Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dsjebel-Mar-Elias ... - Ordbøgerne: F - følsom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
977
Dsjebel-Mar-Elias—Du Bartas
978
Dsjebel-Mar-Elias, se Karmel.
Dsjebel-Musa, se Sinai.
Dsjebel-Sjammar, et rige i det indre Arabien, paa
omtr. 27° n. br. med omtr. 150 000 indb. Hovedstad
Hail, paa en høislette 915 m. o. h.
Dsjelalabad, by i det n.ø.-lige Afghanistan, ved
Kabul-elven 120 km. ø. for Kabul og 80 km. fra den indiske
grænse, etpar tusen indb., berømt ved det tapre forsvar,
som Sir Robert Sale med nogle faa britiske tropper
ydede mod en uhyre afghansk overmagt 1841—42. I den
eng.-afg. krig 1878 blev D. taget af englænderne, men
senere givet tilbage til Afghanistan.
Dsjidde, by i tyrk. Arabien, prov. Hedsjas, ved
Rødehavet, 75 km. v. for Mekka; omtr. 25 000 indb. Den har
stor betydning som havneby for Mekka, hvormed den
nu skal forbindes ved jernbane. Der kommer til D.
hvert aar 100 000 pilgrimme, som skal videre til Mekka.
Havnen er daarlig, men der er livlig handel, især stor
indførsel af korn, tobak, bomuld, sukker etc., medens
der udføres perlemor, gummi, huder o. m.
Dsjisak, by i rus. Turkestan i nærheden af jernbanen
Samarkand—Tasjkent, 90 km. n.ø. for Samarkand; 16 041
indb. (1897). Før fæstning i Buchara og endnu befæstet.
Dsjof, oase i den arab. ørken, omtr. 30—31 ° n. br.
og 40° 0. 1., 100 km. lang og 15 km. bred, ligger i den
s.ø.-lige del af Vadi Sirhan og har kanske 10 000 indb.
Vigtigste steder er D. med rige daddelpalmelunde og
haver samt Skaka, hver med omtr. 500 huse.
Dsjolan, en landstrækning i Syrien ø. for Genesarets
sjø og Jordans dal n. f. sjøen. Det er en høislette med
fjelde indtil 1257 m.s høide, egnet for fædrift, men ikke
for korndyrkning. Hørte før sammen med byen Golan
til Manasse. Vigtigste by El-Kunetra (1007 m. o. h.).
Dsu-l-Karnain (arab., «han med de to horn), en
mystisk person, der i Koranen (sure 18, 82 ff.) skildres
som en der foretog vidtløftige reiser og forebyggede angreb
af Gog og Magog. Af enkelte kommentatorer nævnes
han som en samtidig af Abraham. Rimeligvis ligger der
til grund legendariske beretninger om Alexander den store,
som ogsaa paa mynter findes afbildet med to horn.
Dsungariet, et landskab i det indre Asien, der ligger
som en bred dal mellem Tiensjanfjeldene i s. og Altaifjeldene
i n.; i østvestlig retning strækker det sig fra Mongoliet
til henimod Balkasjsjøen med jevn sænkning mod v. Det
danner en naturlig bred udgangsport fra det indre Asiens
høisletter til de lave stepper i v., og denne port har
stadig været brugt af mongolerne paa deres tog vestover.
Bredden er optil 800 km., længden 1800 km. Den østlige
og midtre del af D. er en flad steppe, ofte rent
ørkenagtig, med saltholdig jordbund og saltsjøer. Længere v.
gjennemsættes D. af flere vældige fjeldkjeder, Tarbagatai,
Dsungarisk Alatau o. fl. med toppe paa 3—4000 m. I
den nordlige del rinder den sorte Irtisj, i den sydvestlige
del Ili i en vakker dal til Balkasjsjøen. Fjeldskraaningerne
er frugtbare og har store mineralskatte, som endnu venter
paa at udvindes. Landet ved fjeldenes fod kan ved kunstig
vanding dyrkes, resten er blot for nomader. Indbyggerne,
et vestmongolsk folk, tæller kanske nogle hundrede tusen
sjæle. Den største del af D. tilhører Kina, en mindre
vestligere del Rusland.
D-tOg (t. Durchgangzug), hurtigtog.
følsom—føre
Duala, Vest-Afrika, by og folk i tysk Kamerun paa
østsiden af Kamerun-æstuariet og Wuris munding i dette.
D., kun ca. 25 000 individer, er et kraftigt, krigersk
bantufolk, som er i besiddelse af en vis kultur. I lange
tider har d. monopoliseret handelen med det indre til
stor hinder for eksport og import. Først 1890 lykkedes
det tyskerne at bryde monopolet ved anlæg af
militærstationer til beskyttelse for forbindelsen mellem kysten
og det indre land.
Dualis, «total», er i grammatiken betegnelsen af det
i forskjellige sprog forekommende forhold, at der foruden
enkelttals- og flertalsformer findes særlige former til at
betegne to ensartede eller sammenhørende ting (i
nominernes bøining), eller til at udtrykke, at en handling
udføres af to (i verbernes bøining).
Duali^sme. 1. (Filos.). D. kaldes en verdensopfatning,
som indeholder antagelsen af to grundprinciper, der
ikke af erkjendelsen kan føres tilbage til et fælles
udspring og forstaaes om en enhed, saaledes f. eks.
antagelsen af en absolut modsætning mellem aand og stof
(Descartes), mellem tro og viden (Rasmus Nielsen). — 2.
(Kem.). Se Formel (kem.). — 3. (Fys.). Den af Dufay
og Symmer fremsatte og senere almindeligst antagne
opfatning, at elektriciteten er to slags, positiv og negativ, i
modsætning til den i m i t a r i s k e teori, hvorefter der
kun er ét slags (Æpinus, Franklin, Edlund).
Dualitet (lat.). Geometriske figurer kan ofte dannes af
elementer paa to maader; saaledes er en ret linje bestemt
enten ved to punkter og indeholder uendelig mange
punkter eller ved to planer som deres skjæringslinje,
hvorigjennem gaar uendelig mange planer. Sætninger
om linjer bestemt ved punkter har da tilsvarende ved
planer. Endvidere, en kurve er bestemt enten ved
punkter eller ved tangenter. Af en sætning kan da dannes
en ny dualistisk ved ombytning af punkt og tangent.
Duar kaldes i Nord-Afrika, specielt i Algerie, en arabisk
teltleir paa mindst 10 telte.
Duban [dybå’], Jacques Félix (1797—1870), fr.
arkitekt, studerede i Paris og Italien, var 1848—54 ansat
som arkitekt for Louvre og blev 1854 generalinspektør for
de civile bygninger i Frankrige. Bekjendt som arkitekt
for École des beaux-arts i ædle renaissanceformer, færdig
1838. Har bl. a. ogsaa restaureret slottet i Blois, færdigt
1845. Var ogsaa bekjendt som arkitekturmaler i akvarel.
Dubarry [dijharV], Jeanne Bécu (1743—93), fr.
kurtisane, datter af en embedsmand, gik i sin ungdom,
skjøn og letfærdig, fra mand til mand, indtil hun
gjen-nem kammertjeneren Lebel blev indført hos den 60-aarige
Ludvig XV, hvis elskerinde hun blev, medens hun for en
forms skyld blev gift med grev D. Var det klerikale
hofparti behjælpelig i dets intriger mod Ghoiseuls
ministerium. Efter kongens død 1774 levede hun paa sit slot
Luciennes, indtil hun 1793 af Robespierre blev anklaget
for aristokratiske intriger og 8 dec. 1793 guillotineret.
Du Bartas [dyhartås], Guillaume de Salluste
(1544—90), fr. digter, f. i Montfort ved Auch, d. i Paris.
Hans liv er lidet kjendt; han var militær og protestant.
Som digter af Ronsards skole bærer han den franske
renaissancepoesis alm. præg, kunstig stil med græske og
latinske vendinger. Hans hovedverk, en skildring af
skabelsen i alexandrinere, «La semaine ou la création
følsom — (t) empfmdsam,
emp-findlich, rtihrbar - © sensible,
sensitive — (f) sensible.
følsomhed — ®
Empfindsam-keit, Empfindlichkeit, Riihrbarkeit
f - @ sensibility, sensitiveness —
® sensibilité f.
før — ® (præp) vor; (adv)
vorher, zuvor, fruher; (konj) ehe;
(heller) lieber ... als - © (præp)
before; prior (previous) to; (adv)
before, previously, formerly; (konj)
before, ere; (heller) rather; (the)
sooner (the better) — (f) (præp)
avant; (adv) (aupar)avant, plust6t;
(fordum) autrefois; (heller) plutot;
tot (ou tard); (konj) avant que.
før adj — ® wohlbeleibt, dick,
stark - © stout - ® corpulent,
replet.
føre — ® fiihren — © guide,
conduct, lead; take; command (a
vessel); carry on (the
correspon-dence); make, wage (war); (f. ordet)
speak, be the spokes man; keep
(accounts); deal in (an article);
prodvice, call (witnesses); (sig) carry
one’s seif — © (trans)porter;
mener, conduire; (lede, styre)
diriger, guider, commander; (haand-
tere) manier; tenir (un article, les
comptes, la correspondance, les
livres); faire (la guerre å), étre en
(proces avec); (sig) se tenir.
føre sb — ® (Beschaffenheit des)
Weg(es); (det er daarligt f.) es geht
(fahrt) sich schlecht — © (state of)
the roads, wheeling; (det er
daarligt f.) ogs. it is bad walking - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
