Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drammens glasverk ... - Ordbøgerne: F - furie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
943
Dramsfjorden—Draper
944
furte—fusentast
fra 4 til 17 m. De fleste vandfald er helt eller delvis
taget i industriens tjeneste, væsentlig i cellulose- og
papirindustrien. Navnet D. har vistnok oprindelig kun
betegnet den nederste, del af elven mellem Haugsund og
Drammen. D. modtager flere betydelige tilløb:
Snarums-elven (fra Krøderen), Simoa (fra Sigdal), Skotselven
(Bings-elven) og Vestfosselven (fra Ekeren) etc. Gjennem D.
nedfløtedes der i 1905 548 045 tylvter tømmer; heraf var
120 288 tylvter skurtømmer og resten, eller 427 757 tylvter,
slibe- og cellulosetømmer. D. var tidligere meget fiskerig.
Dramsfjorden (Drammensfjorden) kaldes den ca.
28 km. lange fjord, der fra Kristianiafjordens ytre brede
bassin skjærer nordover og senere nordvestover mellem
Hurumlandet i øst og Svelviklandet i vest ind til
Drammen og Lierstranden. Den deles ved den fra
Hurumlandet fremspringende høie sandmæle «Ryggen» i en ytre,
ca. 10 km. lang og 1—2V2 km. bred forholdsvis grund del,
og en indre ca. 18 km. lang og gjennemsnitlig ca. 3 km. bred
dybere del. Det ytre og indre bassin forbindes ved den
trange og grunde Svelvikstrøm. D. holdes om vinteren
aaben for skibsfart. Den danner grænsen mellem
Jarlsberg og Larvik og Buskerud amter. I D. foregaar
laksefiske og i dens ytre del et ganske godt sildefiske.
Dramsvasdraget (Drammensvasdraget) er
fælles-benævnelsen paa hele det store og udstrakte vandsystem,
bestaaende af mægtige elve og store vande, der etterhvert
samles i Dramselven (s. d.). Vasdraget har et
nedslagsdistrikt paa 17 342 km.^ og samler i sig Valdres’,
Hallingdals, Eggedals, Hadelands og Ekers vidtforgrenede
vandsystemer. D. dannes af følgende hovedvasdrag: 1. Etna,
Dokka, Randsfjord, Randselv, Tyrifjord; 2.
Valdresvas-draget (Begna), Sperillen, Aadalselven; 3.
Hallingdals-vasdraget, Krøderen, Snarumselven; 4. Eggedalsvasdraget,
Soneren, Simoa; 5. Ekeren, Vestfosselven. D. er et af
de i industriel henseende bedst udnyttede; der fandtes i
1905 bl. a. i drift langs dette vasdrag 2 papirfabriker,
15 træsliberier, 7 cellulosefabriker med en arbeidsstok
paa mellem 40 og 240 arbeidere ved hver fabrik.
An-gaaende fløtningsforholdene, se under Dramselven.
Drance [dråsj, se D ran se.
Drangar, Nordvest-Island, mægtige fjeldtoppe, som fra
Hornstrandir strækker sig ud i Ishavet. Paa gaarden D. i
nærheden levede Grønlands første opdager Erik den røde.
Drangedal, herred i Bratsberg amt, 1054.85 km.^ med
4006 indb. (1900); 4.0 pr. km.’^; ligger i n.v. f Kragerø
omkr. Tokevandene. Herredet, der er et indlandsherred,
har et gjennemgaaende, mod n.v. førende dalføre, der er
opfyldt af store vidtforgrenede vande (Bjaarvand, Øvre
og Nedre Tokevand m. fl.) og vasdrag. Fjeldene naar op
til 1000 m. Samlet areal ferskvand 53 km.’^ Af arealet
er forøvrigt 20.3 km.’^ aker og eng, 764 km.^ skog, 270.5
km.^ udmark snaufjeld, indsjøer og myr. Den væsentlige
del af det dyrkbare jordsmon ligger i hoveddalførets
øvre del. Fædriften er af stadig voksende betydning, og
der findes tildels meget gode fjeldbeiter. Skogdriften er
af væsentlig betydning, og skogen, hovedsagelig naaleskog,
er meget veksterlig. Inden herredet er gjort forskjellige
jernmalmfund, der dog ikke har ført til drift.
Hovedveien mellem Kragerø og Telemarken (Nissedal og
Kviteseid) fører gjennem herredet. Paa Tokevandene gaar
dampskibe. Inden herredet er der 2 sparebanker, D.
sparebank og Tørdal sparebank, begge oprettet 1865.
Antagen indtægt (1906) 610400 kr., formue 4613000 kr.
Drangeid, en landsbymæssig bebygget husklynge ved
Grisefjorden, straks n.f. Flekkefjoi^d. 39 huse med 194 indb.
(1900). Flekkefjordbanen gjennemskjærer husklyngen.
Drangiåna, gammel pers. provins, ved grænsen af det
nuværende østlige Persien og s.v.-lige Afghanistan, omgivet
af Arachosien, Gedrosien, Carmanien og Arien (jfr. kartet
bd. I, sp. 203—04). D. blev erobret af Alexander den
store og senere (ca. 130 f. Kr.) af sakerne; det kaldtes
da Sakastan (nu Seistån).
Drank er et biprodukt ved brændevinsbrændingen
(jfr. Destillation). Raaemnet for denne er korn og
poteter, hvis stivelse ved gjæring omdannes til alkohol,
som afdestilleres. Den tilbageblevne vellingagtige masse
kaldes d., der efter sit raaemne er potet-d., rug-d.,
byg-d., mais-d. Udmerket fodermiddel, eggehviderigt,
letfordøieligt og appetitligt, skikket især til fedning; i
begrænsede mængder og frisk tilstand ogsaa for melkedyr.
brankerasyler er kursteder for alkoholister, hvor
disse afvænnes og under planmæssig paavirkning
vænner sig til orden og regelmæssigt arbeide. I
almindelighed indlægger patienten sig frivillig; om nytten af
tvangskure, hvortil lovgivningen, bl. a. i Norge, tildels
hjemler adgang, er der nogen tvil. Behandlingen varer
fra 9—18 maaneder, tildels længere; stundom ser man
allerede gode resultater efter 6 maaneder. Omtr.
halvparten af de behandlede regnes vedvarende at antage
afholdne livsvaner. Den norske lægeforening fik 1908
statsbevilgning til forsøgsdrift af en anstalt ved Ørje,
den i ca. 18 aar af dr.W. Holm ved Hamar drevne anstalt
blev samme aar nedlagt.
Drankergalskab, se Delirium.
Drankersyge, se Alkoholisme.
Dranse el. Drance [dråsJ. 1. D. d e S a v o i e, elv
i Frankrige, depart. Haute-Savoie, falder i Genfersjøen.
50 km. lang. — 2. D. d u Val a i s, elv i Schweiz, kanton
Wallis, dannes af D, de Bagnes og D. d’Entremont og
falder ved Martigny ud i Rhone. 45 km. lang.
Drapa (rettere draapa), gamle isl. og norske, kunstig
byggede lovkvæder over konger og høvdinger. I videre
forstand betegnes ved d. ethvert digt med omkvæd (stev).
Drapé, herretøi vævet af kamgarn og appreteret som
klæde (med luv).
Draper [drép9], Henry (1837 -82), amer. naturforsker,
var opr. fysiolog, blev senere astrofysiker og har
hovedsagelig beskjæftiget sig med studiet af fiksstjernernes
spektra. Hans enke har oprettet H. D. memorial, der
tilhører Harvard college observatory i Cambridge,
Massachusetts, og benyttes til spe;ktralfotografiske studier.
Draphavre, se Hestehavre.
Draper [dre’pd], John William (1811—82),
eng.-amer. fysiolog og kemiker, professor i kemi ved
universitetet i New York, arbeidede paa fotokemiens
om-raade og opfandt titonometret til maaling af lysets
kemiske virkninger. Størst ry har han dog vundet ved
sine verker «History of the intellectual development of
Europe» (1862; d. overs, ved A. Thorsøe 1875) og «History
of the conflict between religion and science» (1874,
udkommet i en række oplag; t. overs. 1875); skrev desuden
en række andre historiske, kemiske og fysiologiske skrifter.
furte - ® maulen — © sulk
— ® bouder; faire la moue.
furten — ® murriseh,
verdriess-lich, beleidigt - © sulky — ®
maussade, mprose.
further © fjernere; bortre,
videre, yderligere; længere; (vb)
fremme,
furtherance © (for)fremme(lse).
furthest © fjernest, længst.
furtif (D, furtive © stjaalen,
hemmelig.
furu - (t) Kiefer, Fohre f - ©
(Scotch) fir; (træsorten) pine(-wood);
red deal — ® pin; (-ved,
-tøm-mer) (bois de) sapin m.
furuncle © blodbvld.
fiirwahr ® i sandhed, sandelig.
Fiirwitz m, nysgjerrighed,
nyfigenhed; næsvished, fiirwitzig
nysgjerrig, nyfigen; næsvis.
Furwort ® n, forbøn,
intervention; pronomen,
fury © raseri; furie,
furze © tornblad,
fusain (f) m, hvidbøk;
kuKteg-ning).
fuse © smelte.
fuseau (D m, ten; kniplepinde.
fusee ©, fusée ® f, spindel (i
ur:; brandrør; © ogs. cigartænder;
flint, kort musket; ® ogs. tenfuld;
(vclante) raket.
fuséen ® m, raketkaster,
fusel - ® Fusel m — ®
riqui-qui m.
fuselé ® tenformig.
fusentast - ® Scbwindelkopf,
Leicbtfuss m — © hare-brained
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
