Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreyer ... - Ordbøgerne: F - fyldestgjørende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
955
fyrbøder—fyrstik(ke)
frugten af hele menneskehedens praktiske erfaring og
teoretiske søgen; det er som regel kun en liden del af
dette arbeide, den enkelte har udført; det er undertiden
alene et lykkeligt træf, som gjør ham til opfinder. —
Den nyere lovgivning har paa en dobbelt maade givet
opfinderen retsbeskyttelse for sit arbeide: opfinderen
kan anmelde sin opfindelse for en statsmyndighed og
faa den offentlig anerkjendt som en tidsbegrænset eneret
(patent) til at forfærdige eller udnytte en gjenstand eller
en fremgangsmaade. Eller han kan beholde gjenstanden
eller driftsmaaden som en d., der alene kjendes af hans
driftspersonale og mulige sameiere, saaledes nemlig at
loven paalægger disse personer en troskabspligt og sætter
straf og erstatning for brud paa denne pligt. Denne
form for beskyttelse af kommercielle interesser har sin
store selvstændige betydning ved siden af patentretten.
Der gives for det første værdifulde forretnings- og d.,
som ikke kan gjøres til patenter. For det andet opnaar
man paa denne maade en særfordel, som ikke er
tidsbegrænset. Og for det tredje verger man sig mod, at en
andens mere eller mindre selvstændige efterligning kan
opnaa anerkjendelse som patent. Men paa den anden
side er naturligvis retsbeskyttelsen for en hemmehgholdt
driftsmaade meget usikrere. Medens patentretten nu er
indført i alle kulturlandes lovgivning, er d. i flere lande
endnu ubeskyttet. Den norske straffelov (af 22 mai 1902)
straffer iflg. § 294, nr. 2: «med bøder eller med fængsel
indtil 6 maaneder den, som uberettiget enten selv gjør
bt’ug af en forretnings- eller d. vedkommende en bedrift,
hvori han er eller i løbet af de to sidste aar har været
ansat, eller hvori han har eller i løbet af de to sidste aar
har havt del, eller aabenbarer en saadan i hensigt at
sætte en anden istand til at gjøre brug af den, eller
som ved forledelse eller tilskyndelse medvirker hertil».
Denne bestemmelse gaar i én henseende noksaa vidt,
idet den lader troskabspligten vare i to aar, efterat
sameie- eller tjenesteforholdet er ophørt. Vor lovs § 294
straffer baade hovedmanden og medvirkeren, men den
kræver, at den, som udfører hovedgjerningen, er (eller
har været) tjenestemand eller medeier i bedriften. § 294,2
rammer saaledes ikke det tilfælde, at en udenforstaaende
uberettiget tilsniger sig adgang til en fabrik eller anden
forretning og selv skaffer sig oplysningen, f. eks. ved at
aftegne maskiner eller afskrive en kundeliste. Den, som
forleder eller tilskynder en tjenestemand eller medeier
til at skaffe sig oplysningen, rammes derimod, selv om
han ikke staar i noget troskabsforhold til bedriftens eier,
og det uden hensyn til, om hovedmanden af en eller
anden grund ikke kan straffes.
Driftsherre, se Arbeidsgiver.
Driftskapital er den bevægelige (rørlige) kapital
(kontanter), som tiltrænges for at holde en bedrift igang,
forskjellig fra anlægskapitalen eller den faste, i
mur- og nagelfaste indretninger (bygninger, maskiner,
inventar) anbragte kapital, som udkræves til grundlæggelse
af et økonomisk foretagende (sml. Kapital).
Driftsmaade. 1. I jordbruget maaden, hvorpaa jorden
bruges eller udnyttes. Med tynd befolkning og overflod
af jord er nomadedrift, især i mildt klima, den
naturlige d., med tættere befolkning og fæstnede
eiendomsforhold a ker br ug. Fra først af har man en ekstensiv
Driftsherre—Drikkevand
956
(svag) drift, men efterhvert som folketallet tiltager, og
udviklingen skrider frem, en mere intensiv (sterk) drift.
Rovdriften, der falder sammen med den ekstensive
drift, gaar over til erstatningsdrift, til rationelt
jordbrug. Dette støtter sig til den videnskabelige forsknings
resultater og gjør krav paa omhyggelig jordbearbeidning,
rig gjødsling, planteforædling og veksling med planter af
forskjellig art (se S æ d s k i f t e). — 2. I skogbruget skilles
mellem h ø i s k o g d r i f t, der baseres paa skogens
foryngelse ved frø, og 1 a v s k o g- eller stubbeskogdrift,
hvor foryngelsen foregaar ved stubbe- eller rodskud
(løvtrærne). D. benyttes ogsaa som betegnelse paa
hugstsystemerne, blædning, gruppehugst, teigehugst. Der skilles
endelig ogsaa mellem ekstensiv og intensivd.,
eftersom kun de større tømmerføre trær eller tillige mindre
dimensioner af undertrykte, uveksterlige og feilagtige trær
nyttiggjøres.
Drikkepenge er en pengegave, der gives som
godtgjørelse til en person i underordnet stilling for en udvist
tjeneste eller et arbeide, som ikke betales med omforenet
arbeidsløn. Oprindelig svarede d.s anvendelse til ordets
betydning, i moderne tid er de simpelthen en
sedvans-mæssig ydet betaling, hvis størrelse det er overladt til
den ydendes forgodtbefindende at udmaale. I praksis
har imidlertid bestemmelsen af d.s størrelse nærmet
sig en fast takst, saaledes ved betaling i restauranter,
kaféer, hoteller, til kuske o. s. v. Forudsætningen er,
at de personer, som modtager betalingen (paa en andens
vegne), er henvist til i større eller mindre udstrækning
at leve af d. I mange tilfælde maa saadanne personer,
f. eks. opvartere og portierer i store hoteller og
restauranter, endog afstaa en del af sine d. til den, de
repræsenterer ligeoverfor kunderne. I de Forenede stater er
d.-systemet udviklet mindst, i Rusland mest. I Tyrkiet
giver man «badepenge», i Kina «tepenge». Spørsmaalet
om d.s afskaffelse som lønningsform har i de senere aar
mangesteds været paa bane; i Tyskland blev det saaledes
reist af den store retslærer Jhering («Das Trinkgeld», 1882).
Drikkesyge, se Alkoholisme.
Drikkevand tages dels fra «overfladevandet», d. e. bække,
elve og sjøer, dels fra «grundvandet», d.e.kilder (saakaldte
«opkommer», «oller», «iler») eller brønde; dels maa man
paa sine steder bruge regnvand, der alm. opsamles i
cisterner (s. d.). D. bør være klart, velsmagende og helst
kjøligt; men først og fremst bør det ikke indeholde
skadelige stoffe. Disse er forholdsvis sjelden af anorganisk
natur (jfr. blyforgiftninger ved de i Norge lidet brugte
blyledninger). Mest skade gjør en forurensning med
smittestoffe; saaledes udbredes kolera oftest og
tyfoidfeber (nervefeber) samt diarrhoeer, blodgang og andre
tarmsygdomme ret hyppig ved d. Smittestoffene
tilføres i alm. d. ved tilsig fra priveter, kloaker eller
gjødslede marker, tildels ogsaa fra visse industrielle anlæg.
Da overfladevandet i tættere bebyggede strøg vanskelig
paa effektiv maade kan beskyttes ved en
vasdragslov-givning, bliver det i flere byer renset ved sandfiltre.
Anderledes med grundvandet. Dette er vistnok ofte
«haardt», hvilket alm. skyldes kalksalte; men disse er
uskadelige, og til gjengjæld er sligt vand paa grund af
jordens filtrerende evne gjennemgaaende bakterie-, d. e.
smittefrit allerede i faa meters dybde under jordoverfladen.
® cessation (f) de travail; ch6mage
m; (holde) cesser de travailler.
fyrbøder — (t) Heizer m — (e)
fire-maker; (dampmaskin) fireman,
Stoker — (f) chauffeur m.
fyre - ® feuern; (ein)heizen;
Feuer anmachen — (e) fire; light
the fire; fuel — ® (skyde) faire
feu; tirer (sur); (i, op) chauflfer;
allumer du feu.
fyrfad — (t) Kohlenbecken n,
-pfanne f — @ chafing-dish - ®
réchaud, brasier m.
fyrig — ® feurig — © fiery,
high-spirited, ardent, fervid; (vin)
racy, generous; (hest) ogs.
high-mettled ~ ® ardent, enflammé,
fervent, fougueux; (adv) avec
ar-deur.
fyrigh d - ® Feuer n - ©
fire, ardour, fervour — (f) ardeur,
chaleur, ferveur, fougue f.
fyring – (t) Feuern, Einheizen
n - © firing, stoking - (f) (mil.)
décharge f; chauffage m.
fyrstaal — ® Feuerstahl m
-(^ fire-Steel — (f) briquet m.
fyrste — ® Furst m — (j^ &
(f) prince m. fyrstehus — ®
Fiirstenhaus n — (e) (princely, royal)
house — (f) maison princiére;
dv-nastie f.
fyrstelig — ® fiirstlich —
princely — ® princier; de (d’un)
prince; (adv) en prince.
fyrstendømme — ®
Fursten-tum n — (el principality — ®
principauté f.
fyrstik(ke) — ® Ziindholzchen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
