Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Don ... - Ordbøgerne: F - frisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
Don—Donati
894
Ouse; 112 km. lang. — 3. Elv i Skotland, grevsk. Aberdeen,
udspringer paa Gairngormsfjeldene og falder ud i
Nordsjøen, n. for Aberdeen; 131 km. lang.
Don, ital. og sp. titel; hunkjønsform paa sp. Dona;
port. Dom og Dona; af lat. dominus, -a. I Italien
bruges titelen til prester, i Spanien til hver mand af de
dannede klasser, dog kun i forbindelse med fornavn.
Ligesom tidligere i Spanien bruges Dom i Portugal kun
til kongens og hans nærmeste slegtninges navne.
Dona, se Don.
Dona’cia, sivbuk, vandbuk, en slegt af træbuklignende
biller med langstrakt, oventil metalfarvet, under
silke-haaret krop; brystet meget smalere end vingedækkerne,
første bugrhig længer end de fire andre tilsammen;
følehorn, traadformige, sidder tæt sammen paa panden;
bag-laar lange og fortykkede. Lever paa vandplanter,
larverne under vandet paa rødderne af dem og laver sig
der til forxoupningen en pergamentlignende cocon. Omtr.
et snes norske arter.
Dona Franci’sca, Sydamerika, koloni af tyske
indvandrere i den sydbrasilianske stat Santa Catharina,
1444 km.^ med ca. 25 000 indb. (1902), v. for øen og
havnen Sao Francisco. D. er en blomstrende koloni med
indbringende jordbrug, handel og industri. De vigtigste
byer er D. med ca. 17 000 og Joinville med ca. 3000
indb. (mest tyskere). Grundlagt 1851 af det tyske
«Kolonisations-Verein von 1849 in Hamburg».
Donaghadee [då’nddi], havneby i Irland, grevsk.
Down, prov. Ulster; 2073 indb. (1901). D. er den irske
havn, som ligger nærmest Storbritannien.
Donald, skotske konger; de fire første tilhører
sagnhistorien. D. V Mac Alpin (d. 864); D. VI (d. 900)
kjæmpede haardt mod vikingerne, som erobrede
Orkn-øerne; D. Bane (den vise) (d. 1098), søn af Duncan I
(s. d.), fordrev 1093 sin medbeiler Duncan II og blev
konge efter dennes drab 1094; men 1097 blev D. fanget
af Duncans yngre broder Edgar III, blev blindet og døde
i fængsel.
Donaldson [då’ndldsn], Thomas Leverton (1795
—1885), bekjendt eng. arkitekt, tilhørte den internationale
kunstnerkreds, som i de første aartier af 19 aarh. foretog
arkæologiske reiser og udgravninger i Grækenland (se
G. R. Gockerell). D. har som arkitekt opført flere
fremtrædende bygninger i London, navnlig University
college’s bygninger; D. var ogsaa en produktiv forfatter
paa talrige omraader inden sit fag.
DonalVtius (Donaleitis), Christian (1714—80),
li-thauisk digter. 1740 rektor i Stallupønen og 1743 prest
i Tolmingkemen. Hans digte bestaar i fabler og idyller,
skrevet i heksameter paa lithauisk. I sine idyller har
han med friskt humør og poetisk glød givet realistiske
skildringer af lithauisk natur og bondeliv. Forskjellige
udgaver med tysk oversættelse, f. eks. Nesselmanns (1869).
Donar, høitysk form for Thor.
Donatår, modtager af en gave.
Donatello, eg. Donato di Niccolo di Betto Bardi
(1386—1466), ital. billedhugger af florentinsk skole. Ved
sin hensynsløse naturalisme, ved sit indgaaende
natur-studium, ved sin psykologiske fordybning og ved
karakterskildringens kraft er D. den eg. store grundlægger af
den ital. renaissanceplastik. Allerede tyve aar gl. havde
frisere- friste
D. den lykke at blive beskjæftiget ved hovedopgaverne for
plastisk udsmykning i Florens, nemlig af domen og Or
San Michele og senere af campanilen (1406—26). Hans
arbeider fra den første del af denne tid er præget^af ro
og stræben efter formskjønhed (f. eks. kolossalstatuen af
evangelisten Johannes (1408) og den ungdommelige S.
Georg staaende med skjoldet foran sig (1416; original i
Bargello, kopi paa Or San Michele)). Med statuerne til
campanilen begynder en individualiserende bestræbelse:
statuernes hoveder er portræter af samtidige (f. eks. den
berømte (cZuccone» (skaldepande)). Ved samarbeide med
arkitekten Michelozzo (1425—32), der var ham
behjælpelig med broncestøbning, udvikledes hans arkitektoniske
sans, der fik udslag i forskjellige gravmæler. Med det
berømte broncerelief med Salomes dans i S. Giovanni i
Siena (1427) begynder hans perspektivisk behandlede,
dramatiske reliefkompositioner. Det farvede
marmorrelief «Forkyndelsen» i S. Croce i Florens viser en
udpræget skjønhedssans. 1432 opholdt D. sig i Rom,
hvor studiet af antiken fik indflydelse paa hans kunst,
især i emnevalg (f. eks. de efter genierne paa antike
marmorsarkofager dannede putti). Herhen hører de dansende
engle paa prækestolene i domen i
Prato og domen i Florens (1433
—40, nu i dommuseet). Efter
hjemkomsten fra Rom udførtes
sandsynligvis broncestatuen af
David i Bargello, «den første frit
behandlede nøgne statue fra
re-naissancen», «Judit og Holofernes»
(i Loggia de’ Lanzi) og
bronce-dørene i sakristiet i S. Lorenzo.
Fra denne tid stammer ogsaa
talrige relieffer (delvis i ler) af
madonna med barnet. 1444—54
arbeidede D. paa den
epokegjørende rytterstatue i bronce af
condottierenGattamelataforPadua,
«det første verk af denne art siden
oldtiden». Samtidig udsmykkede
han høialteret i Santo i Padua
med talrige broncearbeider,
hvoriblandt er flere af hans bedste
relieff’er (den hellige Antonius’
undre). Hans virksomhed i Padua fik indflydelse ogsaa
paa malerkunsten (Mantegna). Efter sin tilbagekomst til
Florens skabte han endnu i sin alderdom en række
betj^delige verker, deriblandt den storslagne, dristige
broncestatue af Johannes den døber i domen i Siena.
D.s sidste stordaad var de to prækestole i S. Lorenzo
med sine lidenskabelig bevægede broncerelieffer. [Litt. :
W. Bode, «Die italienische Plastik» (1893), «Florentiner
Bildhauer der Renaissance» (1902).]
Donåter (lat. donatus, bortgivet) benævnes mænd og
kvinder, som uden at aflægge fuldstændigt munkeløfte
gik i kloster som lægbrødre (lægsøstre) og skjænkede dette
sin formue. Donation, gave til et kloster.
Donåti, Cesare (1826—), ital. forfatter, deltog i
revolutionen 1848. Ansat i undervisningsdepartementet 1859.
Blandt hans talrige arbeider merkes «Per un gomitolo»
(1858) og «Rivoluzioni in miniatura» (1875).
frisere - ® frisieren - (e)
dress (the hair) — ® coiffer; faire
les cheveux å: (med krøltang) friser,
frisette (f) f, (liden) krølle,
frisk — (Dfrisch; gesund; (ved
f. mod) guter Dinge sein; (paa en
f.) aufs neue, wieder - (e) fresh;
well, hale, hearty; (ufordærvet)
sound, sweet; new-laid (eggs); (ved
f. mod) o f good cheer; (f. væk)
without ceremony; (paa en f.)
afresh; in fresh - (?) frais; vif;
gai; (ved god helse) bien portant,
en bonne santé; (paa en f.) de
nouveau, de plus belle; (avec des
forces) nouvelles, renouvellées; (f.
væk) sans hésiter, hardiment.
friskfyr — (D Brausewind,
Wild-fang m — (e) coxcomb, swell - (f)
(jeune) étourdi, écervelé m.
frisk @ hoppe, danse; logre,
gjøre sig til (hund).
friske: f. paa (vinden)
(auf)frischen — @ freshen - ®
fraichir.
friskhed - © Frische,
Frisch-heit f — @ freshness — fraicheur.
friskne: f. til - (t) genesen
-© be restored (to health) - (f)
guérir, se rétablir.
frisquet (f) kjølig; m,
kjølig-hed.
frisson(nement) ® m,
(kulde)-gysning. frissonner grøsse,
skjæl ve, ryste.
frist — (t) Frist f - © respite.
grace, delay — (D délai, répit.
temps m.
Frist (t) f, frist, henstand,
friste - ® (sein Leben muh-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
