Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorsal ... - Ordbøgerne: F - frugivore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
911 Dossi—Douai
frugtsommelighed—^frusqu(in)er
Dossi, Dosso, eg. Giovanni diNiccolo Luteri
(ca. 1479—1542), ital. maler af skolen i Ferrara. Elev
af Lorenzo Costa i Bologna. Arbeidede i Mantua (1512),
Trient (1532) og især i Ferrara. — Religiøse, mytologiske
og fantastiske billeder med romantisk stemning,
fantasifulde og med betydelig farveglød. Minder noget om
venetiansk kunst.
Dossier [dåsjé] (fr.), en pakke aktstykker vedrørende
en enkelt bestemt sag og samlet i en mappe, paa hvis
ryg (dos) en paaklæbet og beskrevet seddel angiver
mappens indhold (f. eks. d.-Dreyfus, den mappe som
indeholdt aktstykker til Dreyfus-sagen).
Dost Muhammed khan (1798—1863), afghansk fyrste,
søn af Feth Ali; blev 1823 hersker i Kabul og antog
1835 titel af konge (padisha). D. sluttede sig 1838 til
Rusland og truede i forening med Persien englændernes
herredømme i Indien, men blev slaaet og maatte overgive
sig 1840; slap fri 1842, blev emir af Afghanistan, hjalp
sikherne i oprøret 1845, men blev atter slaaet. D. vilde
nu vinde indflydelse i Bochara og erobre Herat, kom
derved i fiendtligt forhold til Rusland, sluttede forlig
med England 1855 og bemægtigede sig Herat 1863. D.
efterfulgtes af sin søn Shir Ali (s. d.).
Dostoje’vskij, Fjodor M i c h a i 1 o vitsj (1821 — 81),
rus. romanforfatter, f. i Moskva, d. i St. Petersburg. Vakte
opsigt allerede 1846 med
sin første roman «Fattige
folk», hvori han giver
mesterlige skildringer fra
livet inden St. Petersburgs
lavere embedsstand. Efter
dette verk fulgte i løbet
af et par aar et halvt snes
mindre fortællinger («Det
svage hjerte», «Hvide
nætter», «Gutteblod» o. fl.).
Men saa afbrødes
pludselig hans virksomhed i 1849,
da han for deltagelse i en
socialistisk og slavofil
forening blev dømt til døden.
Paa skafottet benaadedes
han dog med forvisning til
Sibirien, og efter fire aars
forløb formildedes ogsaa
denne straf til
militærtjeneste i et sibirisk regiment. Da han endelig i 1859 blev
helt fri, var hans allerede tidligere svage helbred helt
knækket. Men hans aand var usvækket, og samværet med
ulykkelige medmennesker i Sibirien havde givet ham et
dybere indblik i og klarere forstaaelse af det menneskelige
sjæleliv. Da han efter hjemkomsten gj en optog sin
forfattervirksomhed, traadte han i sine verker frem i sin
fulde storhed som Ruslands dybeste menneskekjender. —
Fra denne periode skriver sig saaledes «De forurettede
og undertrykte» (1860), hans berømte «Optegnelser fra det
døde hus» (1862), gribende skildringer af de rus.
straffangers liv (kun i forkortet overs, af K. Berlin), samt
hans hovedverk «Brøde og straf» (1866; i overs.
«Raskol-nikov»). I denne sidste roman har D. givet nogle af de
fineste og dybeste analyser af en forbryderkarakter, som
F. Michailovitsj Dostojevskij.
912
nogensinde er skrevet. Bogen indeholder tillige
interessante bidrag til den rus. nihilismes udviklingshistorie.
Af senere arbeider kan nævnes «Idioten» («Fyrst
Mysch-kin»; 1868), «De besatte» (i overs.: «Nihilister»; 1871 —
72) og «Brødrene Karamazow» (1879—80), der alle ogsaa
staar meget høit i psykologisk henseende, men er mere
usikre i sin form og skjæmmes af en vis taaget og
intolerant mysticisme. — I dyb og skarpsindig analyse af
sjælelivets patologi staar D. høiest blandt naturalismens
store romanforfattere. Hans skarpe blik er forenet med
et varmt hjerte og dyb medfølelse for de ulykkelige,
hvis sjæleliv han skildrer, og troen paa det godes seier
i dem gjennem kjærlig behandling er sterk hos ham. —
Hans skildringer er yderst detaljerede og derfor ofte
brede og vidtløftige, men neppe nogensinde trættende.
Hans indfl^^delse i Europa, særlig Tyskland og Norden,
gjorde sig gj ældende fra 1880-aarene af. Ved sin
rent psykologiske metode har hans verk her været en
medbestemmende faktor for overvindelsen af den snævre
kamprealisme; ved sin forkjærlighed for
undtagelses-karakterer samt fremdragen af det underbevidste sjæleliv
har han ligeledes i væsentlig grad bidraget til dannelsen
af det splittede, lunefulde, «romantiske» øiebliksindivid,
der optræder i litteraturen efter 1890, fremforalt hos
K. Hamsun. Paa norsk er oversat «Fire fortællinger»
ved J. Bøgh, «Krotkaja» ved G. Gran, «Raskolnikow» ved
K. Winther-Hjelm etc. [D.s samlede verker udkom i St.
Petersburg 1882—83 og paany 1892. — N. Hoffmann,
«M. D. Eine biographische Studie», Berlin 1899;
Meresj-kovski, «Tolstoj och Dostojevski» (Stockh. 1906).]
Dotålsystem, den romerretslige ordning af
egtefæl-lernes formuesforhold, hvorefter intet formuesfællesskab
herskede mellem dem (se Dos). Dette system fik med
den øvrige romerret i middelalderen indpas i
Mellemeuropa, ikke i nordisk ret.
Dotation (lat), eg. erlæggelse af medgift (se Dos);
benævnelsen d. bruges nu om gaver til offentlige stiftelser
eller indretninger, ogsaa om æresgaver til af staten
fortjente mænd.
Dotere, eg. at erlægge medgift, bruges om at yde en
dotation (s. d.).
Dottore (ital.), «doktor», er navnet paa den staaende
pedantfigur i commedia dell’ arte.
Dou [dau], Gerard (Gerrit) (1613 — 75), holl. maler.
Elev bl. a. af Rembrandt (1628—31). Arbeidede især i
Leiden. Paavirket af Rembrandts første sirlige manér,
som ha førte videre til den yderste glathed i udførelsen.
Til den detaljerede behandling svarer billedernes lille
format. Mest interiører fra det borgerlige liv, delvis med
effekter af kunstigt lys, og brystbilleder af figurer i
aabne vinduer. Medens D.s og van Mieris’ billeder har
adskillig malerisk skjønhed, udartede dette «Klein- und
Feinmalerei» hos deres mange efterfølgere (Schalcken, van
der Werff o. fl.) til kulde, glathed, smaalighed og manér.
(Se portræt næste side.)
Douai [dwæ’], by i det nordlige Frankrige, depart.
Nord, ved Scarpe, 33 km. s. f. Lille; 21 930 indb. (1901).
D. er omgivet af fæstningsverker, men er ophørt at være
fæstning, har flere kirker, et raadhus med et 40 m. høit
taarn, et arsenal, et teater, flere skoler, et bibliotek paa
90 000 bd., et museum; hatte-, vogn-, glas- og maskin-
frugtsommelighed — (t)
Schwangerschaft f - © pregnancy
- (f) grossesse f.
friih ® tidlig. F.geburt f.
abort. F.gottesdienst m,
fro-præken. F.jahr n, vaar.
F.-messe, -mette f, ottesang,
f.-reif fremmelig. F.reife f,
fremmelighed. F.stiick n, frokost.
f.stiicken spise frokost, f.zeitig
tidlig.
Fruhe (t) f . in der F. tidlig
paa morgenen.
Friihling ® m, vaar.
fruit © & (f) m, frugt,
fruitage © frugt(høst).
fruiter © frugtskude.
fruiterer ©, fruitier ® m,
frugthandler; (f) ogs. frugthave,
-kjelder; (adj) frugt-.
fruiterie (?) f, fruitery ©
frugtkjelder; (f) ogs. frugthave; ©
ogs. frugt.
fruitful(ness) © frugtbar(hed).
fruition © nydelse, brug.
fruitless © ufrugtbar;frugtesløs,
fruit-stand, -vase ©
frugt-vase.
frumentaceous © korn(agtig)-.
frumenty © velling,
frump © sladrekjærring;
pertentlig gammel dame.
frush © straale, kraake (i
hestehov).
frusques (?) f pl,
klædningsstykker, kluder, sager, tøi.
frusqu(in)er ® klæde paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
