- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
907-908

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorestad ... - Ordbøgerne: F - Frost ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frousse—frugifére

907

Dorn—Dorregaray

908

Quellen zur Geschichte der siidlichen Kiistenlånder des
Kaspischen Meeres» (1850—58, 4 bd.).

Dorn, Heinrich Ludwig Edmund (1804—92),
t. komponist og musikforfatter, anseet lærer, virkede i
Hamburg, Koln, Leipzig, Berlin, hvor han en tid var
hofkapelmester. Udmerket dirigent og skarp kritiker.
Operaer, balletmusik, symfoni, kammermusik, sange og
en stor selvbiografi.

Dorn, se Dor.

Dornach, fabrikby i Elsass, 3 km. v. f. Miihlhausen;
8431 indb. (1905). Spinderier og væverier.

Dorna Watra, by i Østerrige, prov. Bukovina, ved
den lille elv Bistritza, 789 m. o. h.; 5159 indb. (1900).
D. er et besøgt badested paa grund af sine jern- og
svovlholdige kilder.

Dornbirn, by i Østerrige, landskab Voralberg, 10 km.
s.ø. f. Bodensjøen; 13 052 indb. (1900). Bomulds-,
silke-og jernindustri.

Dorner. 1. Isaak August D. (1809—84), t. prot.
teolog, sukcessiv professor i Tiibingen, Kiel, Konigsberg,
Bonn, Gottingen og fra 1862 i Berlin. Han var en af de
betydeligste repræsentanter for den spekulative teologi
eller formidlingsteologien. Af hans skrifter er de
betydeligste: cEntwickelungsgeschichte der Lehre von der Person
Ghristi» (1839, 2 udg. 1846—56), «System der christlichen
Glaubenslehre» (1879—81, 2 udg. 1886—87), «System der
christlichen Sittenlehre> (1885). — 2. August Johannes
D. (1846—), foreg.s søn, prot. teolog, blev 1874 professor
ved presteseminaret i Wittenberg, 1889 ekstraordinær og
1891 ordinær professor i teologi i Konigsberg. Han
har skrevet adskillige skrifter, væsentlig af
religionsfilosofisk indhold.

Dornoch [då’dndk], by og sjøbad i Skotland,
grevskabet Sutherland, ved D. Firth; 624 indb. (1901). D.
har en gotisk katedralkirke og var tidligere residens for
biskopen af Sutherland.

Dorogobu’sj, by i Busland, guv. Smolensk, ved Dnjepr,
som her er seilbar; 6640 indb. (1897). Handel med
landbrugsprodukter.

Dorohoi, by i Bumænien, i den n.v.-lige del af
Mol-dau, ved Pruths bielv lijia; 12 701 indb. (1899). D. har
to kirker og gymnasium; stor handel.

D5ros nævnes i de græske oldsagn som søn af Hellen
(s. d.) og stamfader til Dorerne.

Dorothea, den hellige, en kappadokisk kvinde,
som skal have lidt martyrdøden under Diocletian.
Helgendag 6 febr.

Dorothea af Brandenburg (1430—95), d.-n.
dronning, egtede 1445 Kristoffer af Bayern og efter hans død
Kristian I. Fortællingen om hendes paatænkte giftermaal
med Knut Gyldenstjerne 1448 er ubeviselig. Energisk
og klog øvede hun baade før og efter Kristian l’s død
megen indflydelse. Som enke boede hun paa Kallundborg
og havde som len Slesvig og Holsten, hvor hun forgjæves
søgte at skaffe sin søn Fredrik (I) enemagten.

Dorothea af Sachsen-JLauenburg(1511—71), d.-n.
dronning, egtede 1525 hertug Kristian (III), konge 1534.
Som enke (fra 1559) boede hun paa Koldinghus; hendes
herskesyge og partiskhed for den yngre søn Magnus bragte
hende ofte i strid med kong Fredrik II og rigsraadet.
Forhindrede Fredrik fra at gifte sig med Anne Hardenberg(s. d.).

Dorothea Engelbretsdatter

Dorothea Elisabeth (1629—87), datter af Kirstine
Munk, blev ikke anerkjendt af Kristian IV som hans barn;
han kaldte hende «den kasserede frøken» og sendte hende
1637 til Hamburg. Efter kongens død erklærede
rigsraadet hende for egtefødt. Død som nonne i Koln.

Dorothea Engelbretsdatter (1635—1716), n.
salmedigterinde, var en bergensk prestedatter og blev 18 aar
gammel gift med magister Ambrosius Hardenbeck, der
efterfulgte hendes fader i embedet som sogneprest ved
domkirken. Hendes
første salmesamling
«Sjælens sangoffer» blev trykt
i Kra. 1678 og er siden
udkommet i mindst et
snes oplag. I 1685 døde
hendes mand, hvorefter
hun afleverede til
trykken samlingen
«Andægtige taare-offer for
bodfærdige syndere» samt
«Ghristelig val et fra
verden» (1698). Alene disse
titler viser, at hendes
digtninggiennemgaaende
bærer et trist og
begrædeligt præg. At dette
mere var en tribut til
tidens smag end
egentlig naturligt for hendes
temperament og
livssyn, fremgaar af hendes
leilighedsdigte og rimbreve, hvor hun anslaar en lystig
og høist usnerpet tone. — I Landstads salmebog findes
optaget fire af hendes begravelsessange.

Dorp, se Solingen.

Do’rpat, se Jurjev.

Dorph, Anton Laurids J ohannes (1831—), d. maler,
søn af nedenn. N. V. D. (1783—1858). Elev af akademiet
og senere af Marstrand, reiste 1854 og 1859 i udlandet,
blev 1893 titulær professor. D. har især virket som
portrætmaler og folkelivsskildrer («Fiskerhustruen venter
mandens hjemkomst», «Børn i klitterne»). Flere
altertavler («Kristus hos Martha og Maria», «Kristus og de
smaa børn»), som ved sin smukke og letfattelige
komposition er blevet meget afholdt, skyldes ham,

Dorph, Niels Vinding (1783—1858), bekjendt d.
oversætter, teologisk og filologisk kandidat, har fra latin
oversat Horats’ oder (paa prosa) og Holbergs «Niels
Klim», fra græsk alle Sofokles’ tragedier, 4 af Aristofanes’
komedier og Aischylos’ tragedier undtagen «Orestien»,
som er oversat af Brøndsted, men udgivet af D.

Dorph, Niels Vinding (1862—), d. maler,
brodersøn af A. L. J. D.^ arbeidede under Krøyer og Tuxen,
har dels malet lyriske landskabsbilleder med
sommer-natsstemninger, dels genrebilleder, dels endelig portræter,
paavirket af engelsk kunst. For et portræt fik han 1904
aarsmedaljen. Har desuden arbeidet ivrig for
kunstindustrien.

Dorregaray, Don Antonio (1820—82), sp. karlistisk
general. Traadte 1836 i Don Carlos tjeneste, men gik
1839 over i den spanske hær. Ved revolutionen 1868

frousse ® f, mavepine (d. e.
skræk), lampefeber.

froiizy (e) lugtende, muggen;
skyet, blakket.

froward @ stridig, trassig,
frown @ rynke panden ; se
truende, med sterk misbilligelse (paa);
panderynkning; straffende blik.

Frucht ® f, frugt; sæd, korn;
(af)grøde; foster.

frugtescence © modning(stid).
fructidor ® m, frugtmaaned

fructifére (f), fructiferous

(e) frugtbringende, -bærende,
fructifiant, fructificateur (D

(m), befrugtende, befrugter.

fructification (e) & (f) f, be-

frugtning(sorganer).

fructifier (g bære, sætte frugt,
faire f. befrugte = fructify ©.

fructueux (f) frugtbar,
indbringende.

frue — ® Frau f - © (hus-)
mistress; (adelig dame) lady; (foran
navne) Mrs.; (i tiltale) madam! —
(D (foran navne) madame, Mme;
(gift kvinde) dame, femme (mariée)
f; (hus-) maitresse f.

fruentimmer — (t)
Frauen-zimmer, Weib n - © woman,
female — ® femme f.

frugal ©&(?) nøisom, tarvelig;
© ogs. sparsommelig, økonomisk.

frugalité (?) f, frugality ©
tarvelighed, nøisomhed; © ogs.
sparsommelighed.

frugifére (f) frugtbærende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free