Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Domitius ... - Ordbøgerne: F - frikadelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
889
Domrtius—Domnarfvet
890
virksom; senere blev han mistænksom og grusom (maaske
delvis som følge af sterke angreb ogsaa i litteraturen fra
senatspartiets side). Han kaldte saaledes Agricola (s. d.)
tilbage fra Britannien, som denne udmerkede feltherre
havde vundet for riget. Selv kjæmpede han temmelig
uheldig ved Rhinen og Donau; af dakerkongen
Dece-balus (s. d.) maatte han endogsaa kjøbe sig fred; ikke
destomindre holdt han triumfindtog og tillagde sig
hædersnavne. I sine sidste aar synes han at have
lidt af forfølgelsesvanvid, og 96 ialdt han for en
sammensvergelse i paladset. Senatet forbandede hans
minde.
Domi’tius. 1. Gnæus D. Calvin us, rom. politiker,
opr. 59 f. Kr. modstander af Cæsar, men senere hans
tro mand og ogsaa ivrig for at støtte det andet
triumvirats mænd. — 2. Gnæus D. Ahenobarbus (d. 31
f. Kr.) kjæmpede mod Gæsar under sin fader Lucius,
der senere faldt ved Farsalos, men fik tilgivelse, senere
erklæret fredløs som mistænkt for deltagelse i Cæsars
mord, kjæmpede sammen med Brutus og Cassius, men
forsonede sig med Antonius; i den følgende borgerkrig
stod han først paa Antonius’ side, gik saa over til
Octavianus. — 3. Lucius D. Ahenobarbus (d. 25
e. Kr.), søn af foreg., gift med Antonia, triumviren
Antonius’ datter; gjorde et tog dybt ind i Germanien.
— 4. Gnæus D. Ahenobarbus (d. 39 e. Kr.), søn
af foreg., gift med Agrippina, Germanicus’ datter, fader
til keiser Nero.
Domkapitel (lat., domus, hus (d. e. Herrens), og
capi-tiiliim, kapitel), presteskabet ved en domkirke, levende i
fællesliv efter en bestemt regel (canon). Den
betydningsfuldeste regel blev givet af Chrodegang af Metz (s. d.).
Medlemmerne af d. kaldtes kanniker (canonici); de levede
1 et fælles hus (claustrum, kloster) og havde til en vis
grad eiendomsfællesskab. Senere skjelnede man mellem
regulære kanniker, som havde fælleseie, og sekulære
kanniker med særeie. Efterhaanden fik d. store
indtægter og mange rettigheder, bl. a. bispevalg. Paa
Tri-dentinerkoncilet omdannedes d. til en udelukkende
geistlig institution. I de evangeliske kirker er d. kun
bibeholdt i den anglikanske kirke.
Domkor, i alm. et capellakor (se A capella) af mænd
og gutter ved en domkirke.
Dommedag er i det nye testamente et af navnene
paa verdens yderste dag (Matt. 10, 15; 11, 22; 12, 36;
2 Pet. 2, 9; 3, 7; 1 Joh. 4, 17), da Jesus Kristus skal
aabenbares for at dømme levende og døde (Ap. gj. 10,
42; 17, 31; Rom. 2, 16; 2 Kor. 5, 10). I sine lignelser
har Herren ofte skildret dommen (Matt. 25, 31 ff.; 7,
22 f.; 16, 27; Joh. 5, 28 f., jfr. Matt. 25, 19 ff.; Luk. 19,
12 ff.; Matt. 13, 39 f., 47—50). Dommen vil blive fældet
efter menneskets ord og gjerninger som vidnesbyrd om
dets inderste personlige stilling til aabenbaringen i Kristus
(Matt. 12, 36 f.; 16, 27; Rom. 2, 6 ff.; 2 Kor. 5, 10; Joh.
aab. 20, 12). Dommens udfald vil blive evigt liv for de
gode, evig fortabelse for de onde (Matt. 25, 46). Skjønt
de nytestamentlige forfattere i alm. gaar ud fra, at
dommen er nær Westaaende, betoner de dog tillige, at
tidspunktet for d. er skjult for alle uden Gud alene
(Mark. 13, 32, jfr. 1 Tess. 5, 2; 2 Pet. 3, 10; Joh. aab.
3, 3; 16, 15). De forskjellige forsøg, der er gjort paa at
freedom, liberty; (poetical) license;
(tage sig den f.) ogs. make free,
bold, beg leave to — (f) liberté;
(skatte-, porto-) franchise f;
(digterisk) licence. frihedskamp
-(t) Freiheltskampf m — (e) war of
independence - (f) lutte (f) pour
la liberté.
frikadelle - ® Fleischklosschen
n, Frikandelle f - (e) frled forced-
meatball — (f) boulette, quenelle f.
frikassé - ® Frikassee n
-(e) fricassee - (?) fricassée f.
friktion — ® Reibung,
Friktion f - ©&© friction f; (f) ogs.
frottement m.
frileux (f) kuldskjær, forfrossen;
m, frysepind.
frill (e) pibe(strimmel), krave;
kalvekryds; manschet; rynke, pibe.
frikadelle-friper
beregne tiden ud fra dommens forvarsler, som omtales
Matt. 24, jfr. 2 Tess. 2, 3—12; Rom. 11, 11—32, maa
derfor afvises som sværmeri. — Dommen er et uløseligt
led af den kristelige trosbevidsthed. Denne indeslutter
overbevisningen om, at Guds evige retfærdighed maa ske
fyldest i en dom over ondt og godt, men tillige at
frelsen fra det onde er skjænket i Jesus Kristus. Som
menneskets frelse principielt afgjøres ved forholdet til
Kristus, maa han ogsaa være den, ved hvem dommen
fuldbyrdes. Fremdeles er frelsen i Kristus ikke udtømt i
aandens befrielse fra det onde ved syndsforladelsen, men
udstrækker sig ogsaa til legemet og den ydre verden
som grundlaget for det personlige livs udfoldelse (det
kristelige haab).
Dommer, Arrey von (1828—), t. musikforfatter og
komponist, sekretær ved kommunebiblioteket i Hamburg,
især fortjent ved et verk om musikens elementer, haandbog
i musikhistorie, musikalsk leksikon.
Dommer er den, som paa statens vegne og i
henhold til lov og ret afsiger en dom. Det er en vigtig
moderne grundsætning, at d. maa udøve sin funktion i
fuld uafhængighed og frihed. Vor grundlov har sørget
herfor ved at fastslaa som regel, at d. er uafsættelige
embedsmænd; de kan kun «suspenderes af kongen, og
skulle da straks tiltales for domstolene, men de maa ei
uden efter dom afsættes, ei heller mod deres vilje
forflyttes» (Grl. § 22).
Dommerne (befriere, frelsere) er i det gamle
testamente navnet paa en række mænd, som i tiden mellem
Josvas død og kongedømmets oprettelse frelste Israels
folk fra dets fiender. Deres historie berettes i
Dommernes bog. Indholdet af denne falder i 3 dele: 1
stammernes erobring af landet, 2—16 de egentlige
dommeres historie, 17—21 to tillæg: grundlæggelsen af en
kultus i Dan (17—18), og skjændselsdaaden i Gibea og
benjaminiternes afstraffelse (19—21). Undertiden
henregnes ogsaa Eli og Samuel til d. Deres historie
fortælles i 1 Samuels bog.
Domnarfvet, stort sv. brug, omkring hvilket der er
vokset op en befolkning paa henimod 5000 mennesker.
Ligger ved Dalålfven i Kopparbergs lån, 20 km. fra Falun.
D., som er et af de aller største industrielle anlæg i Sverige
og sattes igang 1878, tilhører Stora Kopparbergs
bergslags aktiebolag. Den væsentligste industri i D. er
forskjellige grene af jernverksindustrien. Der er saaledes
flere meget betydelige masovne, hvortil den meste malm
hentes fra egne gruber paa forskjellige steder. Videre
findes staalverker, hvor staalet fremstilles saavel ved sur
og basisk bessemer som ved martin. Det fremstillede
jern og staal forarbeides i store valseverker og forskjellige
andre anlæg som smedjer, søm-, spiker-, boltefabriker o. s. v.
Ved siden af findes der ogsaa et stort trækulsverk, hvor
den aarlige produktion udgjør ca. 120 000 m.^ trækul
foruden som biprodukter en betydelig mængde
metylalkohol, træeddike og tjære. D.-jernet er kjendt som
et fortrinligt produkt, idet det fremstilles ved hjælp
af trækul og af svovlfri malm. Den aarlige produktion
udgjør ca. 50 000 tons rujern, 45 000 tons
bessemer-staal og 30 000 tons martinstaal. Endvidere drives i D.
teglverk, store sage og høvlerier og en meget betydelig
papirfabrik.
frille — ® Måtresse f,
Kebs-weib n — © concubine, mistress
— (f) concubine, maitresse f.
frimaire (f) m, rimmaaned
(21/11-20/12).
frimas (f) m, rim.
frime (f) f, fjæs; skin. faire
la f. de lade som om.
frimer (f) glo paa,
frimousse (f) f, fjæs, ansigt.
fringale (f) f, skrubsult.
fringe© (besætte med) frynse(r);
pandehaar. fringing reef koral-,
kystrev.
fringille (f) f, (zool.) fmke.
fringue ® f, kluder (tøi, dragt),
fringuer (f) danse; klæde paa.
fripe ® f, mad.
friper ® æde, sluge; øde, bort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
