Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorsal ... - Ordbøgerne: F - frugivore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
Dorsal—Dossering
910
fr u gi vore—frugtsommelig
traadte han ud af hæren, men gik 1872 i den yngre Don
Carlos tjeneste og blev overanfører for dennes tropper,
og som saadan blev han ansvarlig for den grusomhed,
som udøvedes af karlisterne. Flygtede 1876 til England
sammen med Don Carlos.
Dorsal, hvad der hører til ryggen (lat. clorsum).
Dorsaler (gram.), tungelyd, en temmelig ubestemt
betegnelse, omfattende de mange lydarter, der beror
paa, at tungens øverste flade nærmes til en af de faste
munddele (fra tænderne til drøvlen).
Dorset [då’dset], eng. adelstitel, baaret af familierne Grey
(s. d.) og Sackville. 1. Thomas Sackville, jarl af D.
(1536—1608); medlem af underhuset 1557, stod i høi
gunst hos Elisabeth, som 1566 ophøiede ham til peer
som Lord Buckhurst og anvendte ham i diplomatiske
sendelser; 1586 en af Maria Stuarts dommere. Efter
sin fiende Leicesters død blev han storskatmester 1599 og
af Jakob I ophøiet 1604 til jarl af D. — 2. Charles
Sackville, 6 jarl af D. (1637—1706), var en trofast
tilhænger af Stuarterne, men modsatte sig dog Jakob II’s
ulovlige og tyranniske regjering; spillede en stor rolle
ved revolutionen 1688 og vandt Vilhelm af Oraniens
gunst. D. var en høit begavet, aandfuld og human mand,
skattet af sin samtid som digter og digtermæcen.
Dorset (Dorsetshire) [då’dsdt, -sid], grevskab i det
sydlige England, ved Kanalen, 2559 km.^ med 202 063
indb. (1901). Midt gjennem grevskabet strækker sig
nogle lave kridtbjerge. Af elve merkes Frome, Trent og
Stour. Klimaet er mildt og sundt. Akerbruget er den
vigtigste næringsvei, men ogsaa kvægavlen er betydelig,
og grevskabet er berømt for sine faar. Af mineraller
findes porcellænsler og cement («Portland cement»), især
paa halvøen Portland. Hovedstad Dorchester.
Dorsiventråle kaldes planteorganer, som har to
udpræget forskjellige sider, en over- el. rygside og en
under-el. bugside. Forskjellen kan ytre sig i den anatomiske
bygning eller i farve etc. som hos løvblade eller med
hensyn til bladstilling og rodudvikling som hos d. stængler.
Dorsiventraliteten skyldes den forskjellige belysning paa
organets to sider og findes derfor helst hos saadanne
planter, som er tiltrykt til jorden eller svømmer paa
vandet eller der, som de fleste løvblade, gaar mere eller
mindre vandret ud i luften fra aksen.
Dorstad, ved Lech, nær Utrecht, var i den tidlige
middelalder en betj^delig handelsby, bl. a. myntsted for
Karl den store. Den stod i livlig forbindelse med de
nordiske lande, især (tillands) med Hedeby i
Sønderjylland og med Bjorko (Birka) i Sverige. Aar 834 og
senere gjentagne gange plyndredes og herjedes byen af
vikinger. Paa dens plads ligger nu Wyk by Duerstede.
Dorsténia, planter af morbærfamilien, med meget
eiendommelig blomsterstand. Denne er nemlig udvidet
til en skive, paa hvis flade de enkjønnede blomster sidder
nedsænket i gruber. Flere arter har giftige rødder,
som er officinelle (bezoarrod).
Dorstfeld, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
ved Emscher; 8321 indb. (1905). Store kulgruber.
Do’rsum (lat.), ryg, ryggen af haanden, undersiden af
bladene paa en plante.
Dortmund, by i Preussen, prov. Westfalen, 175 577
indb. (1905). D. er midtpunktet for det store kul- og
industridistrikt i Westfalen og er i det hele en af
Tysklands vigtigste industribyer. I omegnen brydes der
aarlig omtr. 1 mill. tons kul, som bruges i byens mange
jernverker og maskinfabriker. Byen har videre mange
møller og sagbrug, betydelig skibsbygning, samt endelig
30 bryggerier, som i 1901 producerede over 1 200 000 hl.
øl. D. er et vigtig jernbaneknudepunkt og har stor
handel med kul, jern og industriprodukter; handelen er
øget meget i den senere tid ved anlægget af
D.-Ems-kanalen (stor havn). Der er flere store
handelsselskaber i D., handels- og haandverkskammer, børs etc.
Byen har mange vakre bygninger, deriblandt et gammelt
og et nyt raadhus, 6 protestantiske og 6 katolske kirker
og synagoge (af befolkningen er 90 081 protestanter, 82 551
katoliker og 2204 jøder), flere mindesmerker over keiser
Wilhelm I, Bismarck o. s. v. Der er mange skoler,
gymnasier, haandverks- og handelsskoler, landbrugsskole
o. m. — D. omtales første gang i 899. — D.-Emskanalen
forbinder det westfalske industri- og kuldistrikt med
Ems. Den udgaar fra byerne Herne og D., passerer
Miinster, krydser Ems flere gange og følger fra Meppen
af den kanaliserede Ems til udløbet. Bygget 1892—99;
280 km. lang, 30 m. bred, 2.5—3 m. dyb; mange sluser,
da den har et fald paa 71 m. Tjener til transport af
kul og jern.
Dory, fladbundede robaade efter amerikansk mønster,
anvendes fra fiskedamperne under havfisket udenfor
Norges vestk3^st.
Dory^foros (græ.), «spydbæreren», statue af
Polyklei-tos (s. d.).
Dos (lat ), den medgift, som ifølge romerretten
hustruen skal bringe med sig i egteskabet til bestridelse
af de fælles udgifter. Manden faar eiendoms- og
raadig-hedsretten over d., er dog i senere romerret uberettiget
til at sælge eller pantsætte den og skal, naar egteskabet
opløses, levere medgiften uafkortet tilbage til hustruen;
for udvundne frugter har han intet ansvar. Det var
en romersk hustrus pligt at medbringe saadan d. i
egteskabet; ellers havde manden ingen raadighed over
hustruens formue.
Dos-å-dos [dåzadå’J (fr.), 1. ryg mod ryg (modsat
vis-å-vis); 2. et slags salondivan.
Dosage [dåza’z], blandingsforhold, f. eks. krudtets.
Doshisha [dosisa], evangelisk universitet i Kioto,
Japan, grundet 1875 af den japanske patriot og evangelist
Joseph’Hardy Nisima (d. 1890).
Dosis, den mængde, som skal anvendes af et
lægemiddel. Enkelt d. er den portion, som gives hver
gang, dag-d. den samlede mængde i dagens løb. For
de sterkere virkende lægemidler (morfin, opium o. s, v.)
er der angivet en maksimal-d. saavel for den enkelte
som for dag-d.; den er som regel opgivet i vegt. Hvis
lægen vil overskride maksimal-d., skal vegten skrives
baade med tal og bogstaver: 20 (tyve) centigram.
Dosi^theos (1669—1707), patriark af Jerusalem, bidrog
ved sin myndige og dygtige kirkestyrelse meget til at
styrke den ortodokse græske katolicisme. Han fremmede
munkelivet, lod opføre mange kirker og polemiserede
mod protestantismen og romerkirken.
Dossere, klarslibe glas, blankslibe metalflader.
Dossering, se Anlæg.
frugivore(D(m), frugivorous
© plante-, frugtædende (dvr).
frugt - ® Frucht f; (træ-)
Obst n - © fruit — (f) fruit m.
frugthandler - ® Obsthåndler
m — © fruiterer — @ marchand
de fruits; fruitier m. frugthave
— ® Obstgarten m — © orchard
— ® verger m. frugtknude —
(t) Fruchtknoten m — © germ,
ovary — © ovaire m. frugttræ
- (t) Obstbaum m - © fruit-tree
- ® arbre (m) fruitier.
frugtesløs - (t) fruchtlos, unniitz,
ver-geblich — © fruit-, bootless,
un-availing - (f) infructueux; inutile,
vain, perdu. frugtesløshed —
® Fruchtlosiglieit f — ©
fruitless-ness - ® inutilité f.
frugtbar - (t) fruchtbar - ©
fruitful, fertile; (om dyr) prolific
— (g fertile, fécond (en), productif
(de), frugtbargjøre - (t)
fruchtbar machen — @ fertilize ; (penge)
invest — (f) fertiliser, rendre fertile,
féconder. frugtbargjørelse —
(t) Fruchtbarmachung f —
fertiliza-tion - ® fertilisation, fécondation f.
frugtbarhed — ®
Fruchtbar-keit f - © fruitfulness, fertility.
fecundity — © fertilité, fécondité,
productivité f.
frugte — ® fruchten — © avail,
profit - ® porter des fruits; (gavne)
profiter; (virke) avoir, faire,
pro-duire de l’effet.
frugtsommelig — (t)
schwan-ger — © pregnant, with child, in
the family way — (f) grosse,
en-ceinte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
