- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
969-970

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drushina ... - Ordbøgerne: F - fødflek ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

969

Drushi^na—Dryden

970

geistlighed, holder torsdag aften møder i særlige dertil
indredede huse. Den store mængde betragtes i religiøs
henseende som «uvidende» (djåhil); forresten staar
folkeoplysningen ingenlunde lavt. D. bekjender sig til dogmet
om sjælevandringen (dog begrænset til den menneskelige
sfære). De tror ogsaa, at Gud, som engang skal give
sine troende herredømmet over verden, flere gange har
aabenbaret sig i menneskeskikkelse, hver gang ledsaget
af en personliggjørelse af visdommen. Sidste gang
aabenbarede Gud sig i den ægyptiske kalif Hakim
Biam-rillåh (d. 1021), hvis guddommelighed blev forkyndt af
Muhammed ibn IsmaTl ed-DarazT; samtidig blev
visdommen legemliggjort i kalifens vesir Hamza ibn AlT ibn
Ahmed. D., som tidligere havde hævdet sin
selvstændighed, blev 1588 undertvunget af Murad III, der indsatte
over dem en emir, tributpligtig overfor den tyrkiske
regjering. 1841—43 førtes der mellem maroniterne og
d. blodige feider; da de senere fornyedes, maatte
stormagterne gribe ind og i 1860 lade en international
kommission træde sammen i Beirut. Efterhaanden
lykkedes det gjennem kloge forholdsregler at
gjenop-rette ro og orden.

Drushi^na (rus., eg. broderskab, venskab) var tidligere
i Rusland navnet paa fyrsternes følge, svarende til det
nordiske hird. Betegner nu en bataljon i det russiske
rigsvern og i visse kosakhære.

Drushi’nin, Aleksander Vasiljevitsj (1824—
64), rus. kritiker og romanforfatter. Debuterede 1847
med fortællingen «Polinka Sachs», hvormed
kvindespørs-maalet indførtes i den rus. litteratur. Skrev bl. a. flere
afhandlinger om engelske digtere og oversatte nogle af
Shakespeares dramaer. Var en skarp iagttager og dygtig
karaktertegner.

Drusus, efternavn i en gren af de rom. slegter Livius og
Claudius; mest bekjendt er: I.Marcus L. D. (d. 109 f. Kr.)
bekjæmpede efter aftale med senatet G. Gracchus (s. d.)
122 f. Kr. ved at overbyde ham med ikke ærlig mente
demokratiske forslag. — 2. Marcus L. D. (120—91),
foreg.s søn, søgte som almuetribun 91 at forsone senat
og ridderstand og folk med hinanden; han skaffede
senatorerne dommerhvervet tilbage og gjennemførte en
forhøielse af kornuddelingerne; men disse love blev igjen
omstødt, da han begyndte at arbeide for at skaffe
«forbundsfællerne» i Italien romersk borgerret, og han selv
blev myrdet. — 3. Ner o Claudius D. (38—9), søn
af Tiberius Claudius Nero og Livia (s. d.), der egtede
Augustus, altsaa stedsøn af Augustus og broder af keiser
Tiberius; D., som var vindende elskværdig, personlig
tapper og en dygtig feltherre, kjæmpede fra 12—9 mod
germanerne og skjød romerrigets grænse frem fra Rhinen
til Elben. Døde efter et fald med sin hest. — 4. D.
Cæsar (15 f.—23 e. Kr.), søn af keiser Tiberius, udnævnt
til faderens medregent 22 f. Kr. efter at have vist sin
d3^gtighed i Germanien, blev forgivet af Sejanus.

Drususgraven (Fossa Drusiana), en kanal, anlagt i det
nuværende Holland af Nero Claudius Drusus (se Ijssel).

Dry [drai] (eng.), tør, kaldes vine med sterk, tør smag.

Dryader og Ham a-d. var hos oldtidens grækere navne
paa de kvindelige naturguddomme, som særlig var knyttet
til trærne, og hvis liv var inderlig forbundet med disses
(sml. Nymfer).

fødflek-fødsel

Dryas, slegt af rosefamilien, smaa, nedliggende
halv-buske med store, enlige, langstilkede, hvide eller lidt
gullige blomster og aflange blade med udprægede nerver
paa oversiden, medens
undersiden er graahaaret. Frugten
er en nød, hvis griffel ved
modningen bliver lang og
fjærformig og tjener som
spredningsredskab. Paa vore
fjelde, som alm. i de fleste
arktiske egne og i den alpine
region i Europas, Asiens og
Nordamerikas fjelde, vokser
d. octopetala, hvis blade er
grovtrundtandede. Denne art
er ogsaa fundet fossil flere
steder i Norden og sydover
saa langt som ved Dresden.
En underart af den, d.
iniegri-folia, med helrandede blade
findes i Grønland,
Nordamerika og det østlige Sibirien.

Dryburgh Abbey [drai’hdg æ’hi], gammelt kloster i
det s.ø.-lige Skotland, grevskabet Berwick, ved Tweed.
Her ligger Walter Scott begravet.

Dryden [drai’d9n], John (1631—1700), eng. digter og
kritiker, hovedrepræsentanten for den nye
litteraturretning, som opstod efter Stuarternes tilbagekomst i 1660,
og som under indflydelse af den franske klassicisme
lagde hovedvegten paa klar og korrekt form, behersket
følelse og forstandsmæssigt indhold. D. er den fornemste
dramatiker af den nye smagsretning. I «Essay on
dra-matic poesy» (1668) hævder han, at dramaerne skal være i
overensstemmelse med reglerne og paa rimede vers. Fra
først af puritaner og republikaner blev han senere ivrig
katolik og forsvarer for Stuarternes absolutistiske politik
og belønnedes af disse med stillingen som hofdigter og
kgl. historieskriver. Ved revolutionen i 1688 mistede han
disse stillinger. D., hvis litterære virksomhed var meget
omfattende, har skrevet skuespil, satirer, lyriske digte og
litterære kritiker. Hans
betydeligste arbeider er
den politiske satire
«Ab-salom and Achitophel»
(1681—82), i hvilken han
angriber planen om at
sætte Karl Il’s uegte søn,
hertugen af Monmouth,
paa tronen, og allegorien
«The hind and the
pan-ther» (1687), et forsvar
for den katolske og et
angreb paa den engelske
kirke. Blandt hans
øvrige talrige verker merkes
oden «Alexander’s feast»
(1697) og «Fables>> (1699).
D.s indflydelse som
smagsdommer og kritiker
var i lang tid
ubegrænset, og fra alle kanter af John Dryden.

tenir. fødeby - ® Geburts-,
Vaterstadt f — © native town —
(D ville (f) natale. fødebygd
-® Heimatsgegend f — © native
place — (D pays m (natal),
fødemiddel - ® Nahrungsmittel n —
© article of food - ® aliment m,
nourriture f; (pl) ogs. vivres m pl.
føderaad — (t) Altenteil n,
Aus-zug m, Ausgedinge n - © annual

allowance (pension) reserved by
one who surrenders his propei’ty
to his heir - ® réserves (f pl) des
parents qui ont cédé leur terre å
leur héritier. fødested - (t)
Ge-burtsort m, -ståtte f - ©
birth-place - (f) lieu (m) de naissance.
fødevarer se levnetsmidler,
fødflek - ® MuUermal n -

© mole, mother’s mark, congenital
mark — (?) marque (f) de naissance.

fødsel — (t) Geburt, Niederkunft
f — © (nedkomst) delivery,
par-tm-ition; (byrd) birth, nativity
-® (nedkomst) accouchement,
en-fantement m; (det at blive født,
byrd) naissance f. fødselsdag
– (t) Geburtstag m — © birthday,
natal day - (f) jour (m) de la (ma

osv.) naissance; (aarsdagen)
anni-versaire m (de ma osv. naissance),
féte f. fødselshjælp - ®
Ge-burtshilfe f - © obstetric aid —
® assistance (f) d’accoucheur.
fødselshjælper — (t)
Geburts-helfer, Hebarzt m - ©
man-mid-wife, accoucheur, obstetrician —
(f) accoucheur m.
fødselshjælperske se jordemoder, fødsels-

Drijas octopetala.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free