Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drøbak ... - Ordbøgerne: F - føle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973
Drøbak—Drøvtyggere
974
føle—følge
Drøbak (af Drjugbakki, d. e. den drøie bakke),
kjøb-stad i Akershus amt paa østsiden af Kristianiafjorden,
ved dens smaleste del, omtrent midtveis mellem Kristiania
og Horten; 2335 indb. (1900). Byen, der væsentlig bestaar
af mindre træhuse med uregelmæssige og trange gader,
ligger opefter en brat li med bare fjeldknauser og sparsom
naaleskog. Husvik (det gamle Hauksvik), straks n. for
det nuværende D., omtales allerede i Haakon Haakonssøns
tid som et meget søgt sted. Det nuværende D. var
handelsplads, før Kristiania anlagdes, og i begjmdelsen
af det 17 aarh. var det et vigtigt udførselssted for
trælast. I 1793 angives 13 skibe at være hjemmehørende i
D., og der foregik paa den tid en livlig handel med
bjelker og bord. Der indkom i 1792 61 skibe og udgik
67. Indbyggertallet angives i 1796 til mellem 7 og 800.
I 1842 fik D. kjøbstadsrettigheder. Trælasthandelen var
længe den vigtigste næringsvei, men fra midten af forrige
aarh. begyndte den at aftage, og samtidig vokste der frem
en livlig iseksport. Heller ikke af denne er der nu stort
igjen. Seilskibsflaaden, der i 1804 var oppe i 25 skibe,
var i 1905 16. I tidligere dage, da Kristianiafjorden ikke
Kart over Drøbak og omegn.
holdtes aaben for is om vinteren, var D. meget benyttet
som losseplads for Kristiania. Desuden oplagdes hyppig
skibe hjemmehørende i Kristiania ved D. Byen er nu
med sine ypperlige sjøbad og sit friske sjøklima et yndet
sommeropholdssted for kristianiafolk. Ret ud for D.,
omtrent midt i fjorden, ligger den lille ø (eg. to øer)
Kaholmen med fæstningen Oscarsborg (s. d.). Det sund,
der skiller holmen fra D., og hvorigjennem den vanlige
dampskibsled fører, benævnes D.-sund. I D. er der
middelskole og biologisk forsøgsstation, knyttet til
universitetet i Kra. D. har flere hoteller; det anløbes af
de fleste forbipasserende ruteskibe og staar i
landeveis-forbindelse med Bundefjorden og Smaalensbanen. I 1905
var der 17 skibe hjemmehørende i D., deraf 1 dampskib,
med en samlet tonnage paa 1475 tons. Toldintraderne
var i 1905 18 380 kr. Bygningernes assurancesum var
pr. 1 jan. 1906 1 867 920 kr. Antagen formue (1906)
2 471 000 kr., indtægt 600 505 kr. Der udkommer 1 avis,
«Akershus amtstidende». D., der sammen med det om-
liggende landdistrikt Frogn, danner 1 prestegjeld, vælger
stortingsrepræsentant sammen med Moss. Follo
sparebank, oprettet 1840, har sit sæde i D.
Drøm kaldes den sjælelige virksomhed, som foregaar
hos et individ, medens det sover. Rimeligvis er den
dybeste søvn en fuldstændig drømmefri hvile, og d. er
altsaa en mellemtilstand mellem denne og den vaagne
tilstand. Den tilhører den lettere søvn, og som regel
indledes opvaagningen vistnok af d., men de efterlader
ikke altid nogen erindring. Ofte faar d. sin forklaring
ved ydre paavirkninger, som d, er et slags forsøg paa
at fortolke. Blottelse af legemet kan f. eks. bevirke en
d. om, at man gaar nøgen paa gaden, en varmedunk
under fødderne, at man vandrer paa et krater, hemmet
aandedræt, at man rides af en «mare» o. s. v. Den
sedvanlige ombevidsthed mangler, og selv de urimeligste
situationer tages derfor i drømme for virkelighed, da
der ingen samtidige virkelighedsindtryk er, som de staar
i strid med; og da drømmebillederne kommer og gaar
uafhængig af den drømmendes ønske og vilje, faar de
ogsaa derved et præg af ydre virkelighed i modsætning
til de fantasibilleder, vi har i vaagen tilstand, og som
vi kan fastholde eller forjage efter eget ønske. Paa
primitive udviklingstrin fastholdt man ogsaa efter
opvaagningen troen paa d. som virkelige oplevelser, og d.
om afdøde blev derfor et vidnesbyrd om disses fortsatte
tilværelse i en anden verden. Naar senere oplevelser
mindede om tidligere d., blev disse opfattet som
varsel-d., og der maatte da naturlig opstaa et ønske om
at tyde, hvad ens d. varslede, inden de endnu var
gaaet i opfyldelse. Mange d. (f. eks. Faraos om de syv
kjør) kunde ikke tænkes at skulle gaa i bogstavelig
opfyldelse og maatte derfor udlægges symbolsk. Mennesker,
som besad evner til saadan udtydning, blev derfor
raadspurgt som d.-tydere. Efterhaanden opstod der
bestemte regler for, hvad d. om dette eller hint betød,
og der forfattedes d.-bøger, ved hjælp af hvilke man
selv kunde tyde sine drømme. Afdøde prof. Mourly
Vold (s. d.) drev i mange aar eksperimentelle studier
over lovene for drømmelivet.
Drømmebøger, se Drøm.
Drømmekvæde, se Draum kvæde.
Drømmetydning, se Drøm.
Drømpel, planke, der danner øverste kant af
kanon-porten i de ældre trækrigsskibe.
Drøvel (uvula), den tapformede del af ganen, som
hænger ned mellem ganebuerne og hjælper til at aflukke
mundhulen fra svelget.
Drøvtyggere (ruminantia), afdeling af de partaaede af
hovdyrenes klasse. Som regel fire tær, hvoraf de to
midterste (3dje og 4de) er kraftig udviklet og bærer klover;
de tilsvarende mellemhaands- og mellemfodsknokler som
regel helt sammensmeltet til én kraftig knokkel, paa
hvilken mere eller mindre dybe længdefurer antyder
dobbeltheden. Med hensyn til sidetærne (2den og 5te) kan
der inden d. paavises en tiltagende reduktion, saavel af
tærne selv som af de tilhørende knokler; hos de fleste er
disse endnu selvstændige og tærne selv nogenlunde vel
udviklet med storre eller mindre biklover; disse berører
dog aldrig jorden. Den sterkeste reduktion findes hos
giraffen, hvor saavel tærne som de tilhørende knokler
brood mare — ® (jument)
pou-liniére f.
føle - ® fiihlen, empfinden;
(f. sig for) tasten; (tage og f. paa)
mit Hånden greifen - © feel;
(dybt) be keenly alive to; (faa f.)
smart for it; (til at tage og f. paa)
palpable; (f. sig for) feel one’s
way - © (paa) toucher, tåter;
(fornemme) sentir; éprouver, res-
sentir; (faa f.) s’instruire å ses
dépens; (f. sig for) tåtonner;
marcher (aller) å tålons. følehorn
- © Fiihlhorn n — © feelers,
antennæ - © antenne f.
føle-traad - © Fiihlfaden m - © feeler,
tentacle - © tentacule m.
følelig — © empfindlich, fiihlbar
- © that may be felt, sensible,
per-ceptible — (f) sensible, perceptible.
følelse — ® Gefiihl n,
Emp-fmdung f - (e) feeling;
(fornemmelse) sensation; (sindsbevægelse)
emoUon; (i udtrykket) pathos; (kun
om sansen) touch; (fln f.)
sensi-bility - ® sentiment; (sans)
toucher, tact m; (fysisk fornemmelse)
sensation f. følelsesløs - ®
gefuhllos — (e) unfeeling, insensible,
apathetic, callous — ® dépourvu
de sentiment; insensible (å qc);
impassible; apathique.
følge - ® folgen ; Geleit geben,
begleiten; (f. af sig selv) sich von
selbst ergeben — @ follow, succeed,
ensue; (ledsage) attend, accompany;
see (one home);- (f. af sig selv) go
without saying, be a matter of
course; (f. efter) succeed; (f. med)
keep pace (with); keep abreast of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
