Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drushina ... - Ordbøgerne: F - fødflek ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
971
føie-føl
landet kom folk op til London for at faa et glimt af
den store mand paa hans yndlingssted «Wills» kaffehus.
Den nyeste udgave af D. (ved G. Saintsbury) udkom 1883
—89; 14 bd. [Litt.: Lundbeck, «Dryden som
tragedie-digter» (Kbh. 1894), og Garnett, «Age of Dryden» (1895).]
Drygalski, Erich von (1865—), t. geograf og
polarforsker, f. i Konigsberg. 1888—91 assistent ved det
geodætiske institut i Berlin. Ledede 1891—93 to
videnskabelige ekspeditioner til Grønlands vestkyst. 1899
ekstraordinær professor i geografi i Berlin. Ledede 1901
—03 den tyske sydpolsekspedition med «Gauss». 1906
professor i geografi i Miinchen.
Dryppe ankeret (sjøudtr.), lade ankeret falde, ankre
(eng. to drop aiichor).
Dryppert, gonorrhoe, er en venerisk sygdom, som
be-staar i en betændelse af urinrøret og er ledsaget af udflod
af materie fra samme. Materien indeholder smittestoffet,
gonokokken (se pl. Baciller). Sygdommen ender i
helbredelse, men dette kan stundom tage lang tid, og der
kan leilighedsvis indtræffe forskjellige komplikationer.
Saaledes opstaar undertiden en blærebetændelse. Videre
kan sygdommen hos manden udbrede sig til testiklerne
og fremkalde den af en smertefuld hævelse ledsagede
«pung-d.», medens den hos kvinden kan gribe over paa
livmoderen og bughinden om denne; disse komplikationer
kan hos mand som kvinde medfore ufrugtbarhed. —
Videre kan sygdommen hos manden fremkalde
ardan-nelser («strikturer») i urinrøret, hvorved urinladningen
vanskeliggjøres. — Endvidere kompliceres sygdommen
stundom med betændelser i leddene o. a., der kan
ligne gigtfeber («gonorrhoisk ledreumatisme»). D. synes
overhovedet ofte at medføre varig svækkelse af legemet.
— Gonorrhoiske mødre kan under fødselen smitte sine
børn med en gonorrhoisk øienkatarrh (ophthalmia
neona-torum), der ofte angriber hornhinden og derved kan
fremkalde varig blindhed.
Drypsten er istaplignende afsætninger, der i regelen
bestaar af kulsur kalk, sjeldnere af kiselsyre (kalcedon)
eller jernoksydhydrat (brunjernsten). D. dannes, naar
vand, der indeholder nævnte stoffe i opløst tilstand,
langsomt siver ud og fordamper i klippehuler, grotter eller
paa lignende steder.
Dræg (sjøudtr.), lidet anker af jern til smaabaade,
f. eks. ved fiske; d. har fire eller flere arme og ingen
stok (se Anke r).
Dræg, i enkelte indlandsdistrikter, f. eks. ved Mjøsen,
lokalbenævnelse for fiskeredskabet sluk.
Dræg el. drætte, kort tømmerslæde; ogsaa draget
paa samme.
Drægge, 1. kaste dræggen, 2. drive for ankeret,
slæbe ankeret langs bunden (naar dette ikke har
tilstrækkeligt tag i bunden); eng. drag, at slæbe.
Drægtighed, benævnelse for et skibs bæreevne. D.
beregnes efter forskjellige regler, den engelske regel,
Donau-regelen og den tyske regel, og gaar ud paa at
finde ud lasterummenes kubikindhold, hvorefter
skibsafgiften beregnes. Den engelske regel kan man i det
væsentligste sige nu er blevet internationalt anerkjendt.
Se forøvr. Skibsmaaling.
Drægtighed benævnes den tilstand hos hundyret, som
fremkommer, naar parring er blevet fulgt af befrugtning.
Drygalski—Drætte
972
D. hos dyrene svarer saaledes til svangerskab hos mennesket.
Ved drægtighedstiden forstaaes det tidsrum, som hengaar
fra befrugtning finder sted til det fuldbaarne foster ved
fødselen frigjøres fra moderdyret. Da- man imidlertid
ikke kan fastslaa tidspunktet for befrugtning, d. e. for
eg- og sædcellens sammensmeltning i hundyrets
kjøns-organer, regnes d.s varighed fra den dag, parring finder
sted, til den dag, fødselen indtræder. Denne tid er høist
forskjellig hos de forskjellige pattedyrarter, dog som regel
temmelig konstant hos samme art, kan dog ogsaa her
variere noget, saaledes særlig hos husdyrene, hvor
drægtighedstiden gjennemgaaende er kortere end hos de
tilsvarende vildtlevende arter. Som nedenstaaende tabel
over tiden for husdyrenes d. viser, kan denne især hos
hoppen og koen variere ikke saa ganske lidet:
Korteste tid. Længste tid. Gjennemsnitlig tid.
Hoppen . . 307 dage 419 dage 336 dage el. 48 uger
Koen ... 210 — 321 — 280 — - 40 —
Faaret . . 146 — 161 — 154 — - 22 —
Svinet . . 109 — 133 — 112 — - 16 —
Hunden . . \ afvigelserne kun | 64 — - 9 —
Katten . . / nogle dage \ 56 — - 8 —
Drænage [-åse] er i kirurgien den behandlingsmaade,
ved hvilken man bortleder vædsker som blod og materie
fra saarhuler eller hulrum, som f. eks. underlivshulen
og lungesækken, naar disse har været sæde for
betændelse. Der anvendes i regelen gummirør eller sugende
gazestrimler, som føres ud i en forbinding, der optager
saarafsondringen.
Drænéring. Ved d. forstaaes i landbruget
bortledning af skadeligt vand gjennem i jorden nedlagte,
dækkede rørledninger, lukkede grøfter (se G r ø f t n i n g).
Drænrør er cylindriske, brændte lerrør, der bruges
til bortledning afvand i jorden. D. fremstilles af kalkfrit,
ensartet ler, der efter at være formet paa særlige
maskiner haardbrændes. De er gjerne 32 cm. lange med
3—25 cm. indvendigt tvermaal. Kom først i brug i
England (1843) og fabrikeres nu alm. ved norske teglverker.
Dråseke, Felix (1835—), t. komponist, professor ved
konservatoriet i Dresden, begyndte som forkjæmper for
Liszt og Wagner og komponerede selv operaer i
Wagnerstil, men er senere gaaet mere over i klassisk retning.
Symfonier, rekviem m. v.
DræsTne er en aaben jernbanevogn, saa liden, at den
kun afgiver plads for 2 å 3 mand, og saa let, at den
kan bevæges paa banen ved én mands kraft, idet han
fører et haandtag frem og tilbage, hvorved det ene par
af d.s 4 hjul sættes i omdreining ved hjælp af en
krumtap og tandhjulsudveksling. Istedetfor tandhjul anvendes
ogsaa udveksling med kjede som paa velocipeder. —
Der findes ogsaa d. med kun 3 hjul. — Ved d.-kjørsel
kan der med lethed holdes en fart af 10 å 15 km, pr.
time paa nogenlunde horisontal bane.
Dratsel, kommunale indtægter i svenske byer; de
forvaltes af et d.-kammare, hvis medlemmer vælges
af stadsfullmåktige (kommunestyret) eller allmån rådstuga
(de kommunale vælgere), kgl. forordning af 21 mars 1862
kap. V. I Stockholm forvaltes kommunens finanser af
en d.-nåmnd, valgt af stadsfullmåktige, kgl. forordning
af 23 mai 1862 § 36 flg.
Drætte, se Dræg.
stiftelse — (t) Entbindungsanstalt
f - © ly ing-in hospital(institution)
— (f) maison d’accouchement,
ma-ternité f.
føie se kort.
føie: falde til f. - ® sich
fugen (unterwerfen) — © yield,
submit — (f) se soumettre, céder,
se rendre å la raison, med fuld
f. — ® mit Fug, ftiglich, mit gutem
Recht — © With reason, with
(perfect) justice — (?) å bon droit,
å (avec) bonne raison.
føie — (t) fligen; (en) eim
will-fahren — @ (sammen) join,
con-nect, unite, put together; (passe)
adapt, fit, suit; (beskikke) ordain,
dispose; turn (one’s words); (til)
add; (sig efter) conform
(accom-modate one’s self) to, (comply with
one’s) humour - ® (ind i
hinanden) embolter; (sammen) joindre;
(til) ajouter; (tilpasse) adapter;
(ordne, beskikke) régler, disposer;
(en) céder (se con former) å la
vo-lonté de q, s’accommoder å; (en i)
accorder (concéder) qc å q.
følelig - ® fugsam, gefiigig,
willfahrig - © indulgent,
com-pliant, complying, accommodating
- (g facile, accommodant, docile,
traitable.
føielighed — (t) Gefiigigkeit,
Willfåhrigkeit f — © pliancy,
com-plaisance — (^ humeur
accommo-dante, complaisance, facilité f.
føl — ® Fullen n — © foal;
(især hingst-) colt; (hoppe-) filly
— (g) poulain m. følhoppe — (|)
Multerpferd n, Fiillenstute f — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
