Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dril ... - Ordbøgerne: F - fyrsvamp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
959
fædre—fælde
d., som kan hidrøre fra tyngdekraften, gasers
ekspansions-kraft, elektrisk kraft o. s. v., komme til virkning i en
kraftmaskine eller motor, hvorved der frembringes
en bevægelse, som kan overføres gjennem aksler, remme,
tandhjul o. s. v. til en a rb e i d s m a s k i n e, som derved
drives. Kraftmaskiner maa for at holdes i bevægelse,
saa arbeidsydelsen kan vedblive, stadig tilføres d., ved
dampmaskiner damp, ved elektriske motorer strøm o. s.v.
Urverk, som erholder sin d. fra løftet lod eller spændt
fjær, maa periodisk «trækkes op». Seilskibe og
vindhjul vil staa stille, naar d, ophører ved vindstille.
Drivning, udhamring af metalplader til kar eller
op-høiede figurer. Udføres med hammer eller meisel og
punsel. D. kan udføres fra den ene eller fra begge sider
af metalpladen, paa frihaand eller over en model. Ved
d. af et kar kan man enten begynde fra midten og forme
karret ved strækning af metallet (op-d.) eller hamre
kanten op, hvorved metallet sammenpresses
(optrækning). Frihaands-d. bruges til udsmykning af
gjen-stande af guld, sølv, kobber, messing. For de ædle
metaller er d. en af de mest yndede
forsiringsmaader, der tilgodegjør
metallets bedste egenskaber (lethed,
elastisitet, glans). Før d. udgløder
man metalpladen for at gjøre den
blød, og tegningen indridses med en
staalnaal. Til støtte under arbeidet
anbringes gjenstanden med forsiden
mod en blok af beg (tilsat med
teglstensmel, talg, voks, terpentin
o. s. V.), og de dele af mønstret, som
skal staa ophøiet, udhamres fra
bagsiden. Hertil anvendes punsler
af forskjellig form. Hule gjenstande
fyldes med beg, naar de skal drives
fra ydersiden; paa gjenstande med
trang aabning foretages d. fra
indersiden ved en jernarm med opbøiet
spids, mod hvilken gjenstanden
trykkes, og som sættes i svingning
ved hammerslag. Hule, lukkede
figurer kan drives i enkelte dele, som
siden sammenloddes. Under d. maa
metallet gjentagende udglødes, saasnart det er hamret
haardt og skjørt. De drevne figurer gives gjerne paa
forsiden en finere udarbeidelse ved ciselering (s. d.) og
punsering. Drevet arbeide efterlignes ved presning
mellem stanser (af sten, bronce eller jern), hvilket er en
helt mekanisk proces uden kunstnerisk værd. — D. brugtes
allerede i oldtiden: paa assyriske paladser og møbler
smykkedes træverket med guldblik med ornamenter, som
var drevet over model. Sølvfundene ved Hildesheim og
Boscoreale indeholder smukke prøver paa drevet arbeide
fra den antike romerske tid. D., særlig til forsiring af
ædle metaller, har altid siden været yndet.
Drivovn er en rundagtig ovn, hvori de næst sidste
operationer ved guld- og sølvudvindingen foregaar. Ved
den saakaldte afdrivningsproces bliver de ædle metaller
i d. udvundet af verkblyet.
Drivrem. Til kraftoverføring mellem to aksler eller
mellem en aksel og en maskine anvendes hyppig en d.
D rivning— Droit
960
af læder, bomuld el. 1. materiale lagt over to remskiver
(s. d.). D. virker ved sin friktion paa remskiverne, og
det overførte antal hestekræfter er proportional med
remmens bredde og dens hastighed. Eftersom d. er
aaben eller krydset, vil de to aksler faa samme eller
modsat omløbsretning. Under gangen vil d.s drivende
part (som vandrer mod den drivende skive), være stram,
den anden slap.
Drivstuen, kjendt fjeldstue og skydsskifte ved
Dovre-veien ved elven Driva, Opdal herred. Søndre Trondhjems
amt, 670 m. over havet. I Bings «Norges beskrivelse» fra
1796 nævnes, at eieren af D. modtog en kongelig medalje
som paaskjønnelse af, at han af eget opdræt havde leveret
20 tjenstdygtige dragonheste.
Drivtømmer, løsrevne af strømmene til fjerne kyster
fordrevne træstammer. Forekommer især i mængde ved
Nordishavets (Sibirien, Novaja Semlja, Spitsbergen, Jan
Mayen og Grønlands østkyst) og det nordlige Atlanterhavs
kyster (Island og Færøerne). Dette d. antages for den
største del at stamme fra de sibiriske skoge.
Drobisch, Moritz Wilhelm
(1802—96), t. matematiker og filosof,
professor i begge videnskaber i
Leipzig. Han bygger videre paa Herbarts
filosofi, og foruden en logik (1836),
en religionsfilosofi (1840) og en
psykologi (1842) udg. han verker om
matematik og om musikteori.
Drogden, farvandet mellem
Saltholmen og Amager i ø. f. Amagers
sydspids. I D.s nordlige del ligger
paa Landgrunden en stengrund,
«Nordre Røse», hvor paa et fyrtaarn.
Droge, raastof af plante- eller
sjeldnere dyreriget, som bruges som
lægemiddel, f. eks. kinabark,
ensianrod, manna, moskus. Drogist,
den som handler med d. Læren
om d.s eiendommeligheder,
afstamning, indholdsstoffe, forfalskninger
o. s. V. er farmakognosi.
Drogheda [drå’liddd], by i det
østlige Irland, grevsk. Louth, 6 km.
fra mundingen af elven Boyne i den Irske sjø, 36 km.
n. for Dublin; 12 760 indb. (1901). D. driver betydelig
handel med landbrugsprodukter til Liverpool og Glasgow.
I nærheden seirede 11 juli 1690 Vilhelm III af England
over Jakob II.
Drogue [dråg], se Droge.
Drohobycz [drå’håbyts], by i Østerrige, prov. Galizien,
309 m. o. h.; 19 272 indb. (1900). D. har realgymnasium.
I nærheden findes naftakilder.
Droit [drwa’] (ir), 1. objektiv ret, d. écrit, skreven
ret, lovsret, og d. coutumer, sedvaneret, 2. subjektiv
ret, rettighed, 3. retsvidenskab og 4. offentlige afgifter,
især indirekte som told. — D. des gens, folkeret; d.
de suite, stansningsret (s. d.); d. d’a u b a i n e, eg.
frem-medret, især statens ret til arv, der er tilfaldt udlænding;
d. d’a r r ét, de visit e, de recherche, ret til under
krig at stanse neutrale skibe og undersøge deres papirer
og ladning.
Drivning: Drevet sølvkrus, udført 1 Kra. 1656.
(KrisUania kunstindustrimuseum.)
des bestiaux. fæhage — ®
ein-gefriedigter Weideplatz m - (e)
pasture, run — (f) påturage (m)
cl6turé. fæhund se buhund,
fæ-læger — (t) Hirtenhiitte f — ©
caUle (drover’s) station — (D hutte
(f) de påtre.
fædre — ® Vater pi - ©
fathers, ancestors — (?) péi’es,
an-cétres m pi. fædre(ne)arv -
(D våterliches Erbe n — ©
patri-monv — (f) patrimoine m.
fædreland - ® Vaterland n - ©
(native) country - (f) patrie f.
fædrelandskj ærlighed — (t)
Vaterlandsliebe f — © patfiotism
— (f) amour (m) de la patrie;
patriotisme m. fædrelandssang
- (t) Vaterlandslied n — © patri-
otic song; the national anthem —
® chant (m) patriotique.
fæl — (t) garstig, håsslich,
ab-scheulich, scheusslich - ©
dis-gusting, hideous, ghastly, gi’im,
horrid, forbidding — (gvilain, laid;
(afskylig) affreux; (slem) méehant.
fælde — ® Falle f — © trap;
(fig.) pitfall — (f) piége m; (muse-)
souriciére; (rotte-) ratiére f.
fælde vb - (t) fallen, erlegen;
verlieren; (die Zåhne) wechseln;
(Thrånen) vergiessen; (fjær)
mau-sern; (f. ind) einsetzen; (ein
Ur-teil) sprechen — © fell; (dræbe)
strike down, slay; shed (tears,
lea ves, teeth); pass (sentence); (fjær,
haar) moult - (f) (omhugge) abattre,
couper; (dræbe) tuer; (miste)
perdre; (dom) porter, prononcer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
