Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorestad ... - Ordbøgerne: F - Frost ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905
Dorestad—Dorn
906
Frost—froussard
Lakonien og Messenien; de opr. indbyggere blev enten
fordrevet eller underkastet (se Periolker og Hel o ter).
Flere nyere forskere benegter traditionens rigtighed.
Senere bredte d. sig ved kolonianlæg baade til
sydvestkysten af Lilleasien og til Syditalien (Storgrækenland).
D.s vigtigste stat var Sparta. I modsætning til den
ioniske stammes letbevægelige aand var d. stive og barske;
for d. stod staten saa høit over den enkelte, at statens
opsyn blandede sig i alle mulige private forhold, og
ingen aandelig frihed kunde bestaa; forfatningen i d.s
stater var i regelen aristokratisk.
Dorestad, se Dor s tad.
Dorg. 1. Fiskeredskab, bestaaende af et med krog
forsynet tyndt snøre, der slæbes efter en i bevægelse
Dorgline.
værende baad (eller
fartøi). Der benyttes
dels naturligt, dels
kunstigt agn. D.
anvendes saavel i ferskt
som salt vand. At
fiske med d. kaldes at
dorge. — 2.
Lokalnavn (Tinnsjøen) for
-fiskeredskabet line
(bakke, rev, stegle).
Dorgali, landsby paa Sardinien, prov. Sassari; 5200
indb. (1901). D. er bekjendt for sin drypstenshule.
Doria, gl. navnkundig genuesisk adelsslegt, som fra
12 aarh. har spillet en rolle i byens historie. — 1.
Andrea D. (1468—1560), slegtens mest berømte skud, lærte
som ung krigshaandverket hos Federigo af Urbino og
Alfons af Neapel. Da denne sidste blev fordrevet af
franskmændene, søgte D. forgjæves at gjenerobre landet
og flakkede dernæst om i forskjellig tjeneste. Efter at
have tjent Ludovico Sforza af Milano, kjæmpet mod
Cesare Borgia og Julius II, samt i sjøslag mod piraterne,
traadte han i Frans I af Frankriges tjeneste som admiral.
Efter Pavia-slaget (1525) var han en kort tid pavelig
flaadechef, men dernæst atter hos Frans I. Det lykkedes
ham at fravriste Karl V Genua, og han deltog i Neapels
beleiring, men da Frans I viste sig utaknemmelig, gik
D. harmfuld over til keiseren. I dennes navn beleirede
og tilbageerobrede han nu atter Genua (1529). Skjønt
han nu havde magt over byen, lod han dog en fri
forfatning indføre, og folket hædrede ham som
«fædrelandets fader og befrier». Som keiserens storadmiral
be-kjæmpede han tyrkerne 1532 og 1535, reddede 1541
keiserens hær i Alger og vandt 1543 ved Nizza en stor
seier over den tyrkiske sjøhelt Gheireddin Barbarossa.
Med kraft og klogskab arbeidede han paa at sikre sin
slegt en indflydelsesrig stilling i Genua. 1554 fordrev
han franskmændene fra Corsica. — 2. Giannettino D.
(d. 1547), forann.s nevø, afløste Andrea som storadmiral,
endnu medens denne levede. Men hans anmassende
optræden vakte en sterk harme imod ham baade blandt
folket og adelen, især Fieschi’ernes slegt. Der dannedes
med Gianluigi de Fieschi i spidsen en sammensvergelse
mod ham, som 2 jan. 1547 kom til udbrud og kostede
ham livet. — 3. Giovanni Andrea D. (d. 1606),
forann.s søn, men adopteret af Andrea D., vandt ry
1556 ved at beseire den frygtelige tyrkiske sjørøver
Dragul. 1560 tog han del i Tripolis’ beleiring og
til-kjæmpede sig 1564 en seier ved Corsica. Senere opfyldte
han ikke de forventninger, hans ungdom havde vakt.
1570, da venetianerne var sterkt truet paa Cypern, fik
D. overkommandoen over hjælpeflaaden, men formaaede
ikke at afverge øens tab. Heller ikke i sjøslaget ved
Lepanto 1571 vandt han nye laurbær.
Dorier, se Dorer.
DorignyNicolas (1658—1746), fr.
kobberstikker. Elev af Audran. Har bl. a. stukket Rafaels
kartoner i Hampton Court og Rafaels Gaiathea og
Psykemyte (f2 blade).
Doris var efter græske sagn en havgudinde, datter af
Okeanos, gift med Nereus og moder til Nereiderne.
Doris. 1. Landskab i Mellem-Grækenland i oldtiden
(omtr. 200 km.^), beliggende mellem Oitebjerget og
Parnassos (om dets besættelse af dorerne, s. d.). D.
regnedes af dorerne for deres moder- og stamland og
beskyttedes derfor flere gange af stamfrænderne under
vanskelige forhold. — 2. Fællesnavn for alle doriske
kolonier paa Lilleasiens sydvestkyst og de nærliggende
øer, navnlig Rhodos og Kos; den vigtigste by der var
Knidos. Efter perserkrigene var D. først afhængigt af
athenerne, senere uafhængigt.
Doris, slegt af nøgne gjellesnegle med tarmaabningen
liggende bagtil paa ryggen i midtlinjen, omgivet af en
krans af fjærformede gjeller. Flere arter, som lever
paa tangen, almindelig ved vore kyster.
Dorisk kaldtes en af de flere tonerækker i den gamle
græske musik i en intervalfølge V2, Vi, Vi, V2, Vi, Vi,
altsaa e, f, g, a, h, c, d, e. I middelalderen blev navnet
overført paa en af kirketonearterne, den saakaldte «første»,
d, e, f, g, a, h, c, d.
Dorisk dialekt, se Græsk sprog.
Dorisk stil, se Bygningskunst.
Dorisk vandring, se Dorer.
Dorking [då’dklQ], by i det s.ø.-lige England,
grevskabet Surrey, ved Mole, bielv til Themsen; 7670 indb.
(1901). Kalkbrænderier; betydelig handel med høns.
Dorking [då’dMn], se Høns.
Dormitor, se Dur mi tor.
Dormitorium (lat ), sovesal.
Dorn, Bernhard (1805—81), t.-rus. orientalist, 1826
professor i østerlandske sprog ved universitetet i Charkov,
1835 professor i Asiens historie og geografi ved det
orientalske institut i Petersburg. Hans studier gjaldt
fornemmelig Irans, Turkestans og Kaukasuslandenes
geografi og historie, jfr. hans hovedverk «Muhammedanische
(Dgelée f. frostblemme, -knude
— ® Frostbeule f, -knoten m
-© chilblain - ® engelure f.
Frost © m, frost,
frost © frost; glassere;
mat-sllbe; skrabe, skravere (tegning),
f.-nail isbrod.
frosteln ® kulse, grøsse.
Fro-Steln n, kuldegysning.
frostig ® kold; kuldskjær.
Frostigkeit ® f, kulde (fig.),
frostiness © iskulde, frost.
Frostler, Frostling ® m,
frysepinde.
froth © skum; (lade) skumme,
bedække med skum.
frothy © skummende; blød,
usolid; let, indholdsfattig, vindig.
frottage (?) m boning, pudsing,
polering.
frotte (f) f, fnat, skab,
frottée ® f, en portion juling,
frottement (f) m, (ind)gnidning,
frottering; friktion; berøring,
omgang (med),
frotter (f) (ind)gnide, frottere;
bone, skure; pudse, polere; stryge
(kniv); jule.
frotteur (?) m, boner,
frottin (?) m, billard.
frottoir (?) m, tørkeklud,
viske-klæde; frotterklud, -børste;
(bone)-kost; strygeflade.
frouer (?) (jagtudtr.)
lokke-(fugle).
frou-frou ®m, rasling, faire
du f. rasle; blære sig.
frou-frouter rasle,
froussard (?) m, kujon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
