Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dril ... - Ordbøgerne: F - fyrsvamp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
957
Dril—Drivkraft
958
Rigtignok bliver denne fordel kun altfor ofte neutraliseret
derved, at man benytter brønde, der ikke betryggende
beskyttes mod tilsig af gjødselvand o. 1. fra jordens
overflade. — Vandet i cisterner indeholder ofte slam fra luften
eller tagene, som leilighedsvis kan være skadeligt. — I de
senere aar har man tildels paa fiskevær o. 1. skaffet sig
d. ved dybe boringer i fast fjeld («Nordenskioldske» el.
«diamant»-boringer). Paa fiskeværene i Norge har det
imidlertid vist sig, at dette vand ved fortsat pumpning
bliver saltholdigt ved tilblanding af sjøvand. — D.s
kvalitet bedømmes dels ved bakteriologiske metoder
(særlig «bakterietællinger»), dels ved kemiske
undersøgelser (bestemmelse af mængden af organiske stoffe, klor
o. a.). Men disse fremgangsmaader er ofte lidet at stole
paa. Sikrest er at undersøge vasdraget, brønden etc.
m. h. t. faretruende tilsig med det blotte øie.
Dril, en liden jordryg, der oplægges paa aker eller i
have, og hvorpaa der saaes frø eller udplantes planter,
f. eks. af rodvekster. Redskabet, hvormed drillerne
oplægges, er alm. en d.-plog, en med to veltefjæle forsynet
plog, der velter jorden til begge sider. Renskningen af
de paa d. dyrkede vekster udføres gjerne med d.-harv
eller hestehakke, et smalt harvlignende redskab.
Dyrk-ningsmaaden kaldes d.-kultur. Den har den væsentlige
fordel sammenlignet med veksternes dyrkning paa fladt
land, at jordens renskning og smuldring i betydelig grad
lettes. Men jorden er ved at oplægges i d. lettere udsat
for udtørkning.
Drilbor, se Bor.
Drin, elv paa vestsiden af Balkanhalvøen, landskabet
Albanien, dannes af H vide D. (254 km.) fra nord og Sorte
D. (276 km.) fra syd fra Ochridasjøen; falder ud i
Adriaterhavet. Paa sletten ved Skutari sender den ved en
bifurkation, Drinasa, størstedelen af sit vand til Bojana,
som danner afløb fra Skutarisjøen.
Drina, bielv til Save, dannes af Piva og Tara, som
begge kommer fra Montenegro. Ved Foca optager den
Gekotina og ved Vicegrad Lim. Den er 350 km. lang,
danner grænsen mellem Bosnien og Serbien og falder i
Saves høire bred.
Drittel, en væsentlig i Danmark brugt betegnelse for
Vs tønde smør = 74Vs danske pund (1 tønde smør = 224
danske pund). I Norge siges sedvanlig «en tredjedel»,
og gjennemsnitsvegten for den skandinaviske og russiske
tredjedel varierer nu fra 50 til 53 kg. (1 eng. cwt.).
Driva (elv) udspringer paa Snehætta og flyder i
nordlig retning i dybt nedskaaret leie med vilter fart
gjen-nem den trange dal Drivdalen. Ved Opdal kirkested
svinger den omtrent ret mod v. og flyder roligere et
stykke, indtil den efter at have passeret amtsgrænsen
mellem Søndre Trondhjem og Romsdals amter i mere
nordøstlig retning atter øger farten. Den falder ved
Sundalsøren ud i bunden af den lange Sundalsfjord
(Nordmør). Den nederste del af elven benævnes ogsaa
Sundalselven. D. modtager flere vandrige tilløb fra
Sne-hættas fjeld- og snemasser i s. og fra Troldheimens
sydlige afheld i n. Nedslagsdistrikt 2580 km.^ Omtrent
midtveis mellem Drivstuen og Opdal kirke flyder den i
vild fart gjennem den trange af mægtige jettegryder
opfyldte fjeldrevne Magalaupet. Langs D. fører
hovedveien gjennem Opdal og Sundalen. Ivar Aasen forklarer
fyrs vamp—fæ
ordet d. som betydende 1. en stormby ge, hvoraf sneen el.
vandet driver, og 2. en stor skynding, tummel, forvirring.
Drivanker er nødvendigt f. eks. for baade, som bliver
nødt til at ride af en
storm i høi sjø. Den
almindelige form for d.
er at surre sammen
en ramme af aarer,
stænger eller, hvis det
skal benyttes af større
skibe, af tømmerstokke.
I rammen bindes fast et
seil, en presenning e. 1.
I hvert af rammens
hjørner fæstes lige lange
tauge, som forenes i et
taug, som sættes fast i
baaden eller skibet. I
det ene hjørne af d.
fæstes en tung gjenstand,
som bevirker, at d.
flyder opret i vandet. Det vil da holde fartøiets baug
op mod sjøen og hindre det fra at drive for vinden.
Drive (sjøudtr.). 1. Tætte mellemrummene (naterne)
mellem to planker med drev, opplukket hamp, som
stødes ind ved hjælp af drivjern. — 2. Om fartøier:
bevæge sig i vindens retning. Et fartøi, som seiler tvers
paa vinden eller nærmere den, vil altid drive noget;
dette (drift, afdrit) maa tages med i beregningen, naar
man fastsætter skibets kurs.
Drivgarn, se Garn.
Drivhjul" kaldes de af lokomotivets hjul, til hvilke
dampmaskinens kraft overføres ved stænger, som i regelen
virker paa de til hjulenes yderside befæstede
krumtappinder. Ved denne anordning er dampcylindrene anbragt
udvendig. Undertiden anbringes cylindrene indvendig
paa lokomotivet, og da overføres kraften ved lignende
stænger (vevstænger) til tilsvarende tappe dannet i
udbøininger paa et d.-pars aksel, der isaafald kaldes
krumtapaksel. Ved ethvert moderne lokomotiv er den
kraft, hvormed dampen kan sætte drivhjulene, og dermed
hele lokomotivet, i bevægelse, saa stor som mulig, uden
at hjulene skal glide paa skinnerne istedetfor at rulle
fremad. Denne maksimale kraftudvikling anvendes kun
under igangsætning og langsom bevægelse med tunge tog.
Eftersom hastigheden øges, formindskes trækkraften. Jo
større hastighed et lokomotiv skal præstere, desto større
drivhjul maa det have, da man ikke vel kan lade dem
gjøre mere end ca. 5 omdreininger i sekundet.
Drivhus er i gjængs sprogbrug ensbetydende med
veksthus, i snævrere, bogstavelig forstand derimod en
særlig art veksthus, hvor haveplanter ved kunstig varme
bringes til at yde brugeligt produkt. Der findes særlige
d. til drivning af frugttrær, vin, blomsterplanter o. a.,
derimod fremdrives kjøkkenurter oftest i varmebed.
Eg. kan enhver opvarmet stue i den kolde aarstid blive
et d., hvor bl. a. blomsterløg kan bringes tidlig i blomst.
Drivis, større (navigabel) masse løsbrudte, med
havstrømmene drivende isstykker.
Drivkraft er betegnelsen for en kraft, som anvendes
til at frembringe en bevægelse. I industrien lader man
n, Streichholz m — (e) match —
® allumette f.
fyrsvamp se knusk,
fyrtøi - ® Feuerzeug n — ®
apparatus for striking fire — (f)
briquet m.
fyrverkeri - ® Feuerwerk n
— @ fireworks — ® feu (m)
d’ar-tifice.
fyrvogter - (t) Leuchtturm-
wåchter m — (e) light-keeper — (g
garde phare m.
fysik — ® Physik f — (e) physics
pi, natural philosophy — (f)
phy-sique f.
fysiker — ® Physiker m — (e)
natural (physical) philosopher,
physicist — ® physicien m.
fysiognomi — ® Physiognomie
f — (e) physiognomy, countenance
— ® physionomie f.
fysiolog — ® Physiologus m
- @ physiologist - ®
physiolog-iste m.
fysiologi — ® Physiologie f
— (e) physiology — @ physiologie f.
fysiologisk — ® physiologisch
- © physiological - ®
physio-logique
fysisk — ® physisch — (e)
physical - ® physique.
fæ — ® Vieh n: (fig.) ogs.
Dummkopf m — (e) cattle, beast;
(fig.) ass, booby, block-head — ®
le bétail m; les bestiaux m pi;
(fig.) béte f, imbécile, åne m.
fædrift — ® Viehzucht - ©
cattle-breeding, -raising — ® élevage m,
éléve (f) du bétail; nourissage (m>
Drivanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
