Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Domitius ... - Ordbøgerne: F - frikadelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891
friperie—friser
Domodo^ssola, by i det nordvestlige Italien, prov.
Novara, i Ossola-dalen, ved den seilbare elv Toce og ved
jernbanen til Simplon, ligger 305 m. o. h. og har 3750
indb. (1901). Der avles vin, frugt og silke. I nærheden
ligger et meget besøgt valfartssted (Kalvariebjerg).
Domostro^i (rus., husordningen, hustavlen), et
merke-ligt rus. skrift fra omkr. 1560, indeholdende i 64 kapitler
en række udførlige forskrifter vedrørende de fleste af det
daglige livs forhold. Skriftet, som er af betydelig
kulturhistorisk værd, angives at være forfattet af munken
Sylvester, som dog med sikkerhed kun vides at have
skrevet det sidste kapitel, den saakalte «Lille domostroi».
Domovi^k el. domovoi’ (af rus. c?om, hus) er i
Rusland betegnelsen for det væsen, som hos os kaldes nissen.
Den rus. folketros forestillinger om dette væsen svarer
omtrent til vore egne.
Dompapslegten (pijrrhula), spurvefugle tilhørende
finkernes familie (s. d.). Nebbet næsten lige høit som
langt. Halen lang, i spidsen omtr. tver. Fødderne korte
og sterke, fjær klædningen blød og tæt. Kjønnene som
regel ulige. De til d. hørende fugle har sit hjem i
Europas og det nordlige Asiens skoge, hvor de lever i trærne
og ernærer sig af knopper og frø. — Slegten omfatter
vel ti arter, hvoraf i norden kun findes én, nemlig
dompapen (p. pyrrhiila). Farven paa ryggen og skuldrene
blaagraa, den øvre
del af hovedet,
partiet om nebroden,
samt halen sort,
over- og
under-gumpen hvid,
hovedets sider, halsen
og undersiden hos
hannen vakkert
zinnoberrøde, hos
hunnen rødgraa.
Vingerne sorte
med et graahvidt
tverbaand, inderste
armfjærs yderfane
rødlig. Neb og
fødder sorte.
Størrelsen vekslende; længde 160—190 mm. — D. findes over
størstedelen af vort land og gaar i nord helt op til
Alten og Varanger. Under forplantningstiden holder den
sig som regel inde i skogene og lever tilbagetrukket her
ogsaa hele sommeren. Senhøstes og om vinteren
besøger den ofte i smaa flokke mere beboede pladse. —
D. lader sig let tæmme og trives godt i fangenskab.
Lokketonen vakker fløitelignende, sangen lav,
eiendommelig, men ikke særlig smuk. — Eggene, fem i talet,
er blaagrønne med graa og sorte flekker og ca. 20 mm.
lange. De lægges i et rede af kviste og græsstraa inde
ved stammen af mindre trær eller ude paa grenene af
større.
Domprovst er i den romerske kirke titelen for
forstanderen for domkapitlet. I den evangeliske kirke er
navnet enkelte steder bibeholdt; saaledes bærer i
Danmark sognepresten ved Roskilde domkirke titel af d.
Domremy-la-Pucelle [ddrdmi’-la-pysæ’l], landsby i
det østlige Frankrige, depart. Vosges, i en vakker dal ved
Domodo’ssola—Don
892
Dompap.
ødsle; krølle, forjaske; (sa lecon)
skulke.
friperie (f) f, brugte klæder,
sager, juks, rask, skrammel;
mar-chandiserforretnlng.
fripe-sauce (|) m, fraadser;
daarlig kok.
fripier (f) m, marchandiser.
fripon (f) m, gavtyv, hallunk,
kjeltring; skøier, skjelm; skjelmsk,
skalkagtig.
friponneau (?) m, liden skøier,
skjelm.
friponner (f) bedrage, narre,
snyde.
friponnerie (f) f, bedrageri,
fanteri, skjelmsstykke,
fripouille ® f, rak, pak.
fripperer (e) marchandiser.
Domremy: Jeanne d’Ares hus.
elven Maas. 275 indb. (1906). I D. fødtes Jeanne d’Arc
6 jan. 1412.
Domsaga kaldes i Sverige underdomstolens distrikt,
nærmest svarende til vort sorenskriveri; hver by danner
egen d., paa landet bestaar d. af et eller flere hårad
eller tinglag; domstolen kaldes i byen rådstufvurått, paa
landet håradsrått.
Domsakt, se Akt.
Domsforkyndelse, se Dom.
Domsjon, lasteplads i Sverige, Våternorrlands lån,
Ångermanland, 1379 indb. (1900). D. har en dampsag,
der i 1905 beskjæftigede 308 arbeidere og tilvirkede
varer til en værdi af 995 226 kr.
Domskoler oprettedes i den tidligere middelalder i
tilknytning til domkirkerne. Den første skyldes biskop
Chrodegang af Metz 760, som forpligtede sine
underordnede geistlige til at leve efter en strengere canon og
lod disse canonici eller kanniker undervise unge
mennesker i tidens lærdom under streng tugt. I alle katolske
lande fulgtes eksemplet, og d. eller katedralskoler
oprettedes i stiftsbyerne. Flere lærde skoler har beholdt
navnet i vore dage.
Domstol er en institution, som har ret til at.afsige jur.
dømme, enten den er beklædt af én eller flere dommere.
Domæner (af lat. dominium, herredømme) er i en del
lande (f. eks. Frankrige, Tyskland, Østerrige, Rusland)
den finansvidenskabelige betegnelse for statens faste
eien-domme, navnlig dens landeiendomme, hvis afkastning
udgjør en del af statsindtægterne. I enkelte lande (navnlig
i stor udstrækning i Rusland) har man kron-d., hvis
indtægter tilfalder statsoverhovedet personlig.
Don. 1. Elv i Rusland, oldtidens Tanais, udspringer
0. for Tula, gaar først mod s., saa mod s.ø., bøier
derefter mod s.v. og falder i det Asovske hav; 2134 km.
lang. Dens vanddistrikt er 430 250 km.’^ D. optager 37
bielve, af hvilke Sosna og Donez fra høire og Voronez,
Ghoper Medvidiza og Manytsch fra venstre er de vigtigste.
D. er seilbar omtr. 1500 km., og der er regelmæssig
dampskibsfart til Kalatsch. D. er rig paa fisk. — 2.
Elv i det nordlige England, grevsk. York, flyder forbi
Sheffield og Doncaster, optager Dearne og falder ud i
frippery gamle klæder, handel
med saadanne.
friquet (f) m, (zool.) pilfink,
skogspurv.
frire ® stege; speile (eg),
frisage (f) m, krusning,
frisbi ® m. kulde,
frisch (t) frisk; fersk,
frisch-auf frisk mod! frischweg frisk
væk.
Frische ® f, friskhed;
sommer-ophold(ssted).
frisch en ® forfriske, kjøle,
svale.
Frischling ® m, vildsvin,
frise ~ (t) Friese f, Fries m (n)
— @ frieze — ® frise, plate-bande f.
frise (f) f. vadmel; frise, bord.
friser (f) krølle, kruse; streife;
være krøllet, kruset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
