Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreyer ... - Ordbøgerne: F - fyldestgjørende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
953
Dreyer—Driftshemmelighed
954
fyldestgjørende—fyraften
fabrik. Drog i 1894 til Amerika, hvor han fremdeles
opholder sig. D. har skrevet flere videnskabelige arbeider,
bl. a. «Synthese af indigo» (1882), har gjort flere
opfindelser og er i besiddelse af mange patenter væsentlig
paa cellulose- og papirfabrikationens omraade.
Dreyer, Johan Ludvig Emil (1852—), d.
astronom, 1874 ansat ved Lord Rosses observatorium Birr
Castle i Irland, 1878 observator i Dublin, 1882 direktør
for observatoriet i Armagh, tog doktorgraden ved sin
afhandling «Bidrag til bestemmelse af
præcessionskon-stanten» (Kbh. 1882). D. har navnlig udført
mikrome-triske observationer af stjernetaager samt foruden et
større verk «Tycho Brahe» (1890) skrevet talrige
værdifulde afhandlinger i engelske fagskrifter.
Dreyer, Max (1862—), t. forfatter, f i Rostock, virkede
en tid som gymnasiallærer, traadte 1888 ind i «Tågliche
Rundschau». Har gjort sig bekjendt ved sine dramaer
«Drei» (1892), «Winterschlaf» (1895), «Eine» (1896), «Hans»
(1898) og fornemmelig med «Der Probekandidat» (1899),
«Der Sieger» (1901), «Das Thai des Lebens» (1903), «Die
siebzehnjåhrigen» (1904) og «Venus Amathusia» (1905).
D., der fra først af sluttede sig til de «moderne»
bestræbelser, har ved sin fremragende personkarakteristik
bidraget til fornyelsen af det tyske lystspil. [Kfr. Arnold,
«Das moderne Drama» (1908).]
Dreyer, Waldemar Johan (1853—), d. læge, har
udgivet en del populære naturvidenskabelige arbeider:
«Danmarks forhistoriske omrids», «Naturfolkenes liv»,
«Jorden i tekst og billeder» og sammen med
Bøving-Petersen «Vor klodes dyr».
Ureyixxs [dræfys], Alfred (1859—), fr. artilleriofficer,
f. i Elsass, af jødisk slegt, kom 1893 som kaptein ind i
generalstaben. I dec. 1894 blev han af en krigsret dømt
til degradation og livsvarig deportation (til Djævleøen
ved Gayennekysten) for at have forraadt og solgt militære
hemmeligheder (nærmere præciseret i en specialfortegnelse
(bordereau), som blev tillagt D.) til en fremmed magt.
Overfor denne anklage hævdede D. hele tiden sin
uskyldighed, og efter dommen saavelsom under selve
degrada-tionsakten (5 jan. 1895) forsikrede han i de mest
indtrængende ord det samme. Med undtagelse af hans
broder Mathieu D. og nogle af hans aller nærmeste var
der imidlertid faa eller ingen, som troede den ulykkelige
mand. I 1896 kom imidlertid oberst Picquart (s. d.) i
egenskab af chef for generalstabens efterretningsvæsen
ved et rent tilfælde underveir med sammenhængen og
reiste straks underhaanden krav paa dommens revision
ad kommandovei. Da dette blev afslaaet fra
generalstabens side, blev «D.-sagen» i det følgende aar aktuel
og skabte efterhaanden en bevægelse, som forplantede
sig verden over. I slutten af 1897 ledede denne bevægelse
ind i Esterhazy-processen (s. d.), som blev umiddelbart
efterfulgt af Zola-processen (s. d.) i begyndelsen af 1898.
Gjennem disse processer blev det godtgjort, at krigsretten
af 1894 havde gjort sig skyldig i en række formelle og
reelle feil, ligesom der ogsaa havde fundet aabenbare
falsknerier sted, og under trykket af den voldsomme
ophidselse, som disse oplysninger fremkaldte, og som truede
med at sønderrive alle forhold i Frankrige, blev D.-sagen
endelig i sept. 1898 henvist til kassationsretten i Paris
(efter en senere bestemmelse til den samlede kassationsret).
3 juni 1899 erklæredes krigsretsdommen af 1894 ugyldig,
og sagen henvistes til en ny krigsret i Rennes. D. blev
derefter hentet hjem fra Djævleøen, og under uhyre
spænding førtes sagen i Rennes i sept, 1899. Til alm.
forbauselse dømtes D. atter skyldig, dog «under
formildende omstændigheder». Den merkelig motiverede
dom opfattedes i alm. som et udtryk for, at krigsretten
ikke havde moralsk mod til at trodse alle kjendsgjerninger,
men heller ikke havde villet lade den tidligere krigsret
i stikken. Regjeringen (præsident Loubet og ministeriet
Waldeck-Rousseau) benaadede straks D., og for at faa
en ende paa den voldsomme gjæring i landet før den
store verdensudstilling vedtoges juni 1900 en lov om
alm. amnesti for alle de i D.-sagen kompromitterede.
Først 1904 fik D. en ansøgning om ny revision bevilget,
og 12 juli 1906 erklærede kassationsretten i de skarpeste
udtryk Rennes-dommen ugyldig og D. uskyldig og
fastslog og brændemerkede en række ulovligheder og
taabe-ligheder under første og anden proces. D. blev derefter
gjenindsat i hæren med majors rang og blev ridder af
Æreslegionen, men tog 1908 sin afsked. 4 juni samme aar
blev han let saaret ved et attentat. [Litt.: A. Dreyfus,
«Ginq années de ma vie 1894—99» (oversat paa de fleste
sprog); J. Reinach, «Histoire de faffaire D.» Paa norsk
er D.-sagen behandlet af H.Wiers Jenssen, «Dreyfus og
Djæveløen» (Kra. 1898; udkom anonymt), ogS.G. Hammer,
«Hjem fra Djæveløen» (Kra. 1899).
Dreyschock, Alexander (1818—69),
østerr.koncertpianist og komponist, professor ved konservatoriet i St.
Petersburg, vakte paa sine talrige reiser stor opsigt ved sin
glimrende virtuositet. Pianokompositioner.
Dreyse, Johann Nikolaus von (1787—1867), t.
tekniker, grundlagde 1824 en fænghættefabrik og opfandt
1836 det epokegjørende tændnaalsgevær, bagladningsgevær
med enhedspatron, d. e. patronen indeholder samlet skarpt,
krudt og tændmiddel. Vaabnet indførtes 1840 i den
preussiske hær.
Driburg, by i Preussen, i en bjergdal i
Teutoburger-wald, med 2702 indb. (1905). Badested med jern- og
kulsyreholdige kilder.
Drift bruges geologisk om faste bestanddeles transport
med strømmende vand, elve eller særlig havstrømme,
f. eks. med Golfstrømmen. De store masser af grus, sand
og ler i Nord- og Vest-Europa samt Nord-Tyskland
forestillede man sig tidligere sammenskyllet af havstrømme,
deraf for disse den overførte betydning d.-formationen.
Se Istiden.
Drift (sjøudtr.), d. e. afdrift; se Drive 2.
Driftshemmelighed. En ny fabrikationsmaade o. s. v.,
som forbedrer produktet eller formindsker driftsudgifterne,
er ofte først vundet ved langvarigt arbeide og økonomiske
opofrelser. Opfinderen har selvsagt interesse af at kunne
bevare sin driftsmaade som en særret for sig i
konkur-rancen med andre. Samfundet har ligeledes interesse i
at tilsige opfinderen en vis retsbeskyttet løn for arbeidet
paa industriens udvikling (industriel eiendomsret).
Men det er paa den anden side klart, at et ubetinget
og ubegrænset monopol for opfinderen vilde være i strid
med samfundets behov. Og det vilde heller ikke fra et
rent individualistisk synspunkt være begrundet. Thi det
arbeide, som skyder blomst i en enkelts opfindelse, er
fyldestgjørende — (t)
befrie-digend - Cé) satisfactory - (f)
satis-faisant, suffisant.
fyldig — ® voll, stark, fleischig,
wohlbeleibt - @ plump; full,
complete, copious; (vin) of a good
body, rich — (f) plein, rond(elet),
replet; (udførlig) detaillé, (rig)
riche; (vin o. 1.) fort.
fyldighed — ® Wohlbeleibt-
heit, Stårkef; (vinens) Feuer n
plumpness osv. — (f) corpulence f,
embonpoint m; rondeur; ampleur;
richesse f.
fylding (i dør) - (t) Fullung f
- (e) panel - ^ panneau m.
fyldning - ® Fiillen n - (e)
fllling osv.; inflation — (?)
remplis-sage; (ballons) gonflement; (tands)
plombage m.
Fyn - (t) Funen n - @ (the
island of) Funen — (f) la Fionie.
fynd — (D Nachdruck m
-(e) emphasis, pith - (g force,
énergie, vigueur; (i foredrag)
em-phase,
fyndig — ® nachdriicklich,
biindig — @ pithy, emphatic - (f)
énergique; vigoureux; emphatique.
fyr I — (D Bursch, Kerl m —
(e) fellow, chap — (f) garcon,
com-pagnon, compére; type; (fiffig)
malin, finaud; (lystig) gaillard m.
fyr II — ® Feuer n - (e) fire
- (f) feu m.
fyr(taarn) — ® Leuehtfeuer
n, -turm m; Feuer; Bliise f — (e)
light — (f) phare: (blusset) feu m.
fyraften — (t) Feierabend m
— ie) (holde) leave off working -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
