Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drammens glasverk ... - Ordbøgerne: F - furie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
941
Drammens glasverk—Dramselven
942
have havt sine baadiiøst der, hvor det nuværende D. ligger.
Den første faste bebyggelse var paa sydsiden, ved
Koper-viken, i skillet mellem det nuværende Strømsø og Tangen.
Allerede omkr. aar 1200 voksede bebyggelsen op til
strandsteder saavel paa Bragernes som paa Strømsøsiden, og
snart udviklede der sig en betydelig handelsvirksomhed,
dengang som nu væsentlig med trælast. I 1528 udskibedes
saaledes fra strandstedet Brakanes (det nuværende
Bragernes) trælast med 33 hollandske og 1 skotsk foruden
med danske og norske skibe. Fra ca. 1600 finder man
Bragernes benævnt ladested. Om handelsretten ved
Bragernes og Kopervik førtes der op igjennem tiderne en
haardnakket strid mellem bønderne paa Eker og Lier
paa den ene og borgerne i Oslo paa den anden side.
I aabent brev af 4 aug. 1616 fratog saaledes Kristian IV
bønderne, der indtil da havde staaet i direkte
handelsforbindelse med skipperne paa trælastskuderne, denne
ret til fordel for borgerne i Oslo kjøbstad. I 1715 fik
imidlertid Bragernes og Strømsø fælles
kjøbstadsrettig-heder, og fra denne tid findes ogsaa navnet D. anvendt
som benævnelse for den samlede bebyggelse paa elvens
Kart over Drammens omegn.
begge bredder. Først ved reskript af 19 juni 1811
bestemtes det imidlertid, at Bragernes og Strømsø skulde
forenes til én kjøbstad med fælles øvrighed under navn
af D. — Den centrale del af Bragernes, omkring torvet
med kirke, børs, raadhus, brandvagt m. m., er smukt
bebygget med moderne murhuse. Herfra udgaar flere
med elven og kysten paralleltløbende langgader. Ret op
for denne bydel ligger Bragernesaasen, hvorfra en
glimrende udsigt haves over byen og omegnen. Opefter
Bra-gernesaasens sider er adskillig villabebyggelse, og der
fører flere vakre spadserveie op til toppen og indover
aasen. I bydelen Bragernes er ogsaa teatret, ridehuset,
sygehuset samt det nye store børneasyl, Erik Børresens
stiftelse, beliggende. Paa denne bred ligger Bragerøens
jernbanestoppested. Over elven fører to broer foruden
jernbanebroen. Den ældste, D.s-bro, er en jernbro, bygget
i 1813, der forbinder de centrale bydele, Bragernes torv
med jernbanetorvet paa Strømsøsiden. Længere oppe
ved elven er den saakaldte Landfaldbro, bygget i 1864
—70, og i en stor bue over Møllerholmen ved elvens
furie—Furt
udløb i fjorden er jernbanebroen. — Strømsøsiden er
mere uregelmæssig bebygget med tildels trange, krogede
gader. Her er D. jernbanestation med jernbanetorvet,
flere hoteller, latinskolen, Norges bank (filial) m. m.
Strømsø fortsætter i bydelen Tangen, der i det væsentlige
bestaar af én lang, kroget gade med uregelmæssig
træ-bebygning langs sydvestbredden af D.s-fjorden. Herhen
fører jernbanesidespor ud til de store kaier med kolossale
oplagstomter for træmasse, cellulose, papir m. v. — D. har
opgjennem tiderne været meget hjemsøgt af tildels store
ildebrande; særlig nævnes brandene i 1866 og 1870, der
lagde store dele af byen i aske. I 1905 var der ikke
mindre end 37 brande, hvoraf flere ret store. Byen har
eget vand verk med flere indtagsdamme indover i
Bragernesaasen og eget elektricitetsverk med kraftoverføring
fra Gravfoss, der eies af D.s kommune. — Foruden
den høiere offentlige almenskole (latinskolen) har D. 2
folkeskoler med filialer, offentlig sjømandsskole,
handelsskole, teknisk aftenskole, 3 private pigeskoler m. fl.
Foruden filial af Norges bank findes der 6 banker,
hvoraf 3 sparebanker for D.s opland. Der
udkommer 5 aviser («Buskerud amtstidende», «Buskerud blad»,
«D.s-tidende», «D.s blad», «Fremskridt») foruden endel
periodiske tidsskrifter. D. vælger 2
stortingsrepræsentanter^ 1 for Bragernes og 1 for Strømsø med Tangen.
D., der er sæde for amtmanden i Buskerud, bestaar af
2 prestegjeld, Bragernes og Strømsø. — Byens ydre
fysiognomi præges af dens hovedeksportartikel trælasten.
Bordstabler, dampsage^ høvlerier og oplag af forskjellig
slags fortæller om denne i fortid som nutid lige vigtige
udførselsvare. Der udskibedes i 1905 160 276 tons
træmasse, 39 014 tons cellulose, 13 297 tons papir, 142 401
m.’"^ trælast, hvoraf 84 916 m.^ høvlet last, væsentlig
til England. Handelsflaaden var ved udløbet af 1906
33 dampskibe med en tonnage paa 27 280 tons og 54
seilskibe med en tonnage paa 18 626 tons. Der indførtes
i 1906 varer til et beløb af 10 332100 kr. og udførtes
for 23 494 800 kr. Toldindtraderne beløb sig i 1906 til
1 208 730 kr. Foruden trælastforædling og -omsætning
er industrivirksomheden i jevn vekst, bl. a. kan nævnes
3 jernstøberier og mekaniske verksteder.
Brandassurancesum for bygninger var pr. 1 jan. 1905 27 779 020 kr.
Antagen indtægt i 1906 8918090 kr., formue 21 478420 kr.
D. staar i jernbaneforbindelse østover med Kristiania og
vestover med Skien, Brevik og Kongsberg, nordover med
Krøderen og Randsfjord samt ved Lierbanen med
Tyrifjorden (Holsfjorden). Den staar i livlig
dampskibsforbindelse med byerne langs Dramsfjorden og Kristianiafjorden.
(Se planche Drammen.)
Drammens glasverk (med Nordbyeie), Skoger herred,
Jarlsberg og Larviks amt, paa vestsiden af Dramsfjorden,
straks s. for Drammen. Glasverket, der væsentlig
forarbeider vindusglas, beskjæftigede i 1905 160 mand.
Omkring verket bor 541 mennesker i 35 huse (1900).
Drammens standard, se Standard.
Dramselven (Drammenselven) er benævnelsen paa
det mægtige vasdrag, der danner afløb for Tyrifjorden,
og betegner elven i dens løb fra Vikersund til Drammen.
D. er en af det sydlige Norges vandrigeste elve; »den
danner mange vandfald, hvoriblandt Vikerfoss,
Gjeithus-foss, Embretsfoss, Døvikfoss, Hellefoss m. fl., med faldhøider
furie (f) f, raseri; lidenskab,
heftighed.
furieux furious © rasende;
(f) ogs. lidenskabelig,
furl (e) beslaa (seil),
fiirlieb (t): f. nehmen tage
til takke.
furlong (e) furelængde, V«
engelsk mil.
furlough © (give) orlov.
furnace @ (smelte-, mas)ovn;
fyr(sted), ildsted.
furnish (e) forsyne, udruste;
levere, sørge for, skaffe; yde;
udstyre, møblere, furnisher
udruster; leverandør.
furniture (e) udstyr(else),
udrustelse ; inventarium, bohave;
tilbehør, rekvisiter.
furolles (f) f pi, blaalys(blink).
furon ® m, (zool.) fritterunge.
furoncle ® m, blodbyld.
furore — ® Furore f — ©
sensation - (f) fureur f.
furrier © pelsverkshandler,
buntmager, furriery
pelsverk(s-handel), buntmagerforretning.
furrow © fure. furrowy
furet.
furry © pelsklædt; (bestaaende)
af pelsverk.
Fiirsorge®f, forsorg, omsorg,
fiirsorglich ® forsynlig.
Fiirsprache ® f, forbøn.
Fur-Sprecher m, talsmand.
Fiirst ® m, fyrste,
fiirsten (t) ophøie til fyrste,
fur-stone © kjedelsten.
Furt ® f, vadested.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
