgierne paa modersmaalet.
Domitiånus (Domitian),
Titus Flavius (51—96
e. Kr.), rom. keiser 81—96,
søn af Vespasian, Titus’
broder og efterfølger;
allerede under Titus var han
medkeiser. Som keiser
viste han sig i beg. ivrig og
Titus Flavius Domitianus.
friedlich (t) fredelig,
friedlos ® fredløs,
friedsam ® fredelig,
friend © ven(inde). the
Friends kvækerne.
friendly © venskabelig,
hjælpsom; gunstig, føielig (bris),
friendship © venskab,
frier — ® Freier; Werber m
– © suitor, wooer — (f) préten-
dant m. frierbrev — ® Be-
vv^erbungsschreiben n — ©
propo-sing leUer - (|) demande f (en
mariage). frierfødder: gaa
paa f. — ® auf Freiersfussen
geben, stehen — © go a-wooing;
be looking out for a wife — (|)
chercher femme,
frieren ® fryse,
frieri - (t) Freien n; Freierei,
Werbung f - © courtship, wooing;
proposal, demand in marriage —
(f) recherche, demande f (en
mari-age).
Fries ® m, frieze ©vadmel;
(ark.) frise.
frigate (e) fregat,
friggle © pirke,
fright © skræk; skræmsel,
uglebillede.
frighten © skræmme,
frightful © skrækkelig,
frigid © iskold,
frigidité ® f. impotens,
frigidity © (isnende) kulde,
frigorifére (f) m, frysemaskine,
frigorific frigorifique ®
kjølende.
frigorifier (g fryse (trans.),
frihed - ® Freiheit f - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
