Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragter ... - Ordbøgerne: F - fumigatoire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
fundament—funk
Allerede efter 1770 havde en anglomani øvet sin
indflydelse paa mands-d.: man bar en landlig, langskjødet
frak (fraque; oprindelsen til den moderne frak) med
store brystklaffer (efter 1790 med snipkjoleskjøder), lang
overfrak (redingote, d. e. riding coat), kort vest,
læderbenklæder, knæstøvler og militær tosnudet hat
(«Napoleonshat») eller cylinderhat (fra 1795; indført fra de
nordamerikanske kvækere; «Werther-d.»; 42); dertil langt,
vildt haar (å l’oreille de chien). Lapserne («les
incroy-ables»), som overdrev disse moder, anlagde efter 1794
lange benklæder (pantalon), der efter 1797 helt fortrængte
knæbenklæderne (culotte; sansculotte, d. e. uden
knæbenklæder). Fra 1786 fulgte ogsaa damerne de engelske
herremoder: de bar frak (caraco), kort vest og høi
mands-hat, i haanden stok (å l’anglaise). — Under direktoriet
opstod ved klassicismens indflydelse blandt damerne ved
siden af anglomanien en grecomani: efterligningen af
græsk-romerske d. begyndte 1794 og blev alm. 1799—
1805 (sml. Davids malerier). Disse d. bestod af faa
underklæder (chemise), trikot, kjole af klart tøi (tunique), paa
siderne spaltet op til knæet og knyttet med livbaand
høit under brystet, sandaler eller flade sko fæstet med
lange baand om leggene; bryst, nakke og arme var
blottet, de sidste for første gang siden oldtiden (45).
Over skuldrene bares kniplingsmantille eller schal, dertil
en kort stola. De korte liv holdt sig ogsaa under
empiretiden (til ca. 1820). De damer, som overdrev disse
moder, kaldtes «merveilleuses» (44). — Det 19 aarh.s
mands-d. er fremgaaet af revolutionstidens; den adskiller
sig fra tidligere tiders ved sin uniformagtige lighed for
alle stænder. Medens engelske moder har været
toneangivende for mands-d., har dame-d. fulgt parisermoderne.
Disse har stadig vekslet: de korte liv varede til 1820,
da beltet igjen indtog sin naturlige plads om livet (49);
de trange kjoler afløstes af klokkeformede skjørter (1820
—70; 49, 50), der naaede sit høidepunkt i krinolinens
tid (1856—70, indført af keiserinde Eugenie, sml vertugade
og panier) for først at reduceres til tournure (1877—81;
sml. cul de Paris), saa afløses af sin modsætning: trange
kjoler sterkt indsnævret om knærne (1882—90); efter en
ny periode med tournure (1882—90; 54) er atter
klokkeformede skjørter kommet i brug (1894—dato). Ærmerne
har været udstyret med skulderpuffer (1803—24), været
skinkeformede for mænd som kvinder (gigot, 1820—40),
trange med vide klokkeformede kaabeærmer (1840—64),
helt trange (1866—83; 54), med skuldervalker (1883—
88), skinkeformede (1889—1900), vide nedentil (1902—
05) og halvlange (1906—dato). Som hat har været brugt
kyser (1790—1864; 50, 51), bredskyggede hatte med
fjær (1824—61; 49), smaa hatte med eller uden
hage-baand (toque; 1853—93; 53) og utaUige andre former.
Dame-d. har ogsaa i det 19 aarh., sædig under sports-d.s
indflydelse, været paavirket af herremoderne (tailor-made
dress). Aarhundredets eklekticisme har i d. vist sig ved
hyppige laan fra svundne tiders moder. — Sml.
kostume-verker af Weiss, Racinet, Quincke, Quicherat, Falke, L.
Dietrichson, «Mode og dragtreform» (1897), A.v. Heyden,
«Die Tracht der Kulturvolker Europas» (1889; særlig
Grækenland og Rom), Viollet-le-Duc, «Dictionnaire
rai-sonné du mobilier fran^ais» (1858—74; middelalder).
Sml. Folkedragter.
Draguignan—Drakenberg
936
Draguignan [draginå’J, by i det s.ø.-lige Frankrige,
depart. Var, i en sidedal til elven Argens, 217 m. o. h.;
8452 indb. (1901). D. har et lærerseminar og en botanisk
have. Handel med vin og olivenolje.
DragUt (Thorgud) (d. 1565), tyrk. sjørøver og bei i
Tripolis, f. i Lilleasien. Tjente hos sjørøveren Ghaireddin
Barbarossa i Tunis, erobrede efter dennes død 1546
Tripolis og udnævntes af Soliman II til bei over denne
by, hvorfra han foretog en mængde plyndringstog. D.
afslog et angreb af europæerne paa Tripolis 1560 og faldt,
da han hjalp Soliman II med at beleire Malta.
Dragør, skipper- og lodsby paa østkysten af Amager.
I middelalderen vigtig ved sildefiskeri. D. har et
eien-dommeligt gammeldags præg; dens kommunestyre hviler
paa særegne gamle vedtægter. Er endepunkt for en 1907
aabnet Amagerbane.
Drainage [drænaz], se Drænage og Drænering.
Draisine [dræzi’n], se D r æ s i n e.
Drake [diek], Sir Francis (1540—96), eng. sjøhelt
og jordomseiler; drog 1577 ud fra Plymouth med fem
skibe, mistede de fleste ved Argentinas kyst, seilede
plyndrende videre langs Amerikas vestkyst, gik over det
Stille ocean til Ostindien, naaede s. om Afrika hjem til
England 1580 med et umaadeligt bytte og fuldførte
saaledes den anden verdensomseiling. D. adledes af
Elisabeth, blev medlem af parlamentet, udsendtes 1585
—86 af regjeringen med 25 skibe for at herje Spaniens
besiddelser i Vestindien og atter 1587 til Spanien for at
hindre samlingen af den spanske flaade; men D.
understøttedes daarlig hjemmefra, og 1588 kom «den
uovervindelige Armada» til Kanalen, hvor D. og Lord Howard
slog den fuldstændig ved Gravelines 29 juli. D. foretog
atter 1589 et plyndringstog mod Spanien, men døde paa
en ekspedition til Vestindien. [Litt.: Corbett, «Sir Fr. D.»
(London 1891).]
Drake, Friedrich (1805—82), t. billedhugger; Rauchs
ældste og mest begavede elev. I Rom paavirket af
Thorvaldsen. Talrige monumentalstatuer og fantasifigurer.
Hovedverk: monumentet over Friedrich Wilhelm III i
Rerlins Tiergarten (1849); sokkelreliefferne, der forestiller
glæden over naturen, viser, især i kvinde- og
barnefigurerne, en blødhed og finhed i formen, en ømhed i
udtrykket, en barnslig ynde og naivitet og en poetisk
sans, der ved sin inderlige sammenhæng med tysk gemyt
fordelagtig adskiller et verk som dette fra saa megen
anden smagløs og bombastisk tysk skulptur.
DrakeSamuel G a r d n e r (1798—1875),
nordamer. forfatter, hvis historiske og historisk-etnografiske
skrifter ved midten af forrige aarh. vandt adskillig
udbredelse, ogsaa udenfor Nordamerika.
Drakenberg, Christian Jakobsen (1626—1772),
n. sjømand, f. paa Rlomsholm i Skee sogn i Rohuslån,
søn af kaptein Jacob D. og Margrethe Lisbeth Juul, er
blevet navnkundig paa grund af sin fænomenale alder
og sit eventyrlige liv. Fra 13-aarsalderen for han tilsjøs
og tjente under krigen i sidste halvdel af 17 aarh. som
underofficer i marinen. 1694 blev han fanget af algerske
sjørøvere og levede i 15 aar som slave i Tripolis, paa
Cypern og i Aleppo, indtil det lykkedes ham at undvige.
Derefter gik han, 84 aar gammel, atter ind i den danske
marine og deltog i den store nordiske krig. 111 aar
n, Grundstein m — © foundation,
basis — ® fondement m.
fundament © ende, bagdel,
fundamental © grund-,
væsentlig; grundprincip, grundtræk.
fundats - ® Fundation f
-© charter of foundation — (?)
fon-dation f.
fundere se grunde.
funébre (?) (be)grav(elses)-, lig-,
sørge-; trist.
funébrité (?) f, tristhed,
funérailles © f pl, funeral
© begravelse, © ogs. (lig)fø]ge;
begravelses-.
funéraire (?) (be)grav(elses)-,
lig-.
funereal © begravelsesmæssig,
trist, skummel.
funeste ® sørgelig, usalig.
funf(te) ® fem(te).
funf-, fiinfzehn ® femten,
funf-, funfzig (t) femti,
fungere — @ fungieren — ©
aet, officiate, hold office,
func-tion(ate) — (?) fonctionner; (som)
faire les fonctions de.
fungosity © sopagtighed;
sop-agtig udvekst.
fungous © sopagtig.
fungus sop.
funicle © liden snor; trevl,
funiculaire (?) (m): (chemin
de fer) f. taugbane; taugsporvei.
funicular (e) traadagtig, trevlet,
funin (?) m, taugverk.
funk © panisk skræk;
kryster-(agtighed); forpeste med stank;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
