Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drakensbergen ... - Ordbøgerne: F - funke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
D raken sb e r gen—D rama
938
gammel egtede D. en 60-aarig enke, overlevede hende og
friede 130 aar gammel flere gange, men uden held.
16 aar senere døde han i Aarhus 146 aar gml. [Litt. :
«Drakenbergs levnetsbeskrivelse og ligprædiken» (1774).]
Drakensbergen el. Q u a t h a 1 a m b a, brit. Syd- Afrika,
er navnet paa den høieste, østlige rand af det sydafrik.
tafelland, der hvor dette i tre trin falder af mod det
Indiske hav, fra ca. 31 ° til ca. 24 ° 30 ’ s. br.;
fortsættelsen mod n. til henimod Limpopo kaldes Drakenberg.
Denne rand danner den naturlige og politiske grænse
mellem Griqualand East, Natal, Zulu- og Swasiland i ø.
og Basutoland, Oranje- og Transvaal-kolonien i v. Fra
det indre plateau ser D. lave ud; men fra ø. gjør de et
imponerende indtryk som steile, vilde fjelde, som den
sterke erosion har gjennemfuret med talrige kløfter
(«klovs»). D. er bredest og høiest i s. (Champagne Castle
3650 m., Giants Castle og Mont aux Sources, begge 3350
m.). Forholdsvis høit (ca. 1600—2000 m.) ligger passene,
hvoraf de vigtigste er Van Reen en og Laings Neck,
hvor-igjennem jernbanelinjer fra Natal til Oranje- og
Transvaal-kolonien. Hele vinteren bærer de høieste toppe sne, som
undertiden ogsaa falder om sommeren.
Dråkon, en lovgiver i Athen; optegnede (som arkont?)
aar 621 f. Kr. de gamle retsregler, særlig vedrørende
strafferetten. Om hans love bed det i oldtiden, at de
var strenge («drakonisk strenghed»), «skrevet med blod»;
vort kjendskab til dem er yderst mangelfuldt; de bestod
kun til Solons lovgivning 594.
Dram [dræm], eng. handelsvegt — \/256 pund
avoir-dupois (s. d.) = 1.7718 gram. Som medicinalvegt =
3.8879 gram. Ordet er dannet af græsk-latinsk drachme,
og er gjennem vore sjomænd kommet ind i norsk sprog
som betegnelse for «snaps» brændevin.
Drama, by i Tyrkiet, vilajetet Saloniki, omtr. 9000
indb. Store bomuldspinderier; dyrkning af ris og tobak.
D. kaldtes tidligere Drabeskos.
Drama (græ.^ handling), den art af ordets kunst, hvor
digterens skikkelser indføres som de alene talende,
handlende og bestemmende; i modsætning til lyrik, hvis
indhold er digterens subjektive følelses- og tankeliv, eller
til epos og roman, hvor det fortællende element, den
beskrivende fremstilling af personligheders sjæleliv eller
af ydre begivenheder er det fremherskende. Digtarterne
kan dog føre over i hinanden. Lyriske partier eller
berettende (ved sendebud o. 1.) er derfor ikke udelukket,
men maa ikke hemme det egentlige dramatiske element.
Enhver streng bestemmelse af det dramatiskes væsen
bliver altid mere eller mindre utilstrækkelig paa grund
af denne digtarts overordentlig mangfoldige baade æstetiske
og historiske former. Den mest anseede nyere
fremstilling, G. Fre3’tags «Die Technik des Dramas» (9 Aufl. 1901),
hviler saaledes væsentlig kun paa Shakespeare og Schiller.
En almengyldig bestemmelse er det dog, at dramaet
fremstiller et afsluttet kompleks af viljesytringer, der
gjensidig bevæger og bevæges af hinanden, at derfor d.
er indskrænket i tid og danner en enhed og et hele. Kun
handlingens enhed maa strengt fordres. Bi-handlinger
er ikke udelukket. Kun maa de føie sig ind under
hovedhandlingen som nødvendige led deraf. Stedets og tidens
enhed (d. e. én dag) fordredes af den franske
klassicisme overensstemmende med et ikke korrekt fortolket
funke—furchen
sted hos Aristoteles, og principet blev gjældende for
tragedien og den høiere versificerede komedie lige til
romantikens dage. 1 virkeligheden opnaaedes herved
(særlig hos Racine) en overordentlig grad af sjælelig
realisme; og mod disse enheder har i den nyeste tid
fremragende dramatikere efterhaanden nærmet sig, som
Dumas fils, Ibsen i «Gengangere». — Dramaets indre
bygning bestemmes efter Aristoteles ved tre dele:
eksposition (d. e. fremstilling, indledende klarlæggelse og
forberedelse af den forestaaende handling), peripeti (d. e.
vending, det spændende skjæbneomslag i hovedkarakterens
stilling) og katastrofen. Denne inddeling gjælder
selvfølgelig egentlig kun for den græske tragedie, men kan
dog udvides til at gjælde d. i det hele. Der kan skjelnes
mellem syntetisk d., der fremstiller en mod fremtiden
rettet episk handlings gang (Shakespeare, Schiller, Bjørnson),
og analytisk d., hvor opløsningen af en ved dramaets
begyndelse allerede afsluttet og foreliggende sum af
livs-omstændigheder er dramaets indhold (Sofokles, «Kong
Oidipus», Racine, Ibsen i hans moderne periode). Efter
handlingens beskaffenhed kan endvidere skjelnes mellem
karakter-d., hvor den sjælelige tegning af karaktererne
er den væsentlige opgave, og hvor handlingen alene
bestemmes ved disse, og s i t u a t i o n s-d., hvor derimod
karaktererne bestemmes, som i græske dramaer, af en
over mennesket staaende skjæbne eller som i moderne
lystspil af mere eller mindre vilkaarlige ydre situationer
og sammenstød af begivenheder. — Æstetisk inddeles d.
i tragedie og komedie, med talrige afskygninger og
underarter: skuespil, lystspil, vaudeville, farce, posse, foruden
historiske former, som commedia dell’ arte, maskekomedie,
tragikomedie, melo-d.; ved fransk dmme i speciel betydning
forstaaes det borgerlige, sentimentale skuespil i anden
halvdel af 18 aarh. (se vedk. art.). — Historisk udvikler
d. sig efter den episke og lyriske digtning; i oldtidens
Grækenland og paany i middelalderen har det sin
oprindelse i den religiøse kultus, som mimisk efterligning
af religiøse begivenheder. Baade den græske tragedie og
komedie har sit udspring i Dionysos-dyrkelsen. Koret
optraadte i kostume som bukkesatyrer (tragoi), der sang
under mimisk dans. I Athen omkr. 530 lod Thespis
korføreren træde ud og mellem sangene berette den
religiøse historie paa det jambiske trimeter, i modsætning
til korets lyriske, rigt afvekslende versformer. Den eg.
dramatiske handling skabes først, idet Aischylos indfører
en 2den skuespiller, hvorved dialogen opstaar. Sofokles
indfører omkr. 469 en 3dje skuespiller, hvorved grækerne
blev staaende. Den græske tragedie behandlede
sagnstoffet; aktinddeling brugtes ikke. Koret, der stod paa
«orchestra» mellem skuespillerne og tilskuerne, afløste
dialogen ved kommenterende betragtninger af
karakterernes handling og skjæbne; handlingen foregik i det
frie og vekslede ikke sted, hvorfor den hyppig maatte
suppleres ved sendebud. Komedien udviklede sig af de
kaade danse og sange, der udførtes under «Komøs»
(Dionysostoget). Dens oprindelige sæde skal være Megara.
I Athen gik disse mimiske fremstillinger over til
karikerende og satirisk behandling af stedets folkeliv, senere
ogsaa af det politiske liv. Koret spillede oprindelig her
samme rolle som i tragedien (den ældre komedie,
Aristo-fanes); den yngre komedie, der sløifede koret, svarer til
skræmme; feigt vige tilbage for,
kvie sig ved.
funke se gnist.
Funke(ti) (t) m, gnist,
funkelnagelneu ® flunkende
ny-
funkle - (t) funkeln - © sparkle,
glitter — ® étinceler; (straale)
briller, rayonner; éclater; (vin)
pétiller.
funktion - ® Funktion f —
© duty, function; (in) charge - ©
fonction f.
funktionær - © Funktionar
m - - © functionary, officer,
offlce-holder, -bearer, employee — ©
fonctionnaire m.
funnel © tragt; skorsten,
funny © morsom, pudsig,
løier-lig; let baad.
fur ® for. f. und f.
uafladelig, bestandig, das F. und Wrder
pro et kontra.
fur © pels(Terk), skind(varer);
belæg (paa tungen); kjedelsten;
kante, fore med skind; belægge.
fur(f)m: au f. et å mesure
efterhvert, efterhaanden.
furagere - (t) furagieren - ©
forage - ® fourrager.
furbass ® videre,
furbelow © falbel, kappe paa
damekjole; kappebesætte.
furbish © pudse, polere.
Furbitte ® f, forbøn.
Fiir-bitter m, forbeder, talsmand,
furcation © gaffeldannelse.
Furche ® f, fure; rynke,
furchen (t) fure, rynke; pløie
(bølgerne).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>